Læseforeningens Skakklub

Læsehesten nr. 6 - 1998:
Tirsdag 9. Juni, 24. Årgang

Læsehesten - Forsiden
Forside - Klubinformation - Generalforsamling - Klubturneringen - Holdturneringen - DSU-Pokal - Finalestævnet - Pinseturneringen -

Forside

God sommerferie!

Vi ses igen 4. august, hvor vi afholder si-
multan eller noget lignende!
11. august starter augustturneringen:
9 runder over 3 tirsdage (11-18 og 25/8) med
30 minutters betænkningstid - start kl. 19.30
Tilmelding senest kl. 19.15 på spillestedet
den 11. august!!
Husk skak på Carlsens Kvarter i juli!



Klubinformation
-
Klubbladsinformation:
Carsten Bank Friisaddresse5000 Odense Ctlf.e-post
Bo Sørensenaddresse5240 Odense NØtlf.e-post

Ovenstående personer modtager gerne indlæg til klubbladet, såvel via brev, telefonisk aftale eller i
klubben på spilleaftener. Hvis du har et spændende parti, så kom blot med det - meget gerne
kommenteret - men gerne i god tid, hvis du vil være sikker på at få det med i næste nummer.

Bestyrelsens medlemmer modtager gerne indlæg og sørger for den videre leverance til klubbladsredaktionen.

Klubbens bestyrelse:

Formand:
Carsten Bank Friisaddresse5000 Odense Ctlf.e-post
Kasserer:
Esben Andersenaddresse5270 Odense SØtlf.e-post
Næstformand:
Johnny Holler Johansenaddresse tlf.e-post
Sekretær:
Jan Stageaddresse5250 Odense SVtlf.e-post
Menigt medlem:
Robert Vollertsenaddresse5000 Odense Ctlf.e-post

Spillested:
Bolbro Brugerhus, Stadionvej 50, Tirsdag kl. 18.30-24.00

Top

Generalforsamlingen
-

Referat fra Læseforeningens ordinære generalforsamling den 5. maj 1998

Dagsorden:
  1. Valg af dirigent
  2. Formandens Beretning
  3. Regnskab til godkendelse og næste års budget til orientering.
  4. Indkomne forslag
  5. Valg:
    1. Kasserer
    2. To bestyrelsesmedlemmer
    3. To bestyrelsessuppleanter
    4. To revisorer
    5. Revisorsuppleant
  6. Eventuelt
Ad 1)
Jørn Moestrup blev af de forsamlede valgt til dirigent, og han kunne berette at Generalforsamlingen var indkaldt rettidigt.

Ad 2)

Formandens beretning

Organisatorisk

Årets gang
Det har været en lidt turbulent sæson. Holdmæssigt er det ikke gået specielt godt med vores placeringer, og vi har også haft lidt problemer med at få folk til holdene. Som sædvanlig har vi haft en pæn aktivitet, 2 sektioner af klubturneringen, hvor vi som den første fynske klub opnåede at få stablet en ELO-gruppe på benene her i foråret! Vi er gået tilbage til kun en klubmester pr sæson og ikke noget med korrektion — nu er det omkampe. Vi sprang til, da FSU ikke kunne finde en arrangør til fynsmesterskabet, desværre så sent, at vi ikke kunne nå at få folk til en ELO-rated gruppe. Og til sidst på sæsonen fik holdskakken en opblomstring, da Læseforeningen vandt pokalturneringen. Klubbladet kører ganske udmærket, men vi vil gerne have, hvis der er nogle, der kan være behjælpelige med trykning af bladet, der normalt foregår mandag/tirsdag inden udgivelsen tirsdag aften.

Fynsmesterskabet
Blev et OK arrangement, men desværre med ret få deltagere. Men der kunne godt have været brugt noget mere praktisk hjælp, ansvaret og det praktiske arbejde var sat på for få skuldre.

Holdturneringen
Vi havde 2 hold med i 3. division, 1. holdet lå længe fint, men gik ned i de sidste par runder og måtte tage til takke med en skuffende 2. plads. 2. holdet gik det endnu være de rykkede nemlig ned i Fynsserien efter ca. 10 år i 3. division — ret ærgerligt, men så må vi jo bare kæmpe os op igen, jeg mener at klubben har styrke til 2 divisionshold, men vi er næppe stærke nok til 2. division i øjeblikket. Begge divisionshold havde en del afbud, og i det hele taget havde vi problemer med spillere til holdene, men stadig mener jeg, at det er rigtigt, at vi har 5 hold med i holdturneringen.
Tredjeholdet var vores problembarn gennem hele sæsonen, jeg tror ikke, at de en eneste gang spillede med de samme 8 mand, og når holdet er så forskelligt, så får det også mange forskellige resultater — på hovedkredsmødet i Fynsk Skak Union fik vi da også verbale tæsk for vores måde at bruge reserver på, bl.a. vores "udnyttelse" af 10 kampsreglen, men jeg tror ikke, at vi havde andre muligheder, alternativet ville have været, at vi kun kunne have haft 4 hold med, og det er efter min mening ikke nogen god løsning - vi er først og fremmest med for at spille skak!
3.holdet holdt sig med nød og næppe oppe i fynsserien, selvom det holdt meget hårdt.
4. holdet kørte fint og vandt deres serie 1, men da der kun må være 2 hold fra den samme klub i fynsserien, så kan de desværre ikke rykke op. Femteholdet fungerede som sædvanligt perfekt, og efter en nedrykningskamp, så lykkedes det for holdet at blive i serie 1 - ret godt gået!

Lokalesituationen
Vores lokalesituation er blevet meget bedre i denne sæson — vi har et fint forhold til den nye daglige leder. De helt urimelige regler med at huset nærmest skulle have en hovedrengøring efter hvert weekendarrangement er blevet lavet helt om. Der har sågar været kantinepassere fra huset til nogle af vores divisionskampe — huset har meddelt, at de ikke har mulighed for at stille folk til rådighed til pinseturneringen, så vi hører gerne for folk, der vil hjælpe i kantinen til pinseturneringen. Vores eneste regulære problem i løbet af sæsonen har været bordtennis i lokalet over os, men det er der desværre ikke rigtigt noget at gøre ved.
Det er blevet lidt lettere med oprydningen efter klubaftnerne, da vi ikke længere skal vaske op. Men kopperne går altså ikke ud i kantinen af sig selv. Så vis lidt hensyn - hjælp til, det tager altså ikke særligt lang tid at rydde op efter sig selv - rydde op, spil på plads og stolen op. Det er altså drøn irriterende at skulle stå til sidst og rydde det hele op - vi er da voksne mennesker!

Resultatmæssigt

Augustturneringen
Her vandt Carsten Bank Friis foran vores unge talent Mads B Svendsen.

Klubturneringen
Efterårsdelen:
Gruppe 1 blev vundet af Carsten Bank Friis foran Morten Rud.
Gruppe 2 blev vundet af Espen Slavensky der efter omkamp med Jens Rasmussen sikre­ de sig oprykningen og første pladsen.
Gruppe 3 blev vundet af Mads B Svendsen foran Peter Haslund, der begge rykkede op. Gruppe 4 blev vundet af Brian Kristiansen foran Thomine Hansen, de rykkede også begge op.

Forårsdelen:
Gruppe 1 blev vundet af Michael D Sørensen foran Carsten Bank Friis.
Desuden bør det lige bemærkes, at Kent Poulsen og Jan Stages resultater skulle være ensbetydende med, at de begge fremover har ELO-tal. Tillykke til dem begge.
Gruppe 2 blev meget overraskende vundet af Peter Haslund, der dermed formåede at rykke op 2 gange i løbet af sæsonen - ret godt gået! Nr. 2 blev Johnny Holler Johansen.
Gruppe 3 blev vundet af Rune Christensen foran Esben Andersen, begge rykker op. Gruppe 4 blev suverænt vundet af Benny Pedersen, der som den eneste i hele sæsonen scorede maksimum! Nr. 2 blev Dan Smidstrup.
Som tidligere nævnt i min beretning, så er vi gået over til kun en klubmester, så klubmesterskabet blev afgjort i en omkamp mellem Michael D Sørensen og Carsten Bank Friis, og denne omkamp vandt Carsten med 1½-½ efter et par meget spændende partier, som i vil kunne se i næste klubblad.

Holdturneringen:
Vores placeringer i holdturneringen var lidt mere ned end op!
1. holdet blev nummer 2 i 3. division, topscorer blev Per Stentebjerg med 5½ af 6.
2. holdet blev nummer 7 og rykkede ned i fynsserien, topscorer blev Jannick B Skow med 4/5
3. holdet blev nummer 6 i fynsserien, topscorer blev Niels Henrik Cappelen med 3½/6
4. holdet blev en flot nummer 1 i serie 1, men kan som jeg tidligere har nævnt ikke rykke op, topscorer blev Mads B Svendsen med 6½/7, (Peter Haslund var meget tæt på med 6/7!).
5. holdet blev nummer 7 også i serie 1, og i kvalifikationskampen vandt de 4½-3½ og får dermed endnu en sæson i serie 1, topscorer blev Danny Rasmussen og Leo M Rasmussen begge 3½/6.

Pokalturneringen
Pokalturneringen blev den helt store succes for Læseforeningen 1, da vi vandt finalen over Søndersø med 3½-½. Men det gik faktisk ret godt for de forskellige hold, helt frem til ¼-finalen havde vi 3 hold med.

Vores største problem med pokalturneringen var sidste øjebliks afbud og mangel på biler. Til næste sæson regner vi med at lave selvstyrende hold, så de enkelte hold fra starten bliver sat sammen til faste hold, der selv må sørge for reserver og transport.

DSU pokal
Den landsdækkende pokalturnering deltager vi naturligvis også i, men kvalifikationen bliver først spillet næste tirsdag, mellem Frem 1 og Læseforeningen 1, der er de eneste tilmeldte hold.

Klublyn
Vores klubmesterskab i lyn afholdt vi som sædvanlig i efterårsferien, og lynmester blev Per Stentebjerg foran Gert Aagaard.

Øvrige gode resultater
Pinseturneringen 1997 havde 26 deltagere 2 mere end sidste år, og i år kunne vi stable en mesterklasse på benene. Læseforeningens spillere havde ikke nogen dominerende rolle i turneringen, da ingen scorede over 50%.
I Odense Sommerskak vandt Allan Drost basis1 foran Johnny Holler Johansen, basis 3 blev vundet af Esben Andersen.
Fyens Lands Kop blev en af Carsten Bank Friis' største præstationer, da han i det meget stærke felt kom ind på en delt andenplads - i turneringen deltog der 5 GM og 11 IM!!
Lundeborgturneringen blev vundet af Claus Rossen foran Carsten Bank Friis. Basis 1 blev vundet af Jens Rasmussen - sidste år var det basis 2. Den efterfølgende lynturnering blev vundet af Carsten Bank Friis. I gruppe 2 blev Esben Andersen nr. 2.
Horsens Lang weekend blev en stor succes for Morten Rud.
Nordøstfyn Open gav en delt førsteplads til Carsten Bank Friis. I basis 3 blev Esben Andersen nummer 2.
Fynsmesterskabet: I mesterskabsklassen hjemtog Carsten Bank Friis sit tiende fynsmesterskab, de eneste problemer var mod klubbens øvrige deltagere! Robert Vollertsen og Uffe Petersen delte tredjepladsen, Robert var den eneste, der tog et helt point fra mesteren, men noget slinger i valsen i anden halvdel af turneringen kostede en absolut topplacering. Basis 1 blev vundet af Mads B Svendsen - trods det, at han var lavest rated! Jens Rasmussen kom ind på en delt tredjeplads. I basis 2 blev Esben Andersen en delt nummer 3. I basis 3 vandt Peter Haslund med den imponerende score 6½, af 7, Leo M Rasmussen kom ind på en delt tredjeplads. Basis 4 blev vundet af Thomas Boesen med 6½, foran Thomine Hansen.
I Odensemesterskabet blev Jan Stage en flot nummer 2 i mesterskabsklassen. Peter Grau vandt basis 1 suverænt, 1½, point foran nummer 2 Per H Lundbech.
Vi havde kun 4 med til DM, Curt Hansen blev en suveræn danmarksmester med 7½, af 9, 1½ point over GM-norm - imponerende! I kandidatklassen fik Carsten Bank Friis endnu engang en pæn placering, men 6 remiser og kun en gevinst kan altså kun give en 6. Plads! Allan Drost var som højstrated basisspiller blevet rykket op i mesterklassen, det kvitterede han flot for, da han scorede 4½, - og et del-ELO-tal! Helge Madsen måtte nøjes med en sekundær placering i basisgrupperne.
Fynsmesterskabet i lynskak blev vundet af Carsten Bank Friis, gruppe 2 af Christian Cederfeldt og gruppe 3 af Mads B Svendsen.

Til sidst vil jeg sige tak til Bo Sørensen for et godt stykke arbejde i bestyrelsen.

Carsten fremlagde ovenstående beretning, hvor han blandt andet opsummerede de forskellige holds resultater. Enkeltmedlemmers præstationer blev også nævnt. Præmierne opnået i klubturneringen blev her også uddelt. Derudover havde der igen været problemer med at få folk til at hjælpe bestyrelsen og ikke mindst formanden med det praktiske arbejde i forbindelse med arrangementer og almindelige klubaftener. Formandens beretning blev herefter godkendt med applaus.

Ad 3)
Esben Andersen gennemgik regnskabet for året 1997, hvor han blandt andet bemærkede at året gav et underskud på cirka 3000 kroner, hvilket skyldtes at kontingentet blev nedsat ved Generalforsamlingen i 1997. En medvirkende årsag til underskuddet er også at klub­ ben ikke har haft så store indtægter ved kantinedriften som i 1996, hvilket skyldes at Bru­ gerhusets personale har stået for kantinedriften til diverse arrangementer, og af Klubben derfor ikke har tjent penge på disse. Han bemærkede yderligere at udgifterne til trykning af Læsehesten nu var helt nede på cirka 2000 kroner for en sæson, hvilket udelukkende skyldes at vi trykker bladet på Universitetets kopimaskiner.

Til regnskabet bemærkede Kurt Ploug de meget store udgifter til kørsel, hvilket Esben forklarede skyldtes de noget større afstande der er for hold i 2 division sammenlignet med afstandene i 3 division. Carsten Bank Friis noterede sig, at det reelle underskud kun var på cirka 2000 kroner, idet klubben havde penge til gode fra DSU. Regnskabet blev herefter godkendt af Generalforsamlingen.

Herfter gennemgik Esben Andersen budgettet for året 1998, hvor forudsætningerne er at klubben opretholder en medlemsskare bestående af 32 seniorer, 4 pensionister, 18 ungseniorer samt 2 juniorer. Udgifterne til holdkørsel er sat noget lavere end i 1997, idet 1. Holdet jo nu spiller i 3 division.

Ad 4)
Der var ingen indkomne forslag.

Ad 5a)
Bestyrelsen foreslog Esben Andersen til Kassererposten, og han blev genvalgt enstemmigt.

Ad 5b)
Bestyrelsen foreslog Jan Stage til bestyrelsen som afløser for Bo Sørensen, der ikke ønskede genvalg. Jan Stage blev herefter valgt. Bestyrelsen foreslog Johnny Holler til bestyrelsen, og han genvalgtes også.

Ad 5c)
Brian Kristiansen og Jørn Moestrup blev valgt som henholdsvis første og anden suppleant til Bestyrelsen.

Ad 5d)
Niels Andersen og Jørgen Kvisthøj genvalgtes som revisorer.

Ad 5e)
Som revisorsuppleant genvalgtes Kurt Ploug.

Ad 6)
Peter Haslund efterlyste en vilje i klubben til at indlade sig på lidt større turneringer - måske en stormesterturnering med udenlandske navne eventuelt ved hjælp af sponsorer? Hertil bemærkede Kurt Ploug, at det ville være bedre med gode danske spillere end fremmede IM'ere. Bestyrelsen bedyrede, at man skam allerede havde overvejet om ikke Læseforeningen skulle afholde DM 2001 i forbindelse med klubbens 100 års fødselsdag. Bestyrelsen fremdrog, at et DM arrangement ville være mere sikkert end at kaste sig ud i en stormesterturnering, blandt andet fordi man ved et DM arrangement altid kan regne med støtte fra Unionen og FSU, og fordi man er nogenlunde sikker på et stort fremmøde. Bestyrelsen fandt dog Peter Haslunds forslag udmærket, og han indkaldes til at drøfte dette med bestyrelsen på førstkommende bestyrelsesmøde - eventuelt med henblik på nedsættelse af et udvalg, der kan undersøge sagen nærmere.

Generalforsamlingen sluttede med et trefoldigt leve for Læseforeningens Skakklub.

Bo Sørensen, maj 1998.
Top

Klubmesterskabet

Efter at Carsten Bank Friis havde efterårsdelen af klubmesterskabet og Michael D F Sørensen forårets del, skulle der findes en vinder af mesterskabet i en omkamp, hvor reglerne var således: Først 2 partier med almindelig betænkningstid som i selve turneringen, ved fortsat ligestilling skulle der så spilles 2 hurtigskakpartier (30 minutter pr. spiller), og ved fortsat ligestilling skulle vinderen findes i et parti sudden-death lynskak!

Men lad os gå til partierne:

Carsten Bank Friis - Michael D Sørensen

Michael havde fortjent af gå i front, men jeg har jo tit reddet ringere stillinger…

Michael D Sørensen - Carsten Bank Friis

Og dermed var Carsten Bank Friis endnu engang klubmester!

Top

Holdturneringen
af Benny Pedersen

Mandag den 20. april skulle femleholdel forsvare sin plads i serie 1. Det lykkedes at få stablet et slagkraftigt hold på benene, idet jeg naturligvis prøvede at erstatte afbudene med folk fra fjerdeholdet. Vi startede med at blive lidt nervøse, da Esben kørte rundt ude i Marslev, han havde ikke hørt ordentligt efter, da Marslev Skakklub spiller i Birkende. Ved lodtrækningen blev vi udehold, dvs. Esben fik hvid på førstebræt. Det var han godt tilfreds med, hvis han skulle have en gevinst mod Ingrid Pedersen. Han spillede da også ganske fornuftigt, men brugte alt for megen tid, så det tabte han på. Søndersø kunne så nøjes med uafgjort, da de havde gevinst på bræt 1. Danny var den første, der vandt, det tog ham kun godt en time. Peter brugte lidt mere tid - så tabte Villy og Brian. 2 - 2, det var spændende! Efter yderligere en times spil vandt holdsamleren sikker, men så var det, at Esben måtte s mide håndklædet. 3 - 3, spændende. En halv time mere og Ole havde gjort sin pligt. Alt afhang nu af Thomine, der nu skulle have et ½ point. Hun stod godt, havde netop fået to lette for et tårn. Hun viste sig nu som en rigtig lille jernlady. Hvor hendes modstander ikke kunne stå for nervepresset og begyndte at lave dårlige træk, straffede Thomine dem kolblodigt og vandt. Det er godt klaret at være den eneste der spiller den sidste time, med den opmærksomhed sådan er parti har, uden at blive nervøs. Det var godt, at det blev en af de faste femteholdsspillere, der afgjorde kampen. Thomine havde ellers ikke haft en heldig sæson, et point var det kun blevet til i turneringen, så hun sluttede da med maner. Danny blev holdets topscorer med 4½/7. Holdsamleren fik 4/9 og Leo 3½/7.

Enkeltresultaterne:

Søndersø 3 Læseforeningen 5 3-5
Ingrid Pedersen Esben Andersen 1-0
Petur Bjørnson Ole Larsen 0-1
Henning Pedersen Peter Haslund 0-1
Søren Theil Brian Kristiansen 1-0
Peder Thomsen Danny Rasmussen 0-1
Evald Pedersen Benny Pedersen 0-1
Hans Theil Thomine Hansen 0-1
Jens Theil Villy Nielsen 1-0

Top

DSU-Pokal
af Carsten Bank Friis

Til DSU's pokalturnering var der her på Fyn kun tilmeldt 3 hold, nemlig Frem 1 og 2 og vores eget førstehold. Men efter samråd med turneringslederen blev klubberne enige om kun at lade de to første­hold spille mod hinanden.

Læseforeningen 1 Frem 1 3½-½
Carsten Bank Friis John Rendboe ½-½
Morten Rud Kim Skaanning 1-0
Per Stentebjerg Tom Frantsen 1-0
Robert Vollertsen Niels Erik Nielsen 1-0

Ja, det var jo et overbevisende resultat, men jeg vil da straks indrømme, at en sejr til Frem absolut ikke havde været urimeligt. Mit eget parti var det første parti, der blev afsluttet, vi tog remis i en ca. lige stilling, hvor John havde ca. dobbelt så meget til tilbage som mig. På bræt 2 satsede Morten absolut alt, og kom i kæmpe tidnød 2 minutter tilbage mod Kims 30! Kim burde nok have fundet et eller andet vindende, men til sidst fik Morten sat dræbende trusler ind, og Kim gik i en mat i 1 - men alternativet havde været tab af damen.
Per tabte bare en kvalitet, men da Tom ikke kunne finde ud af at vinde, så kom Per mere og mere ind i spillet igen og vandt til sidst. Roberts gevinst var derimod ret rimelig, da han stod bedst hele tiden.
Dermed havde vi kvalificeret os til DSU's finalestævne på Seandie her i Odense.

Top

Finalestævnet

Lodtrækningen gav en pulje med K41, Nykøbing Sjælland, Centrum og Læseforeningen, favorit til at vinde gruppen var K41, der kort forinden var rykket ud af 1. division.
Vi startede ganske udmærket med at vinde over Centrum, jeg selv spillede et pænt parti, Morten stod lidt ringere det meste af tiden og brugte for megen tid, Per var tæt på at blive snydt for hele pointet, men Centrums modstander fik et kraftigt ildebefindende og udgik for resten af turneringen. Espen holdt sig levende i en svær stilling og fik et klart vundet tårnslutspil, men Espen smed flere bønder væk, og til sidst vandt han på tid i en remisstilling.

Centrum Læseforeningen 1-3
Hans Buus Pedersen Carsten Bank Friis 0-1
Brian Isaksen Morten Rud 1-0
Poul G Jensen Per Stentebjerg 0-1
Ole Bønnelykke Espen Slavensky 0-1

I 2. runde skulle topopgøret stå, da K41 havde vundet 3-1 over Nykøbing S i første runde. Per tog ret hurtigt remis. Jeg selv stod betænkeligt, jeg var tæt på at få reddet stillingen, men i min tidnød satte han en smart fælde, som jeg hoppede direkte i. Morten kom til at stå lidt dårligere, og selv et interessant dameoffer kunne ikke bringe modstanderen ud af stilen. Lad os til sidst se Espens parti:

Espen Slavinsky - Karsten Larsen

Læseforeningen K41 1-3
Roland Greger Carsten Bank Friis 1-0
Flemming Fuglsang Morten Rud 1-0
Steen Clausen Per Stentebjerg ½-½
Karsten Larsen Espen Slavensky 0-1

I sidste runde skulle vi så møde Nykøbing Sjælland, der havde vundet 3½-½ over Centrum. Begge hold skulle håbe på en stor sejr, og samtidig måtte K41 helst ikke vinde — så reelt spillede vi om andenpladsen!
Mit eget parti blev rimeligt godt, selvom åbningen — naturligvis — ikke var noget at prale af!

Carsten Bank Friis - Thorbjørn Bromann

Nykøbing Sjælland Læseforeningen 1-3
Thorbjørn Bromann Carsten Bank Friis 0-1
? Morten Rud 1-0
? Per Stentebjerg 0-1
? Espen Slavensky 0-1

Slutstillingen: 1. K41 8½ 2. Læseforeningen 7½ 3. Nykøbing S 5½ og 4. Centrum 2½

Så vi var endnu engang tæt på at gå videre. Gistrup endte med at vinde turneringen.


Top

Pinseturneringen

Pinseturneringen

Der skulle gerne komme lidt mere om turneringen i næste klubblad, hvor vi også håber på lidt partistof!

Erik Mathiesen - Peter Grau (fra Fynsk Skak, 1998, nr. 5. Ikke med i papirudgaven af Læsehesten)



Læseforeningens Logo

  forsiden | tilbage | til toppen

  Siden redigeret 8/2/2014 af webmaster