Læseforeningens Skakklub

Læsehesten nr. 2:

5. april 2001


Forsiden - Aktivitetskalender - Læsehesten
Holdturneringen: - 6. runde  - 7. runde - Klubmesterskabet - Årsskifteturneringen - Pokalkvartfinale -

Pokalsemifinale - GP-lyn - Kerteminde Weekend - Indslevpokalerne - Lyn-kvalifikation


Holdturneringen
6. runde
af Robert Vollertsen
Søndag den 25. februar 2001 mødte vi SK 68 II fra Århus. På grund af deres kompakte hold - nr. 8 er styrkemæssig ikke langt fra nr. 1! - var vi underdogs, men vi var nødt til at kæmpe til stregen for at holde liv i vores chancer for den reddende 5. plads.
Peter gav modstanderen ikke blot lov til at bytte hans dårlige løber af, men også at opbygge et lovende angreb på kongefløjen. Heldigvis overså modstanderen et for Peter ret så kritisk træk. Peter tøvede ikke med at få kompensation på dronningefløjen og kort tid efter enes man om remis. Det var en stor lettelse. Kort efter tog Per remis. Han ærgrede sig over, at han ikke havde rokeret lang med gode angrebschancer, men med en kanonflot score på 4½ af 5 kan man vel næppe sige, at Per indtil videre har gjort noget galt. På dette tidspunkt så det ikke så forfærdelig godt ud for os. Vi stod alle mere eller mindre i underkanten, men der var stadig liv i de fleste partier. Robert havde for eksempel ofret en bonde for løberparret og pres mod modstanderens kongestilling. Objektivt var det nok for lidt, men det var mere kompliceret end som så. Da Robert fik lov til at åbne stillingen, gik det dog meget stærkt - se selv:

Allan Bangsbro - Robert Vollertsen

I løbet af fem træk tabte modstanderen to bønder og en springer - det gad han dog ikke spille videre. Jannick var også en bonde bagud. Hans to aktive tårne sikrede dog (eller: vist nok) lige spil. Pludselig gik modstanderen kold og tabte et tårn. Who cares about luck, when its on your side? Morten havde også "givet" en bonde, men det irriterende var, at han kunne have fået det samme pæne angreb uden offer. Han kunne have været ligeså grådig, men gik desværre mat i stedet. Øv. René skulle vist have været mat undervejs, han var i hvert fald kommet under voldsom pres. Men han fik snoet sig ud af problemerne, og i slutstillingen stod han klart bedst, var det ikke for modstanderens evigskak. Carsten kom med to tårne for
dronning og bonde nogenlunde okay ud af en skarp åbning. Men omkring tidskontrollen tabte han helt unødvendig en bonde og så var der ikke så forfærdelig meget at komme efter. Tilbage sad Mads, som spillede et SM-parti. Først havde han "investeret" en bonde på dronningefløjen. Den vandt han tilbage med renter. Men modstanderen nægtede at give op, selv om han var en springer og en bonde bagud i tårnslutspillet. Hvorfor, det fandt jeg aldrig rigtig ud af.
4½ - 3½ til Læseforeningen er et godt resultat. Vi var en lille smule heldige, men vi kæmpede altså også for sagen. Måske har vi lugtet blod nu. I sidste runde skal vi møde Nørresundby II, som ligger sidst. Det kunne måske lyde som en let opgave, men vi skal gerne have 5 point, så det er det bestemt ikke.

Enkeltresultater

Lidt statistik:

Med en sejr over Nørresundby II har førsteholdet har gode chancer for at holde sig i 2. division! Resultaterne fra næstsidste runde har været meget favorable for os.
Nørresundby I har med en meget overraskende storsejr over Jetsmark sikret sig førstepladsen. Tillykke! Det er ikke svært at forestille sig Jetsmarks skuffelse og de kan nok heller ikke trøstes med, at de ikke har noget med nedrykningen at gøre. Deres sidste kamp mod Haderslev er uden betydning (i hvert fald for os!), idet Haderslev efter en stribe solide præstationer heller ej er i reel nedrykningsfare mere.

Nr. Hold               BP   MP
1   Nørresundby I     33,0  10
2   Jetsmark          27,5   9
3   Haderslev         24,5   8
4   Sk 68             23,5   6
5   Kjellerup         22,5   4
6   Læseforeningen    22,0   4
7   Nørresundby II    19,5   4
8   Holstebro         19,5   2

Holstebro er væk! Med mindre de slår Nørresundby I med minimum 6,0:2,0 (!) og hvem tror lige på det?? Nørresundby II bør heller ikke kunne holde sig, de skal have mindst 5,5:2,5 mod os.

Læseforeningen, Kjellerup og SK68 kæmper om, ikke at ende op på den sidste nedrykningsplads. SK68 har de bedste kort, men de må ikke tabe til Kjellerup i den sidste runde. (Det gør de forhåbentlig heller ikke…) Det værste resultat for Læseforeningen ville være en 4,5:3,5 sejr til Kjellerup, fordi vi selv med en 5,0:3,0 sejr over Nørresundby skulle spille omkamp med de andre to. Ved alle andre udfald kan vi selv afgøre vores skæbne med 4,5 points i sidste runde! (Hvis enten Kjellerup eller SK68 får en storsejr, kan vi i nogle tilfælde endda nøjes med sølle 3,0 points. Men det skal vi vist ikke satse på…)

Hvis Kjellerup scorer: 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 7,5 8,0
Så skal LF1 score:     3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,5 4,0 4,0 4,5 5,5 4,5 4,5 4,0 3,5 3,0 3,0 3,0

Top

Holdturneringen
7. runde
af Carsten Bank Friis
Som man kan læse i den foregående artikkel, så skulle nærmest alt gå galt for at førsteholdet røg ned - MEN det gjorde det faktisk også?!
Det startede ellers meget fint, jeg fik hurtigt en bonde, min modstander fortalte bagefter, at det var et bondeoffer, men jeg snupper gerne den bonde en anden gang!
Jannick kom hurtigt til at stå pænt og vandt da også planmæssigt. Moestrup spillede et vildt parti, hvor det egentligt så meget godt ud, men så havde modstanderen pludselig nogle ret ubehagelige modtrusler, så Jørn tog klogeligt remis.
Morten kom fint ud af åbningen og stod meget behageligt, men så fik han desværre modstanderen lukket ind i stillingen samtidig med at han fik brugt for megen tid. Robert spillede en dybt underlig - dybt rodet åbning og til sidst blev det remis. Per kom hurtigt under pres og fik aldrig noget rigtigt modspil. René havde en ret presset men umiddelbar solid stilling. Grau kom godt ud af forviklingerne og fik en vigtig fribonde.
Efter de første 4 timer førte vi 4-1, da Morten mirakuløst havde vundet sit parti. De sidste 3 partier så ud til at skulle kunne give os 1 enkelt vitalt point. Grau stod til gevinst, medens Pers stilling var helt chanceløs. Og der var ikke meget soliditet over Renés stilling, da han var endt i et tårnslutspil med et par fribønder for lidt. Per og René tabte da også ret hurtigt.
I matchen mellem SK 68 og Kjellerup stod det 3½-3½ og det sidste parti var gunstigt for SK 68, så det så jo meget lyst ud for os!!
Men så skete katastroferne, Grau spillede for forsigtigt og pludselig røg fribonden, og aller-aller værst i den anden match lykkedes det for SK 68 manden at komme i tidnød og smide hele pointet væk. Nu skulle Grau vinde, og han fortsatte da også et par timer, men stillingen var håbløs remis - til sidst var det dame mod dame med 2 bønder på hver side på samme fløj...

Enkeltresultater

Et meget bittert farvel efter en sæson, hvor vi havde fortjent en bedre skæbne, når man ser på slutstillingen, så ser man, at havde vi scoret et point mere så havde vi ikke kun reddet skindet, men også blevet udelt nummer 3 - en mere lige gruppe kan man næsten ikke tænke sig!

Top
Klubmesterskabet
af Carsten Bank Friis
Forårsdelen startede torsdag 22. marts, dog kun for ELO-gruppen, der jo spiller 9 runder.

Feltet ser i ratingorden således ud:
Carsten Bank Friis 2228, Morten Topholm Rud 2106, Michael D F Sørensen 2092, Jannick B Skow 2088, Jørn Moestrup 2036, Robert Vollertsen 1960, Peter Christian Grau 1939, Erik Mathiesen 1914, Johnny Holler Johansen 1910 og Mikkel Clausen 1853.

Umiddelbart må det være de 4 første der er favoritter, Morten vandt efterårsdelen, Jannick og Carsten spillede omkamp om mesterskabet sidste år og Michael er altid farlig! Men de sidste 6 vil gøre alt hvad de kan for at stikke en pind i favoritternes hjul!

1. runde blev præget af afbud, Johnny skulle spille holdskak og så har Michael afbud til et hav af runder bl.a. denne!
Robert kom aldrig ind i partiet mod Carsten og blev kørt over. De 2 øvrige partier var meget mere spændende!
Jannick og Jørn spillede lige på grænsen, Jannick fandt de helt rette træk, så balancen konstant blev bevaret og med ret lidt tid tilbage til Jannick blev de enige om remis.
Det sidste parti blev det mest vilde, Peter ofrede en bonde i åbningen og fik en hel del initiativ, men efterhånden som Peter fik mindre og mindre tid kom Erik ud af problemerne og fik klar fordel. Peter røg ind i noget der lignede et matnet, men klarede sig frem til følgende stilling, hvor Erik ser noget der ligner mat:

Peter Christian Grau - Erik Mathiesen

Det skal måske lige siges, at den resterende spilletid da partiet sluttede var: Peter 24 sekunder og Erik ca. 60 sekunder!!

Ja, som salig Capablanca sagde: "Det er bedre at være heldig end at være god!!"
Men det er altså en stor kunst at være god til at opsøge heldet!

Og sådan ser en kanonglad vinder ud bagefter:

Peter Christian Grau 

ELO-gruppen

Top

Årsskifteturneringen
af Carsten Bank Friis
6. runde af turneringen fik et par hurtige afgørelser, først færdig var John Rendboe og Lars Borbjerggaard, der lynhurtigt tog remis, men det gik ikke meget længere tid før aftenens første gevinst var på banen, den stod Jesper Knudsen for, der vandt i ca. 10 træk mod Kaj Hansen.
Rundt omkring tegnede der sig igen overraskelser, Kent Poulsen stod ret presset mod Lars Kristensen, der var lige en enkelt officer, der stort set var fanget - og det var Lars' problem - for stille og roligt lykkedes det for Kent at komme ud af klemmen og tilsidst noget urimeligt at kunne indkassere et helt point.
Peter Christian Grau kom fint fra åbningen mod Christian Winther, men så fandt han noget "smart", men problemet var bare at kvalitetsofferet ikke var godt og siden fik Peter ikke længere chancen for at komme tilbage - et meget overraskende nederlag!
Carsten Bank Friis havde visse problemer mod en af turneringens store overraskelser Jesper Bruun. I åbningen var der et par muligheder for at vinde en bonde, men Carsten valgte den lidt vel farlige varriant og det medførte, at Jesper kom til at stå meget aktivt for 2 ofrede bønder - den ene blev givet tilbage, men så var den opnåede stilling nok kun remis, da Jesper lavede en gevaldig buk så stillingen faldt helt sammen.
Uffe Petersen havde gode chancer i partiet mod Johnny Holler Johansen, men Johnny forsvarede sig fint og blev belønnet med en remis.
Jens Rasmussen stod meget aktivt mod Brian Nielsen og afslog remis, men så gik det kraftigt den anden vej, trods kvalitet var der ikke rigtig noget der hang sammen, så det blev Brian der kunne indkassere pointet.
Cipriano Sande stod længe mindst lige mod René Rauer Hansen, men til allersidst blev han snydt.
Top

Pokalkvartfinale
af Carsten Bank Friis
De to første parringer trak vore hold op af posen med klare favoritter til følge! Førsteholdet trak kvartfinalens umiddelbart klart letteste hold Nordvestfyn 2, medens andetholdet kom i menneskehænder da de trak et af favoritholdene nemlig Frem 1.
De sidste 2 matcher kom til at hedde Tietgenskolen - Søndersø og Nr. Åby Junior - Sydøstfyn, første kamp en formodet ret lige affære, medens Sydøstfyn måtte siges at være megafavoritter i det sidste opgør.

Efter de første par træk i mit parti troede jeg ikke at vi skulle få skyggen af problemer - min modstander var helt væk og jeg havde endda sort! Efter 14 træk havde jeg vundet tårn og 3 bønder - han kunne muligvis få en springer tilbage! MEN han kunne absolut ikke finde ud af at give op - nærmest hver træk brugte han et par minutter med at kigge på partierne ved siden af - hans eget parti var jo også en trøsteløs stilling, alt i alt lykkedes det ham at bruge 1 time og 22 minuttet mod mine 9 minutter!
Men det skulle nu vise sig at det ikke var lige let allevegne! Erik spillede lidt vel optimistisk i åbningen og det kunne vel nok have gået galt, heldigvis var hans modstander ikke i stand til at udnytte dette - 2-0 til os! Morten havde noget initiativ med de hvide klodser, hvor i mod det var lykkedes for Jannick at spille sig ind i alvorlige problemer, og til sidst kunne stillingen ikke længere redes men Jannick kæmpede videre og gav først op, efter at det var lykkees for Morten at vinde!
 
 
Læseforeningen 1 Nordvestfyn 2
3
1
1.
Carsten Bank Friis Allan Bruhn
1
0
2.
Morten Topholm Rud Steffen Nielsen
1
0
3.
Jannick B Skov Erling Hansen
0
1
4.
Erik Mathiesen Peter Rasmussen
1
0

Andetholdet var som sagt kommet i menneskehænder og der blev da heller aldrig rigtig spænding om resultatet. Mikkel kom meget hurtigt i alvorlige problemer mod Kim Skaanning og tabte meget hurtigt. Robert stod klart i underkanten mod John Rendboe, medens de sidste partier var ret lige. Mads spillede flot remis med Svend Jepsen. Svetlana begyndte efterhånden at få overtaget mod Per Arnt, men da Robert tabte betød partiet kun noget for nederlagets størrelse, Per forsvarede sig godt og til sidst måtte Svetlana nøjes med remis.
 
 
Læseforeningen 2 Frem 1
1
3
1.
Robert Vollertsen John Rendboe
0
1
2.
Mikkel Clausen Kim Skaanning
0
1
3.
Mads B Svendsen Svend Jepsen
½
½
4.
Svetlana Demidova Per Arnt Rasmussen
½
½

 
 
Tietgenskolen 1 Søndersø 1
1
3
1.
Michael D F Sørensen Carsten Frederiksen
1
0
2.
Finn Rosenbech Jensen Bo Drejer
0
1
3.
Ebbe Hansen Arne Rasmussen
0
1
4.
Lars Hedal Lars Christensen
0
1

 
 
Nr. Åby Junior 1 Sydøstfyn 1
½
1.
Carsten Sørensen Lars Borbjerggaard
0
1
2.
Henrik Vorager Søren Ejdum
0
1
3.
Jan Kaas Jan Nordenbæk
0
1
4.
Michael Østergaard Frits Ørbæk
½
½

Top

Pokalsemifinalen
af Carsten Bank Friis
Som det ses af referatet fra kvartfinalen, så havde Frem 1, Sydøstfyn 1 og Søndersø 1 kvalificeret sig til semifinalen sammen med vores eget førstehold!
På forhånd ville alle gerne have Søndersø, der hidtil har stillet op med reservespækkede hold - og alle ville gerne undgå Sydøstfyn! På forhånd ville det bedste umiddelbart være Frem mod Læseforeningen og Sydøstfyn mod Søndersø, da det ville give den rette moralske finale - og sådan gik lodtrækningen faktisk hen og blev!
Sydøstfyn var naturligvis klare favoritter, men Søndersø havde denne gang rådighed over Kaj Rosell og det styrker unægteligt holdet! På den anden side manglede Sydøstfyn Ulrik Rath og havde dermed reserve på bræt 4, men alt andet lige var Sydøstfyn klare favoritter.
Lynhurtigt kom Sydøstfyn foran på 2. brættet, men så begyndte de mere "underlige" resultater at dukke op, da Søndersø klarede remis både på 1. og 3. brættet og kunne derefter kun håbe på at Arne Rasmussen kunne besejre Alan Petersen trods meget mindre tid - det lykkedes og dermed var man fremme ved en højst overraskende lynomkamp. Men overraskelsernes tid var endnu ikke forbi idet det lykkedes Søndersø at opnå endnu en uafgjort - og i 2. lynomkamp gik de minsanten hen og vandt med 3-1. En stor årsag til Søndersøs sejr var Kaj Rosell - Lars Borbjerggaard 2½-½!!

Enkeltresultater

Men nu til den vigtigste kamp - vores egen!!

Begge hold var i pokalsammenhæng i stærkeste opstilling. Jeg kom til at stå ret passivt mod John Rendboe, så der skulle ske noget:

John Rendboe, Frem - Carsten Bank Friis, Læseforeningen

En rigtig god start! På brættet ved siden af var der også ved at ske spændende ting:

Morten Topholm Rud, Læseforeningen - Kim Skaanning, Frem

Ja, så kunne det jo nærmest ikke gå galt, men ok skulle vi være ærlige, så havde vi problemer på de sidste 2 brætter, Jannick måtte ned efter at have stået presset det meste af partiet. På det sidste bræt stod Jørn Moestrup i underkanten, men der var måske små remischancer, men så lavede han et træk, der tabte øjeblikkeligt - efteranalyserne gav chancer, hvis ikke Per Arnt havde fundet den nærmest studieagtige gevinst.

Altså 2-2!

Lynomkamp måtte der dermed også til i vores match. Jeg fik hurtigt overtaget både på brættet og på tiden mod John og dermed 1 point. Morten havde en klar remis, men valgte så at sætte kongen i slag... Jannick fik revance mod Svend og så tabte Jørn igen - altså - 2-2!

Dermed en ny lynomkamp - og tredje gang blev lykkens gang, da vi vandt 3-1 med gevinster til Carsten, Jannick og Jørn.

Enkeltresultater

Finalen kommer så - yderst overraskende - til at stå mellem Læseforeningen 1 og Søndersø 1

Top

GP-lyn - 4. afdeling
af Carsten Bank Friis
4. afdeling havde forholdsvis få deltagere - kun 20 var med. Deltagerne blev delt i 2 stort set lige stærke grupper - i hvert fald indtil Per Stentebjerg dukkede op i sidste øjeblik - så var den ene gruppe pludselig ubehagelig stærk.

I gruppe 1 var Lars Borbjerggaard storfavorit, han var også nødt til at gå til den, for hvis han skulle slå Carsten bank Friis af førstepladsen i det samlede regnskab så skulle det blive til en førsteplads, medens en andenplads ville give omkamp - selv om Lars vandt, så ville der også blive tale om omkamp hvis Carsten blev nummer 2!
Gennem turneringen satte lars nu 3 halve til men var aldrig i fare for at gå i finalen. Derimod var der kraftig spændign om de øvrige placeringer. Endnu engang blev Martin Skov snydt på målstregen, denne gang var det Jørn Moestrup der kom i finalen.

Gruppe 1

I gruppe 2 var der 3 helt klare favoritter, nemlig Carsten Bank Friis, Jannick B Skow og Per Stentebjerg - alle 3 havde været med i finalen i GP-serien de fleste gange så en måtte ud i mørket - og det blev spændende: Carsten startede med at sætte en halv til mod Erik Mathiesen, Per vandt over Jannick, Jannick vandt over Carsten, så nu så det meget sort ud for Carsten, men heldigvis for ham spillede Per remis mod Mads og så lykkedes det for Carsten i sidste runde at vinde over Per.

Gruppe 2

Finalen blev den helt store succes for Jannick, det startede med remis mod Moestrup, men derefter var han svær at stoppe da resten af partierne blev vundet, i sidste runde hvor remis var nok var han helt væk mod Lars med 3 bønder nede i et bondeslutspil, men mirakuløst lykkedes det ham - ikke at holde remis - men at vinde! En meget flot aften for Jannick 15 partier med scoren +13-1=1!! Lars blev nummer 2 uden at imponere, men finalen blev en ren katastrofe for Carsten trods pæne stillinger mod Lars lykkedes det ham at tabe begge, kun mod Moestrup kunne han få point. Moestrup er nok pænt tilfreds med sin første finale, da det lykkedes ham at spille remis mod både Lars og Jannick.

Finalegruppe I

Når man kigger i næste gruppe ser man, at gruppe 2 nok var den stærkeste, idet nr. 1 og 2 er fra gruppe 2, i finalegruppe 1 blev de "kun" nr. 1 og 3! Per Stentebjerg var suveræn og måtte kun af med et enkelt point.

Finalegruppe II

Finalegruppe III

Finalegruppe IV

Finalegruppe V

Til allersidst blev der spillet omkamp om den samlede sejr, da Lars Borbjerggaard og Carsten Bank Friis var sluttet lige med hver 270 points (LB: 1 1.pl + 2 2.pl og CBF: 2 1.pl. + 1 3.pl.).
Omkampen blev spillet som et suddendeath lynparti med 6 minutter til hvid og 5 til sort, til gengæld skal hvid vinde!
Lars trak de hvide klodser:

Lad os se partiet som et par sekundanter skrev ned:

Lars Borbjerggaard - Carsten Bank Friis

Dermed lykkedes det for Carsten at slå Lars af tronen fra sidste år.

Den samlede slutstilling

Top

Kerteminde Weekend
af  Robert Vollertsen

Syv læsedrenge deltog i Kerteminde Weekend. De fem runder skulle spilles på Husflidsskolen og arrangørene bød både på fine rammer og på gode præmier. I mestergrupperne kunne der vindes en gavekurv med alskens slags ting lige fra Cognac over skakbøger til barberblade. (Det skal fremhæves at sidstnævnte ikke var ”trøstpræmien”.)

Morten spillede som den eneste (af os, Carsten!!) i Mester 1, hvis snit lå på pæne 2181. Erik, Peter, Uffe og undertegnende ville hærge i Mester 2, Jens i Basis 1 og Tommy i Basis 4.

Den første runde.
Morten mødte en spanier ved navnet Juan Cubas Pons med de hvide brikker, men de spillede nu alligevel fransk… Morten kom bedst fra starten, men da det galt at sikre fordelen, overså Morten en særdeles vanskelig og dyb kompliceret et-træks-kombination. Det blev straffet. Peter mødte også en spanier, Xim Fuster Orfila og havde ligeledes ingen problemer med at komme i fordel. Modstanderen blev efterhånden mere og mere desperat og begyndet at se syner. Han ofrede en officer i håb om evigskak, hvilket der bare ikke var. Erik havde rimelig styr på Uffe, da han kendte flere (og bedre!) træk i dronningeinderen. Men der gik lang tid, inden Uffe var slidt op. Robert havde vundet to lette for en tyk og to bønder og var godt på vej til at blokere disse, men så satte han en løber direkte i slag. Ikke smart. Jens måtte også se sig besejret. (Undertegnende har indenfor det sidte spist lidt for mange bøffer og er desværre ude af stand til at huske partiet.) Tommy var sin favoritrolle værdig, vandt en officer og spillede modstanderen stille og rolig af banen.

Den anden runde:
Morten tabte på tid i træk fyrre – lidt uheldig, fordi han troede, at han stadigvæk havde 10 sekunder på (tårn-) uret. Da jeg så stillingen, troede jeg bare, at den var tabt for Morten, fordi modstanderen havde en fribonde, men under analysen viste det sig, at Morten havde ganske giftigt modspil.
Peter afprøvede ”den moderne gendrivelse af firbondeangrebet” i Aljechin. Det så ikke så tosset ud endda, men efterhånden gik det op for Peter, at han ikke blot havde mistet fordelen, men også var i fare for at tabe. Han valgte derfor en trækgentagelse. Robert lod sin skuffelse gå ud over Uffe, som stillede sig for passiv op. Lige da Uffe troede, at han ville få lidt modspil, ofrede Robert en kvalitet som gav et vindende kongeangreb. Erik spillede remis mod spanieren i en bedre stilling, da han var bange for modspil. Jens stod lettere passiv, men fik til sidst et slutspil med uligefarvede løbere og en sikker remis. Tommy brugte 4 springeretræk for at bytte sorts dårlige løber af. Men modstanderen kunne ikke finde ud af at bruge disse tempi bedre en at rokere ”manuelt”. Desuden kom kongen til at stå på linie med en løber og et tårn, hvilket ikke var særlig godt.

Den tredje runde:
Morten kunne ikke finde de rigtige planer mod Per Andreassen, som nærmest havde hele midtspillet på rygraden. Han fik afviklet det hele til et tårnslutspil, hvilket desværre viste sig at være tabt. Peter så sig konfronteret med Roberts skandinaver. Han tabte en bonde i midtspillet uden at få rigtig kompensation for den, men han fandt en skarp fortsættelse. Men Robert kunne fremtvinge dronningeafbytning og så var løbet kørt. Erik satte en bonde i slag og den misere kom han aldrig rigtig ud af igen. Uffe vandt en bonde i åbningen, men spanieren fangede hans konge i centrum og havde god kompensation. Jens spillede en sicilianer, men nok ikke helt korrekt, for hans konge blev fanget i centrum og modstanderen havde mulighed for at åbne stillingen. Han var tæt på at fuske sig til noget. Tommy var endnu en gang favoritrollen værdig. Han behandlede åbningen en lille smule forkert, men udnyttede en lidt kikset afbytning til sin egen fordel og blæste til angreb. Modstanderen blev bange og glemte at få modspil.

Den fjerde runde:
Morten blev mast af DSUs tidligere formand Søren Bech Hansen uden at have haft en ordentlig chance. Mod spanieren afprøvede Robert en variant i grünfeld-indisk, som er meget skarp – næsten for skarp. Det lykkedes ham dog at holde tungen lige i munden og få en halv med hjem. Peter spillede meget sikkert remis mod Erik Mathiesen – eller noget i den stil. Erik var dog ikke helt tilfreds med resultatet, hvilket nok skal ses i lyset at i cirka 4 timer og 55 minutter af partiet stod på gevinst. Ligesom Robert i første runde, satte han en officer i slag. Stadigvæk ikke smart. Uffe havde fået initiativ, men kunne ikke finde gevinsten. (Red. Måske fordi der ikke var nogen?) Jens måtte forsvare sig med de hvide brikker mod hollansk, men det kiksede undervejs. For Tommy var runden skæbnesvanger. Han kunne sikre sig en delt førsteplads, hvis han tog imod remis. Han vurderede sin stilling rigtignok som vundet, men satsede desværre på det forkerte træk og tabte.

Den femte runde:
Morten satte for første gang sin strategi om i praksis og vandt fortjent. Det ville også have været kedelig at slutte af med fem boller. Robert pressede Erik til det yderste, fordi en gevinst ville betyde en delt førsteplads. Men lige på det kritiske tidspunkt fik Erik det reddende modspil. Herefter satsede Robert hele butikken og gik falit. For Eriks vedkommende betyd dette en flot andenplads. Peter prøvede også på at vinde mod Uffe, men stillingen var ikke til det og så fik Uffe pludselig en dækket fribonde. Men den dag var Peter bare for heldig, fordi Uffe overså en snedig lille evigskak med løber og springer. Jens spillede endnu et parti, som undertegnende ikke kan huske. (Mon jeg burde gå til lægen?), men det gav en halv. Tommy havde store vanskeligheder efter åbningen, fordi han var gået på bonderov med dronningen. Modstanderen vandt begge tårne og jagede Tommys konge rundt på brættet. Men det så ud, som om han ikke rigtig kunne beslutte sig for, hvor der skulle sættes mat og klagede over, at Tommy ikke havde givet op endnu. Tommy var så venlig, at vise ham hvorfor og modstanderen må have ærgret sig noget så gevaldigt, da han var mat i én. Det var Tommys første turnering og han fik en flot andenplads. Tillykke.
 
 
Mester 1 - 2181
Ro
Rn
1
2
3
4
5
6
I alt
1.
Søren Bech Hansen, Øbro
2279
 
X
½
1
1
1
1
2.
Per Andreasen, Nr. Sundby
2203
 
½
X
1
½
½
1
3.
Juan Cubas Pons, Enkeltmedlem
2239
 
0
0
X
1
1
1
3
4.
Peter Bjørntoft, Helsinge
2172
 
0
½
0
X
1
0
5.
Thomas V Pedersen, Øbro
2067
 
0
½
0
0
X
1
6.
Morten Topholm Rud, LF
2127
 
0
0
0
0
1
X
1

 
 
Mester 2
Ro
Rn
1
2
3
4
5
6
I alt
1.
Ole Østergaard, Øbro
1951
 
X
1
½
½
1
½
2.
Erik Mathiesen, LF
1906
 
0
X
½
½
1
1
3
3.
Peter Christian Grau, LF
2013
 
½
½
X
1
0
½
 
Xim Fuster Orfila, Enkeltmedlem
1950
 
½
½
0
X
½
1
 
Robert Vollertsen, LF
2061
 
0
0
1
½
X
1
6.
Uffe Petersen, LF
1946
 
½
0
½
0
0
X
1

 
 
Basis 1
Ro
Rn
1
2
3
4
5
6
I alt
1.
Lars Møller Larsen, Øbro
1807
 
X
1
0
1
1
1
4
2.
Erling Christiansen, Valby
1828
 
0
X
1
½
1
½
3
3.
Mathias Meunier, Frem
1723
 
1
0
X
½
0
1
 
Niels Henrik Sørensen, Frem
1755
 
0
½
½
X
½
1
5.
Svend Veise, Nyborg
1780
 
0
0
1
½
X
½
2
6.
Jens Rasmussen, LF
1730
 
0
½
0
0
½
X
1

 
 
Basis 2
Ro
Rn
1
2
3
4
5
6
I alt
1.
Brian Nielsen, Frem
1541
 
X
½
½
1
1
1
4
2.
Jesper Knudsen, Frem
1509
 
½
X
½
½
½
1
3
3.
Lars Christensen, Søndersø
1570
 
½
½
X
½
1
0
 
Jimmy Sørensen, Nyborg
1490
 
0
½
½
X
1
½
5.
Johannes Vestergaard, Syd-Thy
1647
 
0
½
0
0
X
1
 
Erling Pedersen, SIF
1452
 
0
0
1
½
0
X

 
 
Basis 4
Ro
Rn
1
2
3
4
5
6
I alt
1.
Hans M Pedersen, Nyborg
1127
 
X
1
½
1
1
1
2.
Tommy G Hansen, LF
1200
 
0
X
1
1
1
1
4
3.
Antero Rousku, Kerteminde
1190
 
½
0
X
½
1
1
3
4.
Klaus Henningsen, Kerteminde
1132
 
0
0
½
X
1
1
5.
Marius Rasmussen, Kerteminde
1000
 
0
0
0
0
X
1
1
6.
Morten Roslev, Kerteminde
1000
 
0
0
0
0
0
X
0

Top

Indslevpokalerne
af Brian Lorenzen

Hvem gider at tage til Indslev på en ganske almindelig tirsdag ??  Det gjorde en flok Læse-drenge, som havde hørt, at Indslev Skakklub afholdt sit traditionsrige pokalstævne, der hvert år trækker over 100 skakspillere til huse.
Læseforeningen har ikke stillet med hold til denne sjove turnering i en række år, da der var sammenfald af klubaftnerne, men efter at Læseforeningen har flyttet sin klubaften til torsdag, var der igen mulighed for at deltage. Således kunne vi stille med to 6-mandshold. Et hold til A-rækken bestående af Morten, Jannick, Robert, Martin S. J., Mads og Kurt samt et hold til B-rækken bestående af Johnny, Jens R., Christian, Brian, Palle og Tommy.

Efter 1. runde lå LF I på 1. pladsen i A-rækken med 5 point. I B-rækken lå LF II på en delt 1. plads med 4 point sammen med Søndersø II. Også i 2. runde var der god vind i sejlene - i hvert fald for 2. holdet. Ovenpå den flotte 1. runde var 3½ point i den sidste runde nok til at sikre sig en udelt 1. plads. I anden runde spillede Johnny hurtigt remis med den til Middelfart-flyttede tysker Sven Judas (rating ca. 2100). Jeg vandt kort efter et kort parti mod en Erritsø-mand. Herefter måtte Christian ned med nakken, da han spillede forkert. Jens måtte hurtigt følge efter med samme resultat. Palle spillede et langt parti mod formanden for Skakklubben Nordvestfyn, Erling Hansen, hvor Palle fik modstanderens dronning for sine to tårne. Palle kunne dog føre partiet til sejr. Sidste mand var Tommy, der også kom ud i et langt parti, hvor begge spillere næsten udnyttede spilletiden fuldt ud. Heldigvis faldt også dette parti ud til vores fordel, og således kunne der hjemføres et stk. pokal - ikke til evigt eje - men i det mindste til næste år.
I A-rækken så det skidt ud på nogle af 1. holdets brætter, men de fik dog skrabet point nok sammen til en sammenlagt delt 1. plads med Frem. Tidligere har man herefter foretaget lodtrækning om pokalen, men i år skulle der være lynskak-omkamp. Efter hvad rygterne siger, skulle 1. holdet vist nok have haft større chancer i en lodtrækning, end de fik i omkampen. Måske vi får en kommentar fra 1. holdet på et tidspunkt ???
 

Slutstilling i B-rækken:

Læseforeningen II 7½ point
Søndersø II  7 point
Midtfyn   7 point
Nordvestfyn  5 point
Erritsø II  3½ point

Læseforeningen II    1. runde   2. runde   I alt
Johnny H. Johansen      1          ½         1½
Jens Rasmussen          1          0         1
Christian Winther       0          0         0
Brian Lorenzen          0          1         1
Palle H. Jørgensen      1          1         2
Tommy G. Hansen         1          1         2
I alt                   4          3½        7½
 

Vindere af de fire klasser:
A-rækken: Frem
B-rækken: Læseforeningen II
C-rækken: Frem II
D-rækken: Tommerup-Vissenbjerg

Bemærkelsesværdigt at Odense-hold tager tre af de fire pokaler. Og det selv om der bestemt også var andre stærke hold fra Fyn og Jylland (Erritsø og Evans).

Jeg spillede følgende korte parti i 2. runde:

Brian Lorenzen, Læseforeningen - Søren Varming, Erritsø

Top

Lyn kvalifikation i Nyborg
af Lars Bo Sørensen
Nyborg har afviklet lynkvalifikations-stævne, og jeg er videre til gruppe 2 - finalen i Rosengårdcentret. Der var kun 10 spillere med, og det gjorde det da så heller ikke så voldsomt vanskeligt.
Forhåndsfavoritterne var John Frederiksen, Nyborg, og Per Stentebjerg. Jeg måtte nok nærmest betegnes som en farlig outsider (!!)

De fire øverste placeringer blev:

1. John Frederiksen, Nyborg 9/9(!) kvalificeret til gr. 1, 2. Lars Bo Sørensen, LF 7/9 kvalificeret til gr. 2, 3. Preben Sig, Nyborg og Per Stentebjerg, LF begge6/9

Jeg tabte til John og Per, og vandt over de øvrige. Per tabte til John, og lidt overraskende til Preben, og vist nok (?!)
Mikael. I det 'slagne' felt fulgte blandt andre: Mikael Nielsen, Nyborg, Svend Veise, Nyborg, Jimmy Sørensen, Nyborg, Jens Frederiksen, Nyborg + 2 Nyborg spillere, jeg desværre ikke fik navnene på !

Turneringen blev i øvrigt fint ledet af Jørgen Hansen.

Top

Læseforeningens
Skakklub