bemærk, dette blad udkommer først 14. marts 2002!
Den 13. januar 2002 skulle førsteholdet møde Aabenraa på udebane. Vi har haft en dårlig lodtrækning og dette var blot den første af tre kampe, som spilles i Sønderjylland. Til gengæld var vi ret optimistiske, hvad angår resultatet. Vi har på det sidste høstet en del points i Aabenraa. Desuden lå de inden runden i spidsen af rækken og vi plejer at klare os bedre mod tophold end mod bundhold.
Spillestedet var under renovation og lignede snarere en byggeplads end et Voksen Undervisnings Center. Man kan kun undre sig, hvorfor fællesafslutningen skal afholdes lige netop dér. Hvem ved, måske kan Aabenraa nå at overraske undertegnede positivt.
Kampen udviklede sig stille og rolig i den rigtige retning. På samtlige brætter spillede vi os til små fordele, lige på nær Per, som efter en overseelse i åbningen kom i vanskeligheder. Martin vandt en bonde, mens modstanderen missede sin mulighed for kompensation. Desuden tabte han hovedet i de taktiske forviklinger og det udnyttede Martin koldblodigt. Jannicks modstander holdt pludselig op med at tænke, hvilket kostede dronningen og straks afsluttede partiet. Per var efter eget udsagn parat til at tage remis, men det var stillingen desværre ikke helt til. Per fortsatte og det gav bonus. Ikke alene spillede han sig ud af sine problemer, han fuskede sig også til det hele point. Jørn fortsatte det gode spil fra Årsskifteturneringens sidste runde og vandt en stilrent parti. Carsten pressede modstanderens dårlige løber i midtspillet og vandt en bonde. Det blev aldrig rigtig farlig for Carsten, selv om han overså et ubehageligt træk. Robert fik en lille, men klar fordel i åbningen og spillede også modstanderen af brættet. Morten spillede dagens vildeste parti. Han ofrede et tårn i åbningen og hans konge gik en lille tur. Det var dog ret åbenlyst, at han havde kompensation. Modstanderens brikker stod mildest talt meget uheldige. Morten kom en kvalitet foran, da han vandt dronningen for to springere. Men så mistede han i tidnøden både overblikket og fordelen. Modstanderen fejlvurderede heldigvis stillingen og spillede for hårdt på gevinst. Hvordan det gik Michael? Han fik en pæn fordel i åbningen, men så gik det ned ad bakken for ham. Han kæmpede godt, men til sidst kom modstanderens fribonde for langt frem (= ottende række).
7-1 er et tilfredsstillende resultat. Hvis det skal være på den måde, så rejser vi gerne til Sønderjylland igen. Nu har vi 2½ points forspring og må være klare favoritter til at rykke op. Men der kan jo desværre stadigvæk gå så meget galt, for eksempel i topopgøret mod Sydøstfyn.
5. runde:
Søndag, den 3. februar, skulle Læseforeningens førstehold spille på udebane mod Haderslev II. Haderslev II er med afstand det svageste hold i tredjedivisionen og stod nærmest på forhånd fast som sikker nedrykker. Kravet var altså en storsejr for at øge forspringet til konkurrenterne fra Sydøstfyn.
Bræt 1:
Carsten Bank Friis spillede sæmischvarianten mod Ole Trøst
Poulsens kongeinder. Ole spillede for passivt. Carsten byttede de sortfeltede
løbere af og så var det pludselig klart, at sort led under
akut pladsmangel. Ole bemærkede for sent, at hans dronningefløj
var totalt lammet, og efter en ærgerlig overseelse måtte han
af med et tårn. Det var en af Carstens hurtigste (afgørende)
partier i divisionsturneringen nogensinde. (1:0)
Bræt 3:
Per Stentebjerg stod endda endnu hurtigere til gevinst end Carsten.
Per havde hvid mod Anders Munch. Der blev spillet dronningegambit og sort
valgte, at spille aktivt med den dårlige løber. Det resulterede
i, at Pers bønder på kongefløjen fangede den. Anders
prøvede derefter at få lidt spil mod den hvide konge, men
Per indkasserede hele pointet i sikker stil. (2:0)
Per var ret glad for den hurtige gevinst. Han gik over til gymnastiksalen, hvor DM i badminton blev afholdt. Han nåede lige at se den sidste finale.
Bræt 7:
Martin Skov Jakobsen havde hvid mod Ole Wrang. Martin fik rigtigt godt
pres i a-linien og havde en strategisk vunden stilling, da Ole begyndte
at lege desperado. Han ofrede en løber og lidt senere et tårn
for at få Martins konge ud på en lille vandretur. Men Martin
tog bare imod alt og sikrede efterfølgende sin kongestilling med
de ekstra brikker. (3:0)
Bræt 4:
Michael Sørensen havde sort mod Hans Werner May. Hvid spillede
lidt passivt og Michael prøvede en kombination, som vandt et tårn
og nogle ekstremt ubehagelige fribønder for en springer og en løber.
(Begge kontrahenter overså imidlertid, at Hans Werner kunne have
forsvaret sig en tand bedre med en uklar stilling til følge.) Hans
Werners angreb var hele tiden lidt bagud og Michaels trusler blev stadig
mere ubehagelige. Til sidst tilbød Hans Werner med et smil på
læben remis. Michael afslog og satte den hvide konge mat. (4:0)
Bræt 2:
Morten Rud forsvarede sig med en stonewall mod Christian Andersen.
Det gik også planmæssigt i åbningen, men i midtspillet
pressede Morten citronen lige lovlig hårdt. Den sorte stilling havde
simpelthen flere svage punkter end den hvide. Morten havde dog et godt
forsvarstræk, som han samtidig brugte til at tilbyde remis. Christian
kunne ikke se nogen gevinst og tog imod. (4.5:0.5)
Bræt 6:
Jørn Moestrup spillede også stille og roligt med sort
mod Michael Hedegaard. Det så længe ud, som om der var balance
i regnskabet. Men i slutspillet viste Professoren ikke blot, at hans springer
var løberen overlegen, men også at hans tårn var mere
aktivt. Han vandt en bonde på dronningefløjen og spærrede
samtidig modstanderens løber inde på kongefløjen. Jørn
kunne endda have vundet løberen for to bønder, men valgte
i stedet en lidt mere tvivlsom variant. Michael missede dog sin chance
for at spise den farlige b-bonde og denne beseglede da også ret hurtig
Michaels skæbne. (5.5:0.5)
Bræt 8:
Mads Bilde Svendsen havde sort mod Morten Olstrup. Morten spillede
langt hen ad vejen et meget fornuftigt parti, men Mads holdt tingene flydende
og hans erfaring slog igennem i tidnøden. Mads fik løber
og springer for tårn og Morten satte et par bønder i slag
for at bringe sin konge i ly. (I analyserummet viste Carsten dog, at det
var unødvendig: Kongen havde ikke brug for mere sikkerhed.) Mads
gik på tårnjagt med springerne og til sidst kunne Morten vælge
imellem at tabe kvaliteten eller at give endnu en springer. (6.5:0.5)
Bræt 5:
Robert Vollertsen havde hvid mod Gert Jöhnk. Ligesom for to år
siden blev det til en stonewall, denne gang fianchetterede Robert dog ikke
sin hvidfeltede løber. Han kom godt ud af åbningen, men valgte
en uambitiøs strategi i midtspillet. Robert havde en klar, men lille
fordel i en meget lukket stilling. Omkring tidnøden besluttede Gert
sig for at spille aktivt, men det resulterede blot i, at Robert truede
med at fange hans dronning. Gert måtte ikke blot ofre en bonde, men
også afbytte såvel dronningen som den gode løber. Slutspillet
var helt håbløst med en bonde i underskud. (7.5:0.5)
Efter kampen havde undertegnede en sjov lille diskussion med modstanderen om, hvad der skal til for at stå bedst.
GERT: "Det var da for dumt. Jeg stod ellers bedst under hele partiet!"
ROBERT: "Hvadbehar? Du stod bedst? Jeg mener, at jeg stod bedst!"
GERT: "Jeg har løberparret og a-linien."
ROBERT: "Ja, men dine løbere har næsten ingen felter i
den lukkede stilling, jeg har dækket alle de vigtige felter på
a-linien og min dronning kan svinge over på den anden side og true
din konge."
GERT: "Når du prøver at trænge ind på kongefløjen,
kommer min dronning ind over a-linien og så er du færdig."
ROBERT: "Det mener jeg absolut ikke. Men hvad nu, hvis jeg bare læner
mig tilbage og jager din dronning væk fra a-linien?"
GERT: "Så spiller jeg da bare mine brikker tilbage."
ROBERT: "Hvis du bare spiller dine brikker tilbage, kan du ikke vinde."
GERT: "Nej."
ROBERT: "Det vil sige, at du kun kan vinde, hvis jeg prøver
på noget?"
GERT: "Ja."
ROBERT: "Hvordan kan du så stå bedst, når du ikke
engang kan foretage et aktivt gevinstforsøg?"
7.5:0.5 er et meget godt resultat. Vi er meget tilfredse med at have øget vores forspring med endnu et point. Næste gang skal vi have Sydøstfyn på besøg. Hvis vi skal formentlig blot undgå at tabe for at sikre førstepladsen, mens Sydøstfyn selv med en storsejr ikke kan vide sig sikker, inden fællesafslutningen er overstået.
6. runde:
Topopgøret mellem Læseforeningen og Sydøstfyn spilledes
i Bolbro Brugerhusets lokaler søndag, den 24. februar.
Vi regnede med hård modstand, idet Sydøstfyn forinden
runden lå 3½ points bag os. De havde brug for en ordentlig
sejr i størrelsesordenen 3-5, mens vi ville være yderst tilfredse
med 4-4. Men vores konkurrenter var ramt af et særdeles svækkende
afbud, idet den tidligere Danmarksmester Ulrik Rath, deres mand på
andet bræt, ikke kunne spille. Som Jan Nordenbæk pointerede,
så resulterede det i, at vi allerede førte 1-0 efter godt
et kvarter. Det er måske lidt hårdt sagt, men der var noget
om det. Mathias Ludvigsen (SØF 8) havde i hvert fald valgt én
af de mindre gode varianter i Caro-Kann og Martin ventede da heller ikke
med at udnytte fejlen. Mathias fandt dog det sejeste forsvar og undgik
et direkte bondetab. Martin holdt dog hovedet koldt og viste, at han er
en god praktiker. Han havde godt nok læst Bent Larsens kommentar
om varianten, at hvid bare står til gevinst. Men han kunne ikke finde
gendrivelsen ved brættet og valgte meget klogt at snuppe løberparret
i stedet for at forcere noget uden et reelt grundlag. (Det viser sig faktisk
også at være det bedste. Larsens kommentar er imidlertid lidt
hård. For Bent er løberparret og terrænovervægt
formentlig mere end nok til at vinde, men vi dødelige…) Martin pressede
modstanderen og fik først lokket ham til at bytte to lette for en
tyk, for derefter at fange tårnet.
Martin stod dog ikke for den første afgørelse. Jacob
Mikkelsen (SØF 5) havde udspillet Michael og sat mat efter blot
tre timer. Som i et tidligere opgør mellem de to, så valgte
Jacob en lidt tam variant mod Aljechins forsvar. Michael fik lov til at
bytte tre lette af og det så ud, som om han bare fik udlignet. Men
Jacob havde en lusket lille trumf i baghånden. Selv om hver spiller
kun havde tre officerer (en dronning, et tårn og en let), så
var Jacobs udviklingsforspring alligevel lige pludselig afgørende.
Michael gik i desperation på bonderov og måtte se sin konge
sat mat på e6 få træk senere.
Også Robert var ude i problemer mod Martin Strandby Hansen (SØF
6). Robert kom ud i en lidt tvivlsom variant med hvid i afslået dronningegambit
og måtte spille nøjagtig for ikke at blive kørt over
efter lang rokade. Men heldigvis så det værre ud end det var.
To tårne på den halvåbne tårnlinie samt en springer
på f4 sørgede for tilstrækkelig modspil.
Herefter kom Moestrup til fadet. Han celebrerede siciliansk og gav
ikke Carsten Mikkelsen (SØF 7) mange chancer, læs nul. Det
var en dronningeskak på b6, som markerede den hvide undergang. Jørn
vandt en bonde… og så en til… og så en til… og så ville
Carsten M. ikke lide længere.
Per spillede også et flot parti mod Jan Nordenbæk (SØF
3). Per vandt en bonde i Caro-Kann og stod til gevinst, men så tabte
han et tempo i en afgørende situation og pludselig var stillingen
lige. Det lod Per sig dog ikke påvirket af. Selv om han måtte
se i øjnene, at hans gevinst nok var væk, så holdt han
presset på modstanderen uden at tage alt for store chancer. Slutspillet
ebbede til sidst ud i en remis.
Morten prøvede at skabe noget, men det er svært, når
modstanderen er så bundsolid som Søren Ejdum (SØF 2).
Morten gik til angreb og ofrede en let for to bønder og en åben
kongestilling. Det var bare ikke nok kompens. Et klubmedlem: ”Morten står
tykt til tab…” Ti sekunder senere, samme person: ”Nu fører han gudhjælpemig
med en kvalitet og en bonde!” Søren var som sædvanlig i tidnød,
han havde et halvt minut per træk til de sidste 14 træk. I
stedet for at bytte tårne af, prøvede han at konsolidere stillingen
med lidt tvivlsomme træk. Morten stillede en lille fælde op
og Søren hoppede i med begge ben: ”Hvad der skete? Hmm tja, Morten
byttede et tårn af, Søren to!” Dermed sikrede Morten os 4-4.
Det var godt, fordi det ikke så alt for godt ud i de resterende to
partier.
Frits Ørbæk Hansen (SØF 4) forsøgte en Caro-Kann
mod Jannick og det var lige meget længe. Så vandt Jannick pludselig
en bonde, men så sig nødsaget til at gå ind i et slutspil
med uligefarvede løbere. For at sige det ligeud: Det var det rene
lotteri. Jannick tillod at Frits spillede samtlige bønder på
kongefløjen til 5 række og at han kunne få nogle livsfarlige
bønder. Jannick var ikke alene om at spille mærkelige træk.
Langt efter at alle troede Jannick var færdig, aflivede han Frits’
trusler og stod lige pludselig bedre. Det var dog ikke nok til at vinde
og man enedes om remis.
Carsten havde sort mod Lars Borbjerggaard (SØF 1). I starten
blev der spillet en omgang soveskak. Carsten syntes så godt om Lars’
træk, at han efterlignede dem og at Lars spillede London systemet,
hjalp ikke ligefrem på spændingsniveauet. Så kiksede
en kombination for Carsten på grund af et smart lille mellemtræk
og han fik en elendig bondestruktur. Han fik dog stablet modspil op på
dronningefløjen. I et kompliceret midtspil besluttede Lars, at ofre
et par bønder for at få en farlig fribonde og mattrusler.
Carsten tog imod udfordringen – og bønderne, ganske som han plejer.
Lars havde kompens og nok også lidt mere til, men han fandt ikke
de kritiske træk. Den farlige fribonde var væk ligesom mattruslerne.
Tilbage var blot Carstens mange bønder og de blev forvandlet til
et sikkert point .
5½-2½. Resultatet er måske en anelse uretfærdig og 4-4 ville nok bedre have afspejlet kampens forløb. Men held hører også med til at rykke op. Vi har nu et forspring på 6½ points til både Sydøstfyn og Frem. Selv hvis Sydøstfyn eller Frem skulle gå hen og vinde 8-0 i sidste runde, så behøver vi kun 1½ point for at sikre os førstepladsen. Det bør ikke gå galt.
7. runde:
Sidste runde var stort set blottet for spænding set fra Læseforeningens
side, idet vi havde 6½ points forspring til Frem og Sydøstfyn.
Eneste spændingsmoment var, om Martin nu kunne hjemføre skakuret
med maksimumpoint eller ej. Og så var der også spænding
om nedrykningen mellem Erritsø og værterne fra Åbenrå.
Vi skulle møde Søndersø, og ganske symptomatisk
for vores turnering, stillede modstanderholdet med måske stærkeste
hold lige nøjagtig mod os. Eneste undtagelse er "katastrofekampen"
mod Erritsø, der stillede med 4 reserver, og hvor vi fik den smalleste
sejr i turneringen.
Da der var gået ca. 2 timer havde først Michael taget
remis og kort efter Moestrup. Så skulle vi altså blot score
½ point mere, eller Frem/Sydøstfyn sætte ½ point
til. Nu måtte oprykningen være en realitet.
Til holdlederens store skuffelse afslog holdets supertalent, Martin,
den store ære definitivt at sikre os oprykningen, idet han fik tilladelse
til at tilbyde remis!?
Det blev i stedet for Per, der sikrede os oprykningen 100% ved sikkert
at udspille modstanderen efter en åbningsfejl.
Morten spillede som sædvanligt først brikkerne godt og
grundigt baglæns i hans franskmand (som vi sagde til ham i pokalkampen
mod netop Søndersø, hvor han også mødte Carsten
Frederiksen, så var det ærgerligt, at der ikke også findes
en 9. række!), men siden kom han da også lidt fremad. Faktisk
var vi mange, der troede, at han ville spille et kvalitetsoffer i en ret
lukket stilling, men Morten afstod herfra, og trods svag fordel, blev det
remis.
Næste mand færdig var Carsten, der tidligt i partiet stod
til gevinst. Carsten valgte en ekstrem solid opstilling, da Brydegaard
jo har for vane at kaste brikkerne hæmningsløst frem. Og selvom
partiet blev ret taktisk, spillede Brydegaard ikke de skarpeste og mest
kritiske fortsættelser, og når først Carsten har fået
materiale, først en kvalitet, så også en bonde, er der
ingen nåde! Tværtimod afsluttede Carsten med et tårnoffer
og mat i 4!
Robert turde ikke spille skandinavisk, da Morten Rud til juniortræningen
har vist Lars & Co., hvordan man spiller mod det. Robert kom også
under voldsomt pres i sicilianeren, men da Lars uforståeligt selv
tog presset af hans angreb, kom der en længere taktisk udveksling,
hvor Robert fik to tynde for en tyk og et par bønder. Bønderne
snappede Robert dog igen en efter en, og da så også tårnet
kom hjem igen efter en taktisk smart finesse, så gad Lars ikke mere.
Så var der Martin med maksimpoints. Han var bestemt ikke glad
for at skulle møde Jess Nykjær, idet han havde håbet
på en del afbud hos Søndersø, så han kunne få
en eller anden 1600-mand. Martin kom til at stå skidt, og var længe
en bonde nede. Han forsvarede sig dog sejt, og i træk 40 lavede Jess
den klassiske fejl ved at forsøge at spille hurtigt i Martins tidnød,
og så fejlede han selv. Martin slog nådesløst kontra,
og så var det forløsende point i hus! Skide flot, Martin!
Sidste mand var, som sædvanligt fristes man til at sige, Jannick.
Efter en vild tidnød, hvor Jannick vist havde fordel på et
tidspunkt, endte det i stedet for i et håbløst tabt tårnslutspil.
Hvordan klarede de enkelte spillere sig i løbet af sæsonen?
Bedst er naturligvis Martin med maksimumpoint. Selvom onde tunger måske
vil sige, at ikke alle modstandere var lige kompetente, så kan man
vist ikke forlange mere end maksimum. Det taler for sig selv!
Også Carstens præstation med 6/7 på bræt 1
taler for sig selv. En skam for Carsten, at man ikke har indført
forslaget om rating af holdturneringen, for så havde der virkelig
været noget at hente til kontoen her! Det var en meget flot sæson
af Carsten!
Per lavede 5/6, og også den præstation kalder på
respekt. Per var ofte måske den på holdet, der spillede allermest
sikkert, idet han på intet tidspunkt var i vanskeligheder efter en
usikker start i 1. runde.
Moestrup med 5½/7 og Robert med 5/7 points scorede også
begge meget flot, og umiddelbart vurderet vil jeg tro, at det for begges
vedkommende måske er ca. et halvt point over forventet score.
Morten fik sat en flot slutspurt ind og endte på 50%, hvilket
nok nogenlunde svarer til hans forventede score ratingsmæssigt.
Michael scorede 4 points, hvilket nok er et halvt point under forventet
score. Efter en god start gik han noget i stå.
Jannick er næppe selv helt tilfreds med 2½/6 (der dog
måske ændres til 3 points, hvis vi får medhold i anken
til Skaknævnet), hvilket må være ca. et point under forventet
score. Mange gode og lovende stillinger blev smidt væk i tidnøden,
og med lidt "tur i den" kunne det sagtens være blevet til mere.
Mads var reserve to gange, og vandt sikkert begge gange.
Det sidste er måske en af årsagerne til vores store succes
i år, idet vi stort set ikke havde brug for reserver. Sølle
to afbud blev det til, og begge blev givet til holdlederen i særdeles
god tid.
Vi har haft en helt fantastisk holdånd i år, og jeg tror,
alle har haft en virkelig kanongod oplevelse, ikke blot fordi vi vandt
alle 7 matcher og rykkede op, men også fordi vi virkelig har følt
os som et HOLD, og ikke 8 enkeltstående akkumulerede præstationer.
4 holdmøder er det blevet til i løbet af sæsonen,
hvor vi har spist en god middag, drukket lidt øl og rødvin,
samt snakket taktik og modstanderholdet.
Til alle hjemmekampene har vi mødtes en time forinden, sat borde
og spil op, samt spist morgenmad sammen. Det har været rigtig hyggeligt.
Nogen siger at et sådant sammenhold måske er 4-5 ekstra
points værd i løbet af en sæson?!
Om det er rigtigt, ved jeg ikke, men jeg ved i hvert fald så
meget, at det har været en rigtig dejlig sæson at spille, og
jeg har glædet mig vildt meget til hver eneste kamp, hvert eneste
holdmøde.
Og næste år sparker vi røv i 2. division! Nu må
Læseforeningen snart have en 1. divisionshold igen!!
Tak for sæsonen gutter! Jeg glæder mig allerede til næste år!
5. runde:
Kampen mod Tårnet skulle vise sig at blive yderst spændende,
på et tidspunkt var optimismen ikke stor hos hjemmeholdet, 2½-5½
kunne det da vist godt risikere at blive - UPS!!
Men lad os nu tage kampen lidt mere kronologisk:
Ret hurtigt stod Lars Bo klart til gevinst, der var bare en officer
i kassen, René stod meget behageligt, Kurt, Uffe og Erik stod behageligt,
Johnnys så ud til max at kunne give remis, Mads var uklart, Peter
stod tvivlsomt.
Kampen udviklede sig, Lars Bo og René vandt, Peter var helt
væk, Eriks konge var gået til angreb - øh flygtede fra
en hel masse skakker, medens Erik håbede på at kunne undgå
mat. Johnny og hans modstander fandt ud af, at kun hvis den anden risikerede
noget, så var der chancer, ergo remis! Uffe var et par bønder
nede, men der var lidt initiativ. Kurt satsede lige lovligt kraftigt og
var undervejs i problemer, men til sidst kom han i remishavnen. Så
i tidnøden gik det vildt for sig, Peter snød sin yderst rutinerede
modstander og pludselig annoncerede Peter mat!! Dybt ufortjent! Erik overlevede
tidnøden, men så fik hans modstander tid til at tænke
over stillingen og fandt noget, som Eriks konge ikke overlevede. Mads havde
efterhånden fået nogle yderst farlige fribønder, og
slev om han overså et mellemtræk, der ved første øjekast
så ud til at koste den centrale fribonde, så fandt Mads en
fin løsning, hvor han lod sin dame stå i slag for tårn
og løber og farlig fribonde, modstanderen turde ikke tage damen
og tabte derefter hurtigt - efteranalyserne viste dog, at mads havde regnet
rigtigt, dameofferet var yderst korrekt! Uffe fik tilbudt remis, men afslog,
men da han ikke valgte et par løsninger, der kunne have vundet slutspillet,
så tabte han til sidst.
En samlet sejr på 5-3 var en del mere end man frygtede undervejs!
6. runde:
Det gik lidt skidt for os på brætterne 3 - 5, men det lykkedes
os da at redde matchen på top- og bundbrætterne (!!) . Især
var der flotte præstationer af reserverne Martin og Jens på
henholdsvis bræt 1 og 8.
Oprykningen fra serie 1 til Fynsserien er snævret ind til et kapløb
mellem Årslev 1, Midtfyn 1 og Læseforeningen 3. Da Årslev
havde indledt 4. runde med at maltraktere Sydøstfyn 2 med 7-1, virkede
det oplagt, at kun vinderen af topopgøret i Bolbro Brugerhus mellem
Læseforeningen og Midtfyn, fortsat ville kandidere til forfremmelse.
For tredie gang ud af fire mulige stillede vi op i idealopstillingen,
og da vi i de foregående tre kampe hver gang har vundet 5½-2½,
var vi bestemt fortrøstningsfulde.
Det startede godt. Brian sad og jonglerede med to merbønder inden
vi andre rigtigt var kommet i gang. Claus lagde også hårdt
ud med et ubehageligt tryk på modstanderens kongestilling, og Christian
var såmænd i færd med at krølle sin modstander
sammen. Til gengæld havde Esben lavet en fejl allerede efter fire
træk, der kostede en bonde og en ødelagt rokade. På
resten af brætterne så det meget lige ud.
Efter en times tid begyndte kasseapparatet at ringe. Brian gjorde arbejdet
færdigt uden at bruge meget mere end en halv times tid på uret.
1-0. Christian var lige så hurtigt færdigt, idet modstanderen
opgav, da matten var forceret. 2-0. Dejligt med et par hurtige point.
Claus fik en dame for et tårn og en springer. Desuden var modstanderens
bønder lige til at plukke ned fra træet. Jeg (Jakob) kom bedst
ud af en Grünfelder, hvor modstanderen vist ikke havde været
før. Stillingen var positionelt vundet, men stadig materielt lige.
Desværre så det skidt ud på de andre fire brætter.
Esben led stadig under den manglende bonde, og Jens havde gjort ham selskab.
En bonde under og en dårligere stilling.
Thomine var presset, men holdt sammen på det. Desuden var Niels
Henrik ude i et stormvejr på kongefløjen og måtte aflevere
et tårn for en officer og en bonde.
Det blev Claus, som eksekverede det næste straffespark. Modstanderen
blev stille og roligt pelset for materiel, og han opgav, da et tårn
stod for tur. Godt og solidt spillet af Claus. 3-0.
3-0 virker som en grundlaget for en sikker sejr, men Midtfyn havde faktisk
på dette tidspunkt stillinger til mindst uafgjort. Og de kom da også
hurtigt med igen.
Esben gik mat i 1, men stillingen var vist også tabt. 3-1. Herefter
blev mit parti afsluttet. Det hele blev afgjort i træk 39. Min modstander
tilbød remis i en dårligere stilling. Jeg afslog med at spille
et træk, der tabte en officer! Den så han heldigvis ikke. I
stedet spillede han selv et træk, der kostede en løber for
et par bønder, og selv om det hele blev lidt mere spændende
end højst nødvendigt, fik jeg kørt gevinsten i land.
Det hjalp også lidt på det, at han satte et tårn i slag
til sidst. 4-1.
Så manglede vi blot en halv, og den sørgede Niels Henrik
for, da han fik remis med ganske lidt tid tilbage på uret, men med
en bedre stilling. Det kunne vist både være blevet en dreng
og en pige. Godt kommet tilbage af Niels Henrik. 4½-1½.
Jens blødte nu voldsomt, efter at have mistet en del bønder,
og partiet kunne da heller ikke reddes. Det skal dog bemærkes, at
Jens udviste flot holdgejst, ved at kæmpe helt ind til matten var
en realitet. 4½-2½.
Thomine spillede dagens mest intense parti, der kunne være gået
til hvad side, det skulle være. Til sidst blev det så en remis,
hvilket Thomine vist ikke var helt tilfreds med, da hun havde haft sine
chancer i slutspillet.
Michael Rask - Thomine Stolberg-Rohr
5-3. Et meget retfærdigt resultat, men uha, hvor var det spændende.
Alt i alt en vigtig og meget intens sejr, der stiller os som favoritter til oprykningen qua vort lidt lettere slutprogram (vi mangler bundholdene - Årslev manger topholdene) og det faktum, at vi har et par point at give af.
5. runde:
I 5. runde havde LF3 udekamp imod et af rækkens svageste hold,
Kerteminde. Da kampen var blevet udsat en uge, fordi værterne havde
svært ved at stille hold, vidste vi allerede inden kampen, at vor
nærmeste – og eneste – konkurrent til oprykningen, Årslev,
havde slået Vejle-Allested med hele 6-2, så kravet var en storsejr
til os, hvis vi skulle bevare vort knebne forspring på 1½
pts.
Det gik heldigvis rigtig godt. Inden der var gået et kvarter,
havde Christian Winther vundet over sin modstander. De spillede nærmest
lyn, og det var Christian bedst til. Siden fulgte Jakob Grauslund efter
med endnu en gevinst, da hans ”modstander” præsterede at lave hele
4 svage træk ud af de første 6. Det varede heller ikke længe,
inden såvel Jens som Claus havde kombineret sig til materiel fordel.
Esben stod også positionelt godt, medens reserven Lars Bo havde problemer
efter upræcist åbningsspil. Efter godt 2 timers spil lykkedes
det Lars - ret så heldigt – at opnå remis, medens de øvrige
Læsedrenge, inklusive John Erling på 1.bræt, alle havde
vundet.
Inden sidste parti, hvor Kurt Ploug havde sort imod Verner Nielsen,
Kerteminde, var stillingen således 6½ - ½ til os. Plougs
modstander havde på dette tidspunkt fået en fribonde i centrum,
medens Kurt havde overvægt på dronningefløjen, og stillingen
var noget ulden. Imidlertid gjorde Kurts store rutine sig gældende,
da tiden blev fremskreden. Mens hans løber blokerede hvids fribonde,
kunne han selv føre sine dronningebønder frem, og til sidst
fandt han også den afgørende kombination med et kvalitetsoffer,
der sikrede gevinsten. Resultatet : 7½ - ½ til os var absolut
tilfredsstillende, og før sidste runde har vi nu 3 pts forspring
til Årslev. Her skal Læseforeningen den 28. februar møde
bundholdet ! Sydøstfyn 2, medens Årslev først 3 uger
senere skal op imod Midtfyn.
6. runde:
Uafklaret oprykningsdrama
Inden aftenens hjemmekamp mod det isolerede bundhold Sydøstfyn
2, var de fleste allerede indstillet på atter at skulle spille i
Fynsserien i den kommende sæson. Faktum var nemlig, at vi - grundet
en tre points føring - med en sejr på 5½-2½
kunne hægte Årslev definitivt af. Alle andre sejre ville lægge
et ubærligt pres på Årslevs unge skuldre, mens et nederlag
nok ikke ville være til den gode side.
Desværre valgte Sydøstfyn at stille med fuldt hold, og
da de samtidig besluttede sig for at spille sæsonens suverænt
bedste kamp, var det faktisk dem, der var favoritter!! Hvordan de har båret
sig ad med at tabe alle kampe (bl.a. 1-7 mod Årslev) er mig en uforståelig
gåde.
Som så mange gange før, var det Christian, der åbnede
ballet. I en rimelig lige stilling afleverede hans modstander umotiveret
både en officer og et point. 1-0.
Esben fik korsfæstet en springer på E7 og måtte desværre
give for meget materiale for at holde sig oven vande. 1-1.
Thomines forår har ikke været vellykket, og det gav hun
desværre endnu et eksempel på. I en – efter min menings yderst
tvivlsom åbning, hvor kongestillingen svækkes og officererne
forbliver uudviklede – krydrede Thomine med at ofre en officer og en bonde
eller to. Dette udnyttede modstanderen desværre koldblodigt. 1-2.
Jeg vandt en officer efter åbningen, og selv om jeg overså
en mat i fire, så fik jeg endnu et på bønder i posen
og kunne slutteligt veksle gevinsten til et point. 2-2.
Brian vandt en bonde, men måtte desværre sande, at et slutspil
med dronning og mange bønder mod dronning og en bonde mindre ikke
kunne give et helt point pga. af en irriterende mattrussel. 2½-2½.
Niels Henrik trykkede godt på med sort, men havnede slutteligt
i et dødt springerslutspil, som han – trods ihærdige anstrengelser
– ikke kunne vinde. 3-3.
Claus, der har været sæsonens store spiller, krydrede en
god indsats med en meget vigtig sejr, da han i et helt lige slutspil vandt
en officer. Trods lidt fiksfakserier havde modstanderen ikke nok ubehagelige
skakker, og pointet forblev fortjent i Odense. 4-3.
Så var der linet op til den store finale. Palle var trådt
ind som reserve på 2. bræt. Her mødte han Henning Nielsen,
som han udspillede i pokalturneringen. Desværre blev rollerne byttet
om i dag. Palle tabte en kvalitet, men forsøgte sig at hustle sig
til det halve point. Og det var også utroligt tæt på
at lykkes. Palle blev sat mat med 4 (fire!) usle sekunder tilbage på
Hennings ur. Øv-bøv. 4-4.
Et retfærdigt resultat mellem to meget lige hold på en
aften, hvor det var umuligt at se hvem, der var tophold, og hvem, der nok
skal ud og spille oprykningskamp om at få lov til at blive i rækken.
Tilbage er blot at vente. Vi er desværre oversidder i sidste runde,
så vi kan bare vente, mens Årlev selv kan afgøre festen.
Kravet til dem er, at de skal vinde med mindst 6½-1½ over
Midtfyn, som ligger nummer tre. Et hårdt krav. Objektivt har vi nok
75% chance for, at de skyder forbi målet.
Min holdning er, at klarer de det, har de også fortjent at rykke
op. Set over hele sæsonen, føler jeg dog, at vi har fortjent
at slutte som nummer et.
Vi har spillet seks kampe – heraf er fem vundet (bl.a. 5½-2½
over Årslev) og kun een er endt remis. I gennemsnit har vi scoret
5½ point pr. kamp. Det vidner da om stabilitet!!
Tilbage er blot at sige tak for en god sæson. Jeg glæder mig til næste. Uanset om det så bliver i serie 1 eller i Fynsserien!
5. runde:
6. runde:
Lad os starte med de store tyverier:
Thomine har Jannick på hælene, hun spiller utroligt modigt
i en yderst uklar - meget - spændende stilling og ender med et dobbelt
tårnslutspil, hvor hun fører med 1 bonde, stillingen er nok
meget vanskelig at vinde, men at det ligefrem skulle lykkes for Jannick
at stjæle hele pointet var meget i overkanten.
Det næste tyveri stod Lars for. Partiet så ellers ud til,
at det ville være favorittens nedspilning af underhunden, men efter
at Kurt havde tabt en bonde ret tidligt, hvor det nærmest så
ud til, at Lars havde kompensation!! - så spillede Lars sin stilling
lige lovligt nonchalant, Kurt lavde et smart officersoffer, og pludselig
havde han 4 bønder mod løber og bonde + et par tårne
til hver, Lars satsede, brugte en masse tid (havde vel på et tidspunkt
så 3 kvarter mere end Kurt!!), men alligevel var det Kurts bønder
der avancerede og pludselig havde kurt 2½ minut tilbage, hvor Lars
havde under 1 minut plus en klart tabt stilling. Kurt kunne have forvandlet
en bonde til dame, men valgte lige det "sikre" - problemer var, at lige
pludselig kunne Kurt alligevel ikke længere få ny dame, Kurts
tid gik nedad, Lars afslog remistilbud i en klar remisstilling, hvor han
havde L+T mod T+2 bønder, og til sidst faldt Kurts vinge. Men tid
er jo også en del af spillet - men et meget ærgerligt nederlag
for Kurt, men fantastisk kæmpet af Lars.
Det tredje tyveri var Esben udsat for, undervejs i den kraftige tidnød
mod Erik kunne han have vundet damen for et tårn, men de så
intet, da røgen lettede efter de første 40 træk havde
man opnået en ret spændende, stort set lige stilling, men her
viste Erik sig overlegen, der kom drev i hans bønder, medens Esbens
blev stående lige lovligt længe.
Det var 3 spændende og frustrerende partier at være tilskurer
til!!
Underhundende fik dermed ikke ret meget i toppen af tabellen, det var
faktisk kun Jens, der med en remis med Martin bed lidt fra sig, undervejs
havde Martin ellers stået meget lovende, men til sidst var det faktisk
Jens, der havde de bedste chancer.
Læmgere nede i tabellen skete der et par overrasmelser, Theis
vandt over Cipriano, dog efter at have haft en hel del problemer. Og Jeppe
vandt over Gunnar.
4. runde:
På de 2 første brætter gik det stille og roligt favoritternes
vej, Carsten og Jørn vandt i sikker stil over henholdsvis Erik og
Jesper.
Men så begyndte favoritterne at vakle, Lars var (som sædvanlig)
i store problemer, denne gang var det Jens, der havde chancen til at vinde,
men efter tidnøden var der ikke mere end remis, men så troede
Jens, at han havde yderligere en halv time efter de ekstra 30 minutter,
så Lars vandt (igen) på tid!!
Robert fik aldrig noget mod Martin Strandby og de tog en ret hurtig
remis.
Esben var også meget tæt på at få Martin Skov
helt ned med nakken, men presset blev svækket og trods merbonde og
noget pres tog han mod Martins remistilbud i tidnødsfasen.
René og Preben tog remis næsten før de øvrige
partier var kommet igang.
John vandt rimeligt nemt over Christian ved bare at tage mod ofrene
og passe på evt. trusler.
Niels Henrik var helt nede i sækken mod Uffe, men af en eller
anden grund så Uffe megasyner og pludselig var det Niels Henrik,
der kunne indkassere et yderst ufortjent ettal!
Jannick spillede hårdt og brutalt mod Skjoldborg og vandt efter
kraftigt offerspil.
Mads stod fint mod Cipriano, men igen beviste Cipriano, at de unge
får problemer når de nærmer sig slutspillet. Mads kunne
nok have holdt det uligefarvede slutspil, men så ikke faren, og så
trængte Ciprianos konge ind i stillingen.
Thomine var helt ude i tovene (ja, hun var vel faktisk oppe og balancere
på dem) mod Theis! Men endnu engang blev Theis snydt af en noget
højere ratet læsespiller, for det lykkedes helt urimeligt
for Thomine at vinde partiet!
Jacob vandt en officer i åbningen mod Peter Frank, og selv om
Peter kæmpede godt så var det kun et spørgsmål
om tid.
Gunnar modtog Villys bondeofre og kom bare til at stå bedre og
bedre.
Søren vandt over Harry efter at have fået et par bønder.
Jakob Bo vandt over Benny, efter at Benny ellers havde ståeet
bedst, men Jakob spillede flot på sine chancer!
David kom på tavlen med sejren over Peder.
|
Læseforeningen 1 | Nr. Åby Junior 1 |
|
|
|
Carsten Bank Friis | Carsten Sørensen |
|
|
|
Per Stentebjerg | Henrik Vorager |
|
|
|
Michael D F Sørensen | Martin Lund |
|
|
|
Robert Vollertsen | Martin Jørgensen |
|
|
Lynomkamp:
Den efterfølgende lynomkamp fik vi mirakuløst også
små problemer i, Robert og Michael havde begge dame i overskud, men
det gav kun ½!! Robert tabte på tid, medens Michael røg
i en evigskak! På førstebrættet vandt Carsten ved at
spille hurtigst, selv om det ikke var alt for sikkert, men da modstanderen
overskred var stillingen også klart vunden. Per vandt det sidste
parti på tid i en stilling, hvor han var lidt presset.
|
Nr. Åby Junior 1 | Læseforeningen 1 |
|
|
|
Carsten Sørensen | Carsten Bank Friis |
|
|
|
Henrik Vorager | Per Stentebjerg |
|
|
|
Martin Lund | Michael D F Sørensen |
|
|
|
Martin Jørgensen | Robert Vollertsen |
|
|
Alt i alt kan vi være glade for at gå videre og så glemme alt om kampen!!
Øvrige kampe:
Midtfyn 1 - Nr. Åby 4 3-1
Søhus - Sydøstfyn 1½-2½
Nyborg 2 - Frem 2 1½-2½
2. holdet kunne nøjes med en lille tur hen i Nørregade,
hvor Frem var værter, aftenens mulige modstandere var: Frem 1, Frem
3, Nordvestfyn 1, Nyborg 3,
Nørre Åby 2, Nørre Åby 3 og Søndersø
1.
|
Læseforeningen 2 | Nr. Åby Junior 3 |
|
|
|
Mads B Svendsen | Benny Sørensen |
|
|
|
Erik Mahiesen | Bent Christiansen |
|
|
|
Johnny Holler Johansen | Per Jacobsen |
|
|
|
Uffe Petersen | Lars Carstensen |
|
|
En match der var totalt blottet for spænding, se bare hvor let Johnny vandt:
Per Jacobsen - Johnny Holler Johansen
Kommentarer er vist helt unødvendige, der skal jo være spørgsmålstegn ved et hav af hvids træk!!
Siden gik det slag i slag inden Mathiesen gav remis i en gevinststilling, så man kunne komme hjem!
Øvrige resultater:
Søndersø 1 - Frem 3 2½-1½
Nordvestfyn 1 - Frem 1 1-3
Nr. Aaby 2 - Nyborg 3 3-1
Begge var syge!
Morten havde meldt afbud dagen forinden, og derfor skulle vi have Per
med i stedet for, og grunden, til at Jannick var blevet forsinket, var,
at Carsten var blevet syg samme dag, så da Jannick skulle hente ham,
måtte han være hurtig med telefonen for at finde en reserve,
hvorfor Martin heldigvis sprang til med få minutters varsel (og uden
at få aftensmad!).
Jeg selv var også syg med mellemørebetændelse og bronchitis, så det var ikke nogen heldig uge for skakspillerne i Læseforeningen.
For mig at se var der to gode hold med i semifinalen, nemlig Sydøstfyn og de forsvarende mestre fra Læseforeningen. Derudover var der to hold, der hidtil har klaret sig flot over forventning, nemlig Frem 2 og Nr. Åby Junior 2.
Lodtrækningen magede det "naturligvis" sådan, at LF trak SØF!
Og vi kom skidt fra start, da Per allerede i åbningen valgte forkert, og hurtigt kom til at stå skidt mod Lars, der med en smart kombination senere i partiet afgjorde det allerede efter 2 timers forløb.
Jannick så ud til at få en fin stilling mod Ulrik Rath (der til Mortens oplysning IKKE gik ind i fransk efter 1.e4,c5. 2.c3, men spillede 2.-,d5). Jannick brugte dog megen tid for at søge efter noget afgørende, hvilket der vist egentlig ikke på noget tidspunkt var udover en pæn stilling. Ihvertfald forsvarede Rath sig præcist, og slog kontra på rette tidspunkt.
Så var vi bagud 0-2!
Martin J. fik hurtigt en pæn stilling mod Martin H. Presset af de øvrige resultater lavede han i modstanderens tidnød et tvivlsomt men praktisk chancerigt tårnoffer, der alligevel gik igennem, og dermed reducering til 1-2.
Michael spillede ifølge Jan Nordenbæk, som han selv ville have spillet! Først gav han en bonde og senere en mere for chancerigt spil. På et tidspunkt kunne Michael få to tynde for en tyk, men afstod herfra, da det ville give Jan initiativet i stedet for. Jan forsvarede sig dog uhyre præcist, og Michaels initiativ svandt stille og roligt. Foran 2-1 til SØF ofrede Jan dog en officer med ordene: "Man er vel holdspiller", for at få en evig skak. I et koordineret parti havde han nok spillet videre på gevinst, da han stod bedst, ingen tvivl om det.
Så vi røg altså ud i semifinalen, og må nu "kun" stille op i bredderækken til DSU´s pokalfinaler.
Det andet opgør endte overraskende, men fortjent med en 2½-1½-sejr
til Nr. Åby 2! Frem kom godt fra åbningerne, men flere af spillerne
brugte for megen tid,
specielt bræt 2 og 3. Faktisk var Per lidt heldig (eller god
fight?!) med en remis på bræt 1 efter først at have
stået bedst efter åbningen, siden være en officer nede.
Det er jo charmen ved pokalskakken, når et underdog-hold som Nr. Åby 2 kommer i finalen, og dermed er kvalificeret til eliterækken i DSU´s pokalfinaler!
Læseforeningen 1 - Sydøstfyn 2 1½-2½
Nr. Åby Junior 2 - Frem 2 2½-1½
Tom Frantsen, Frem - Carsten Bank Friis, Læseforeningen
Et meget vigtigt point, for havde Carsten tabt, så havde det været
Frem, der havde vundet. Michael klarede også gevinst mod Martin,
men det var også med det yderste af neglene. Jannick fandt hurtigt
ud af, at det ikke rigtigt var hans aften, for efter ca. 5 træk havde
han tabt en bonde - med hvid! Selv om han forsøgte pænt, så
var han aldrig i nærheden af at komme ind i spillet igen. Martin
vandt knaldhamrene nemt igen, Robert vandt lidt heldigt over Carsten Frederiksen,
der nok burde have holdt bondeslutspillet. Moestrup måtte af med
en halv til den gamle ræv Simon Juhl.
Da fremmerne ikke fik gevinst på resten af brætterne, så
var gruppesejren en realitet.
A-gruppen: 1. Læseforeningen 1 9, 2. Frem 8, 3. Søndersø 5½, 4. Erritsø 3½, 5. Indslev 3½.
1. bræt: Johnny H. Johansen
2. bræt: Brian Lorenzen
3. bræt: Christian Winther
4. bræt: Søren Kristiansen
5. bræt: Claus Børsen
6. bræt: Willy Nielsen
Der var ikke megen slinger i valsen i første runde. Med fem point
af seks mulige lagde LF 2 sig i spidsen af gruppen. Brian spillede mod
Jørgen Rasmussen, Gelsted, som ikke passede godt nok på alle
sine officerer. Det lykkedes i hvert fald Brian at vinde en officer på
noget, der lignede en for-glemmelse fra Jørgens side, hvorefter
det ikke var noget problem at føre hele pointet hjem til Oden-se.
Søren spillede i anden runde den berømte/berygtede Svogerslev-gambit,
hvor man ofrer rokade og kongestilling for – tja, ingenting !!. Det forvirrede
i hvert fald modstanderen nok til, at Søren kunne føre en
sejr hjem. Selv om pointhøsten i anden runde ikke var så mangfoldig
som i første runde, var det dog mere end rigeligt at hente pokalen
til Læseforeningen. Der var faktisk mere kamp om 2. pladsen i gruppen.
C-rækken 1. runde
2. runde
Bræt: 1.2. 3.4.5.6.
Sum 1. 2. 3. 4.5.6. Sum Total
Frem 3 0 ½ 0 1 0 0
1½ ½ 0 0 1 1 1 3½
5
Gelsted 1 1 0 0 0 0 ½ 1½
1 1 1 0 0 1 4
5½
Indslev 3 0 ½ 1 1 1 ½ 4
½ 0 0 0 0 1 1½ 5½
LF 2 1 1 1 0
1 1 5 0 1 1 1 0 0
3 8
Altså en komfortabel sejr til Læseforeningen 2 i C-rækken.
Vindere i de øvrige rækker blev:
B-rækken: Frem 2
D-rækken: Tommerup-Vissenbjerg 1
Der var omkamp mellem Nr. Aaby Junior 1 og Frem 2 i B-rækken. De ordinære to runder gav lige-stilling mellem de to hold med hver 7½ point. Første lynskak-omkamp endte 3-3, og det gjorde an-den omkamp også. Herefter var der lodtrækning, hvor Frem 2 altså var de heldige.
Slutteligt kan det nævnes, at stævnet næste år finder sted tirsdag den 18. februar 2003. Afsæt allere-de nu denne aften til skak i Indslev.
|
Gruppe 1 - 1816 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Jens Rasmussen, Læseforeningen |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Erling Christiansen, Valby |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Jesper Bruun, Frem |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Martin S Lund, Nr. Åby |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Erik Hansen, Tårnet |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Svend Veise, Nyborg |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Et eksempel på en diagramopgave fra juleafslutningen :
Hvid : Kg1 De4 Te1 Se5 a2 b2 c4
d4 f2 g2 h3 (= 11 brikker)
Sort : Kh8 Dc7 Tf8 Ld6 a7 b6 c5
h7 (= 8 brikker)
Opgave : Sort fortsatte med 28.-cxd4!?
A) Angiv den korrekte trækfølge for de næste 3 træk
(3 pts).
B) Hvilken farve spillede Claus ? (1 pts).
Svar: