I 6. runde tabte de to i toppen. Jannick tabte med Hvid til Johnny Harboe. Johnny ofrede en officer for fire forbundne fribønder på dronningfløjen. Jannick havde noget angreb og havde muligheden for en evig skak. Men han ville vinde. Imidlertid fik Johnny stillet et forsvar på benene, hvorefter han i tidnøden vandt på fribønderne. Den førende Morten Rud undlod at bytte dronninger i 3. træk. Dette medførte at jeg kom i fordel og i resten af partiet pressede ham. Dog spillede jeg et par gange ikke de bedste træk, hvorfor Morten i disse perioder kom en smule tilbage i partiet. På et tidspunkt i tidnøden fangede han min tilbageværende springer, men med et par stærke træk reddede jeg den. Det sluttede med, at Morten havde valget mellem mat eller materialetab. Torben fik med Hvid presset Robert på dronningfløjen, men ikke afgørende. Afgørende var imidlertid et kvalitetsoffer på e7, der for alvor svækkede de sorte felter omkring den Sorte konge. Få træk efter offeret var Sort sat mat af en springer på f6 og dronningen på h7. Kristoffer og Moestrup spillede remis efter at Kristoffer med Hvid forsøgte at vinde en bonde i åbningen. Senere fik Moestrup løberparret mod springerparret, dette blev vekslet til et slutspil med et tårn til hver og løber mod springer. Samtidig havde Moestrup en fribonde på 3. række. Men denne fribonde lod sig standse da Kristoffer havde kongen hos den.

Selvom Morten Rud ikke spillede sit parti mod René Rauer Hansen fastholdt han førstepladsen. Også Jannick og Torben beholdte deres placeringer, henholdsvis 2. og 3. pladsen. Begge disse spillede remis, Jannick med Robert og Torben sensationelt med Børsen. Robert og Jannick spillede Spansk, den åbne variant. De kom rimeligt hurtigt i slutspil, Robert havde den bedste bondestilling idet Jannicks var hæmmet af en dobbeltbonde på c-linjen. Derfor kunne Robert skabe en fribonde, mens Jannick med de Sorte ikke kunne. Til gengæld fik Robert sine dronningfløjsbønder svækket, så Jannick kunne vinde dem. Resultatet blev et tårnslutspil med en fribonde til hver (K+T+B mod K+T+B). Først måtte Robert give sit tårn for modstanderens fribonde, dernæst måtte Jannick gøre det samme. Torben spillede Leningradsvarianten i Hollandsk med Sort. Han fik stablet det sædvanlige angreb med De8, g5, g4, gxh3, h5, h4 og de tunge officerer i g- og h-linjerne op. Hele tiden lå truslen hxg3 i luften, og da den endelig blev gennemført, kostede det Torben gevinsten. Børsen fik nemlig blokeret stillingen og senere afviklet til en remisstilling. Johnny Harboe og Kristoffer spillede noget, der minder om Svesnikov-varianten i Siciliansk. Det blev kampen mellem Hvids angreb mod Kristoffers kongestilling uden g7-bonden og Sorts stærke centrumsbønder. Det sluttede med, at Kristoffers centrumsbønder var på d2 og e2. Altså det stærke centrum, der vandt. Jeg spillede med Sort Dronningindisk mod Jørn Moestrup og kom tvivlsomt ud af starthullerne. Derved havde jeg længe en svær stilling, og tabte derfor en bonde. I tårnslutspillet burde jeg dog have haft remis, men et kongetræk kostede partiet, der næsten gik tiden ud. Ta1 i stedet for havde holdt hans konge indespærret på kongefløjen og dermed holdt partiet.

Mandag d. 1. november besejrede René Rauer Hansen Claus Børsen i det udsatte parti fra 6. runde. Tre dage efter spillede samme René remis med Torben Østergreen i det udsatte parti fra 5. runde.

Torsdag 11. november var der fuld 8. runde i gruppen. To af partierne var triste remiser, hvor ingen af spillerne turde noget fremadrettet. De to partier var Kristoffer mod Robert og Torben mod Jannick. Johnny Harboe havde meget let spil mod mig trods de Sorte brikker. Jeg lavede et tvivlsomt 4. træk og var fra da af presset. Den afgørende fejl var 9 træk senere og partiet varede i kun 26 træk. I starten stod Claus godt nok mod Morten, der havde Sort. Via et lille pres mod centrum og Claus´ åbne kongestilling vandt Morten en bonde. Senere vandt Morten endnu en bonde. Efter et lille pres fra Claus´ side blev dronningerne byttet og Claus opgav straks efter. Det mest spændende parti var René mod Moestrup. I dette parti skiftede fordelen tit side, eksempelvis havde René en officer mere, men en fribonde kostede denne officer. Herefter opstod der et slutspil, hvor Moestrup vandt en bonde, hvorved han fik en fribonde i b-linjen. Trods merbonden turde Moestrup ikke at spille kongen over mod fribonden da hans andre bønder ville blive svage. Derfor remis. 

Inden sidste runde fører Morten Rud med 6 foran Torben Østergreen med 4½ plus udsat og Jannick Skow med 4½. Johnny Harboe og Kristoffer Dyrgaard har hver 4 plus udsat. Afgørelsen om 1. pladsen falder altså i partiet mellem Morten og Torben.

Inden sidste runde 18. november blev afviklet, havde Torben og Robert vundet deres udsatte partier mod henholdsvis Kristoffer og Johnny Harboe. Dermed var det givet, at partiet mellem Morten og Torben afgjorde 1. pladsen, hvor Morten kunne nøjes med remis. Morten havde Hvid i Fremrykningsvarianten i Fransk. Efter at Torben spillede et tidligt g7-g5, slog Morten på c5. Til gengæld fik Torben e5-bonden. Dermed havde Morten bondemajoriteten på dronningfløjen og Torben havde overvægten i centrum. Senere, da der var rokeret langt hos Sort og kort hos Hvid, spillede Torben e6-e5 , hvilket var for hårdt. Havde han bragt kongen til a8 først, havde Morten ikke fået et godt angreb, som han gjorde det i partiet. Angrebet kunne måske have slået igennem, men da Morten havde en klar remis-variant via et dronningoffer, tog han den. Lige efter modtagelsen af offeret måtte Torben give damen tilbage for fribonden på a7, der ellers ville afgøre. Herefter var der evig skak. Med denne remis blev Morten vinder med et halvt point foran Torben.
Kristoffer forsøgte med Sort at satse med centrumsbønderne og en officer på e3. Til gengæld havde han svage bønder på kongefløjen. Jannick fik taget presset af og udnyttede herefter svaghederne og vandt. Johnny Harboe og René havde rokeret til hver sin side, Johnny til den korte side. Begge indledte et angreb mod modstanderens konge, og René havde det bedste angreb og vandt en kvalitet. Moestrup vandt hurtigt en bonde mod Børsen, og herefter kørte Moestrup den sikkert hjem. Robert Vollertsen havde den behageligste stilling fra træk 7 mod mig. Det gjorde, at jeg blev presset i stort set hele partiet, da min springer på e8 besværliggjorde sammenspillet mellem mine officerer. Jeg blev desperat og lavede et bondeoffer for lidt aktivt spil. Det sluttede med en dronningfangst.