Så er
Læseforeningens klubturnering
færdig, og tre mand delte
førstepladsen med 5,5 points:
René Rauer, Morten Topholm og
Peter Grau – med Renè som vinder
af efterårsafdelingen på bedre
korrektion. Det var bestemt ikke
ufortjent. René spillede solidt
og hans eneste nederlag i
næstsidste runde til Morten var
helt unødvendigt: i en lige
stilling, bondeslutspil, lavede
han desværre en buk og så var
det sket.
Holdturneringerne er nu alle i
gang og Torben Østergren har
lavet et fyldigt referat af
vores lidt kedelige nederlag i
Esbjerg på 3-5, det må vi gøre
bedre de næste par gange. –
Christian Furrer havde med remis
en fin debut i 1.division.
I de lokale
turneringer startede vi med to
nederlag til Sydøstfyn, på
udebane. Vi har bedt om og
gentaget flere gange, at vi ikke
kan tåle to kampe samme aften,
og en tirsdag aften – hvor folk
slet ikke er indstillet på at
spille skak – i Gudme viste sig
at ende som forudset: med en
masse afbud og et serie 1 hold
med kun 7 mand, hvor vores
kasserer, Jens Peter Møller,
heldigvis havde indvilget i at
være med, ellers var vi mødt
frem med 6 spillere. – At serie
1 holdet klarede sig så fint i
den situation – et knebent
nederlag på 3-5 – er en fin
præstation, og jeg vover at på
stå, at under normale forhold
havde vi ikke tabt.
Derimod var
der intet at sige til
Fynsserieholdtes nederlag på 2-6
til Sydøstfyn, som klart er
favorit – sammen med Frem 2 –
til at rykke op i 2.division –
jeg tror de vinder, deres hold
er virkelig meget stærkt, uden
afbud hos os havde de været
klare favoritter alligevel,
selvom vi måske kunne have fået
en lidt højere score. – Det
bliver spændende at følge
Fynsserieholdet, men de skal nok
klare sig
Det viste
sig da også i den næste match,
mandag den 9 november i
Svendborg mod Tårnet, hvor det
blev til en fin sejr på 5-3, og
vi havde endda to afbud. –
Johnny har lavet et langt og
spændende referat, så jeg skal
ikke komme nærmere ind på den
match. Sidste år blev vi nummer
6: jeg tror godt holdet kan
aspirere til en plads lidt
højere oppe i gruppen.
I pokalskak
har vi virkelig klaret os fint,
og det bliver i øvrigt os der
kommer til at arrangere næste
runde, med 16 hold, torsdag den
26 november. I første omgang i
Nyborg gik 2.holdet med Jens
Rasmussen, Erling Rasmussen,
Niels Henrik Cappelen og Claus
Børsen videre med en 2,5-1,5
sejr over Nyborg 3, og Niels
Erik Nielsen har lavet et
fyldigt referat af denne match
på FSUs hjemmeside. Som alle
vist efterhånden har hørt, blev
pokalturneringen ramt af en
skandale, man også kan læse alt
om på samme hjemmeside.
1.holdet
fik i Middelfart den værst
tænkelige lodtrækning: en af de
store favoritter, Trekanten, med
Carsten Bank Friis, Kim
Skaaning, Viggo Bové Quist og
Søren Rix, mod Morten Topholm,
Peter Grau, Jørn Moestrup og
Johnny Holler (reserve for Per
Stentebjerg). Vi leverede i al
ubeskedenhed en pragtpræstation
! Overmatchede på alle brædter
vandt vi 2,5-1,5, og minsandten
om ikke Carsten led et af sine
sjældne nederlag til Morten,
godt nok efter en kolossal fejl,
der kostede et rent tårn. – På
grund af den meget uheldige
ordning, at de fire højest
scorende tabere skulle gå videre
– den ordning bliver helt
sikkert afskaffet næste år –
risikerer vi gudhjælpemig at
møde dem igen i næste runde –
man kunne dog have sørget for,
at hold, der havde mødt
hinanden, ikke kunne mødes igen
med det samme, men det har FU
åbenbart ikke kunnet blive enige
om, hvad man stærkt må beklage.
Ordningen gør pokalturneringen i
år til en ret absurd
forestilling, nu må der i det
mindste sørges for, at noget
tilsvarende aldrig gentages.
Næste
torsdag er der foredrag,
undertegnede skal præsentere
Chebanenko-varianten i slavisk
(1.d4.d5 2.c4.c6 3.Sf3.Sf6
4.Sc3.a6), og alle er velkomne
Den 26 er der så pokalskak, og
resten kan man se i
sæsonoversigten.
Jørn
Moestrup
Formand for
LF