Så er en ny sæson i fuld gang. Dermed følger også et nyt nummer af Læsehesten i et
lidt forsinket tempo. Første del af klubmesterskabet er færdigspillet, med Robert
Vollertsen som vinder. Johnny Holler havde en meget flot turnering og endte på en
delt andenplads sammen med Jørn Moestrup. Vores nye medlem Jacob Holm havde også en
flot turnering og gik hele 1,3 point over forventet score. Vores andet nye medlem
Cemal Ozsaygi fik en hård debut i tredjeholdets opgør med Assens, som endte med en
1½ - 6½ lussing på hjemmebane. Den står vist på overlevelse i serie 1 igen i år.
Andetholdet lagde ud med en storsejr på 6½-1½ over et på det nærmeste lemlæstet
Søndersø hold og er igen på vej mod en tur opad i den årlige elevator. Førsteholdet,
der hen over sommeren på mirakuløs vis fik Carsten Bank Friis tilbage, måtte tage til
takke med et 2½-5½ nederlag mod gruppens nok absolutte favorit Århus. Et ikke helt
uacceptabelt resultat når man endda har to afbud så mon ikke de har styrken til at blive oppe i år?
Jeg vil gerne gøre opmærksom på klubbens julefrokost der i år kommer til at blive afholdt
lørdag den 26. november med Morten Rud og Erik Mathiesen som ansvarlige. Maden er
takket vores meget velkørende kantine gratis og jeg er sikker på, at det bliver en festlig
aften så jeg regner med, at vi ses.
Klubturneringen blev her i efteråret afholdt i en stærkt ændret udgave i forhold til
tidligere, og også Årsskiftetureningen ser ud til at undergå ændringer med håbet om,
at trække nogle folk udefra til. Bestyrelsen arbejder også så småt på en
weekendturnering som erstatning for Kertemindes aflyste tumering. Mere om disse
turneringen følger når vi har haft vores næste bestyrelsesmøde hos Jørn Moestrup.
En kampagne for at skaffe flere medlemmer er også i gang. Morten Rud prøver af få nogle af
vores tidligere medlemmer tilbage, og Søndersø er muligvis også leveringsdygtig med nogle
stykker, der er på udkig efter andre græsgange efter det miserable sammenfald af klubben.
En erstatning for spillere som Mads Svendsen og Johnny Harboe synes påkrævet dels for at
erstatte holdene og dels for at holde medlemstallet oppe. Derfor vil jeg afslutte med at byde
velkommen til vores nye medlemmer Jacob Holm og Cemal Ozsaygi - tag godt imod dem.
Søren Kristiansen, Formand
Robert Vollertsen - Daniel V. Pedersen (Taget fra FSU-bladet og således ikke oprindeligt med i Læsehesten)
Per er aldrig i tabsfare mod John Rendboe, men den behagelige stilling kan ikke
rigtig vindes uden også at give John gode muligheder for modspil.
Morten er en overgang lettet over, at Jan Rode Pedersen ikke fanger en officer, men
hans problemer er ikke ovre. Tværtimod får Jan mere og mere terræn og kontrol,
og denne gang finder han også vejen til gevinsten.
Jannick og Martin spiller en fredelig remis.
Peter har langt hen ad vejen en fin stilling, men han undervurderer Peter Husteds
bondestød. Den tidligere Fynsmester er nød til at give en løber i et tårnslutspil,
men Århusianerens bondestruktur er langt fra optimalt, og det lykkes for Læsedrengen
at holde remis efter kamp med næb og klør.
Rene taber efter sigende lidt unødvendig til Jakob Bjerre Jensen efter et uprovokeret
offer. (Undertegnede havde for meget at tænke på i sit eget parti.)
Erik og Torill Hagesæther spillede også en mere eller mindre fredlig remis,
På forhånd ville resultatet have været tilfredsstillende, men Århus havde en række afbud, så vi kunne måske godt have scoret lidt flere point.
Som sædvanlig var LF2
netop stået ud af elevatoren før den nye sæson skulle skydes i gang.
Denne gang er turen gået nedad, og det er derfor Fynsserien, som
står på menuen i den kommende sæson.
Havde Søndersø fortsat
haft holdet fra sidste sæson, ville de være en overordentlig voldsom
konkurrent til oprykningspladsen, men det har de mildest talt ikke.
Hele toppen er væk, og
det var derfor et yderst rekonstrueret hjemmehold, vi skulle forsøge
at sætte kollektivt mat.
Selv kunne vi stille i
stærkeste opstilling, hvilket heldigvis ofte kendetegner holdet, når
der spilles midtugekampe i Fynsserien (modsat søndagskampene i
divisionen, som ofte gør et voldsomt indhug i truppen).
René er årets
førstebræt efter en god sæson sidste år. Han fik dog hurtigt kam til
sit hår trods fordelen af de hvide brikker. Erling spillede frisk
til, og stablede et godt angreb på benene. Hvorvidt René var groggy
eller cool, tør jeg ikke bedømme, men i fjerde time pillede han
roligt angrebet fra hinanden og levede op til favoritværdigheden.
0-1
Jørgen var efter eget
udsagn lidt rusten, men fik hurtigt afviklet til et dobbelt
tårnslutspil med en masse bønder til hver spiller. Jørgen stod bedst
pga. et par hvide dobbeltbønder, men pludselig fik hvid en grim
fribonde, som i sidste ende blev Jørgens banemand. 1-1
Erik spillede med hvid
suboptimalt i en Caro-Cann, hvor Kaj havde et par interessante
muligheder, som han ikke fik grebet. I stedet fik Erik oprettet et
vist tryk, hvilket fik Kaj til at tænke sig ihjel hvorefter han
opgav … i en helt lige stilling! Et noget heldigt point, må vi vel
sige. 1-2
Johnny kom aldrig
rigtig ud over remisgrænsen og fik kun en halv i et slutspil med
ulige farvede løbere. 1½-2½
John spillede godt, og
vandt en officer. Den blev givet tilbage med en knusende vundet
stilling til følge. Dagens vel nok mest stilrene parti. 1½-3½
Undertegnede havde
sort i en sicilianer, hvor Michael aldrig fik spillet et tematisk
bondefremstød. I stedet røg først en bonde, herefter en officer og
til sidst et parti. 1½-4½
Kurt var ovenpå i hele
partiet, og der var aldrig rigtig tvivl om udfaldet.
Still going strong. 1½-5½
Det er svært både at
bebrejde Manchester United for deres ofte næsten overnaturlige evne
til at vinde i sidste minut og samtidig hylde Niels Henrik for sin
sejr i Søndersø. Sir Alex ville bestemt være stolt over, at Niels
Henrik kunne sejre, skønt modstanderens to fribønder var ved at løbe
i mål. Heldigvis blev han en kende for ivrig, og et par velanbragte
kontrastød tippede stillingen til vores fordel. 1½-6½
En sikker sejr, men også med lidt held på flere brætter. Den slags må gerne fortsætte.
Klubturneringen blev spillet som en samlet grupper efter Schweizer-systemet. I parentes er nævnt den forventede score efter 7. runde. Robert vandt foran Johnny og Jørn.
1. afdeling:
Mandag d. 4. juli startede sommerskak på Carlsens Kvarter. I alt
14 spillere var fremmødt (Frem 7, LF 5, Nyborg 1, Vejle Allested 1,
Enkelt 1). Dette gav en inddeling i 2 grupper, hvor der blev spillet
partier på 2x10 minutter.
Begge grupper havde på forhånd favoritter i henholdsvis Kim Skaaning
og Jens Rasmussen (og sådan blev det).
Kim vandt øverste gruppe suverænt efter et halvt point i sidste
runde mod Mathias. Jesper blev
sikkert nr. 2, mens det øvrige felt i
mere eller mindre grad led af hedeslag. I gruppe 2 smed Jens blot et
halvt point og sluttede netop foran Teddy og Dan.
Nr. |
Navn | Klub | Rating | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | Sum | Pl. |
1 | Mathias Meunier | FREM | 1831 |
0 6 |
1 2 |
3 0 |
0 4 |
5 ½ | 1½ | 5 |
2 | Preben Sig | Nyborg | 1915 |
0 5 |
1 0 |
0 6 |
0 3 |
4 0 | 0 | 6 |
3 | Kristoffer Dyrgaard | FREM | 2058 |
0 4 |
5 0 |
1 1 |
2 1 |
0 6 |
2 | 4 |
4 | Jannick B. Skow | LF | 2054 | 3 1 | 6 0 |
0 5 |
1 1 |
1 2 |
3 | 3 |
5 | Kim Skaanning | FREM | 2103 | 2 1 |
1 3 |
4 1 | 6 1 |
½ 1 |
4½ | 1 |
6 | Jesper Knudsen | FREM | 1940 | 1 1 |
1 4 |
2 1 |
0 5 |
3 1 | 4 | 2 |
Nr. | Navn | Klub | Rating | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | Sum | Pl. |
1 | Kent Heegaard | FREM | 1650 |
1 8 |
0 2 |
3 0 |
½ 4 |
5 1 |
0 6 |
7 ½ | 3 | 4-5 |
2 | Claus Børsen | LF | 1424 |
1 7 |
1 1 |
1 8 |
0 3 |
4 0 |
0 5 |
6 0 | 3 | 4-5 |
3 | Dan Wulff | LF | 1346 |
0 6 |
7 1 |
1 1 |
2 1 |
1 8 |
0 4 |
5 1 | 5 | 3 |
4 | Jens Rasmussen | LF | 1790 |
1 5 |
6 1 |
1 7 |
1 ½ |
1 2 |
3 1 |
1 8 |
6½ | 1 |
5 | Fritz Lund | Vejle-Allested | 1250 | 4 0 | 8 1 |
0 6 |
7 0 |
0 1 |
2 1 |
0 3 |
2 | 6 |
6 | Teddy Olesen | FREM | 1564 | 3 1 |
0 4 |
5 1 | 8 1 |
1 7 |
1 1 |
1 2 |
6 | 2 |
7 | Morten Espersen | LF | 1236 | 2 0 |
0 3 |
4 0 |
1 5 |
6 0 | 8 0 |
½ 1 |
1½ | 7 |
8 | Wilhelm | Enkeltmedlem | ? | 1 0 |
0 5 |
2 0 |
0 6 |
3 0 |
1 7 |
4 0 | 1 | 8 |
2. afdeling:
Resultater fra sommerskak på Carlsens Kvarter - mandag d. 11.juli.
Nr. | Navn | Klub | Rating | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | Sum | Pl. |
1 | Dan Wulff | LF | 1347 |
0 8 |
1 2 |
3 0 |
0 4 |
5 1 |
0 6 |
7 0 | 2 | 6-7 |
2 | Werner Clausen | Ubberud | 1360 |
0 7 |
1 0 |
0 8 |
0 3 |
4 0 |
0 5 |
6 1 | 1 | 8 |
3 | Jens Rasmussen | LF | 1790 |
1 6 |
7 1 |
1 1 |
2 1 |
0 8 |
1 4 |
5 0 | 5 | 3 |
4 | Claus Børsen | LF | 1424 |
0 5 |
6 0 |
0 7 |
1 1 |
1 2 |
3 0 |
0 8 |
2 | 6-7 |
5 | Johnny H. Johansen | LF | 1840 | 4 1 | 8 0 |
0 6 |
7 0 |
0 1 |
2 1 |
1 3 |
3 | 4-5 |
6 | Fritz Lund | Vejle-Allested | 1250 | 3 0 |
1 4 |
5 1 | 8 0 |
0 7 |
1 1 |
0 2 |
3 | 4-5 |
7 | Jannick Skow | LF | 2054 | 2 1 |
0 3 |
4 1 |
1 5 |
6 1 | 8 1 |
1 1 |
6 | 1-2 |
8 | Pierre Dahl | FREM | 1696 | 1 1 |
1 5 |
2 1 |
1 6 |
3 1 |
0 7 |
4 1 | 6 | 1-2 |
Nr. |
Navn | Klub | Rating | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | Sum | Pl. |
1 | Mathias Meunier | FREM | 1827 |
1 6 |
0 2 |
3 ½ |
1 4 |
5 0 | 2½ | 4 |
2 | Per Stentebjerg Hansen | LF | 2189 |
1 5 |
1 1 |
1 6 |
1 3 |
4 0 | 4 | 1 |
3 | Jesper Knudsen | FREM | 1930 |
½ 4 |
5 1 |
½ 1 |
2 0 |
1 6 |
3 | 3 |
4 | Jannick B. Skow | LF | 2054 | 3 ½ | 6 1 |
1 5 |
1 0 |
1 2 |
3½ | 2 |
5 | Peter Christian Grau | LF | 2021 | 2 0 |
0 3 |
4 0 | 6 ½ |
1 1 |
1½ | 5 |
6 | Alex Sørensen | FREM | 1750 | 1 0 |
0 4 |
2 0 |
½ 5 |
3 0 | ½ | 6 |
Nr. |
Navn |
Klub | Rating | 1 | 2 | 3 | 4 | Sum | Pl. |
1 | Morten Espersen | LF | 1405 | - | 0 | 2 | 0 | 2 | 3 |
2 | Lene Kuntz | FREM | 1580 | 2 | - | 2 | 2 | 6 | 1 |
3 | Fritz Lund | Vejle-Allested | 1250 | 0 | 0 | - | 1 | 1 | 4 |
4 | Werner Clausen | Ubberud | 1360 | 2 | 0 | 1 | - | 3 | 2 |
Gruppe 1 | Navn | 1 | 2 | 3 | 4 | Ialt |
1 | Johnny Holler Johansen | x | 0 | 2 | 0 | 2 |
2 | Morten Topholm Rud | 2 | x | 1½ | 0 | 3½ |
3 | Kent Heegaard | 0 | ½ | x | 0 | ½ |
4 | Per Stentebjerg | 2 | 2 | 2 | x | 6 |
Gruppe 2 | Navn | 1 | 2 | 3 | 4 | Ialt |
1 | Claus Børsen | x | 1 | 0 | 1 | 2 |
2 | Claus Skjerning | 1 | x | 1 | 1½ | 3½ |
3 | Søren Kristiansen | 2 | 1 | x | 1 | 4 |
4 | Werner Clausen | 1 | ½ | 1 | x | 2½ |
Ligesom sidste år var der i år en stor gruppe, denne gang på 127
spillere. Endvidere var der en gruppe på 10 folk, der spillede en 5 runders
Monrad. Derudover en hurtigturnering (7 runder med et kvarter til hver) for skoleskakspillere
søndag 3. juli.
Turneringen strakte sig over en uge (lørdag 2. juli til lørdag
9. juli) og var som sidste år på 9 runder efter Schweizer-systemet. En spiller på 1000
kunne i teorien komme op imod en
på 2600. Eller jeg kunne komme til at spille mod Carsten Høi.
Der var 17 betitlede spillere med i form af 8 stormestre, 5
internationale mestre og 4 FIDE-mestre. Altså en del flere end i 2004. I de første runder af turneringen
spillede stormestrene ikke indbyrdes mod hinanden, men det kom de naturligvis
til i senere runder.
Man kunne, ligesom året før, følge de 6 øverste partier live på Internettet
(som turneringens spillere havde fri adgang til fra spillestedets EDB-lokale) på
adressen http://www.northseacup.dk/nsc2005/index.php.
I første runde spillede stormestrene mod folk med 1700-1800.
Slutstillingen viser, at der
var russisk sejr ved verdensranglistens nummer 97 GM Vladimir Belov med 7½/9 points.
På 3. pladsen fandt man en hollandsk IM'er, Maarten Solleveld, der scorede
GM-norm med sine 7 points.
I min ratingruppe (48-58, opdelt efter først ELO, siden dansk
rating) vandt Stefan Wiecker fra Nakskov ratingpræmien på 1000 kroner med 5
points.
Mine egne 4 points blev hjembragt mod 7 basis-spillere i form af
3 sejre, 2 remiser og 2 nederlag. De 2 mesterspillere, jeg mødte, tabte jeg til i
2. og 4. runde. Mod disse mesterspillere
havde jeg den ene af gangene problemer fra åbningen af, nemlig mod Matthias Bach i runde
2. Mod den anden, nordmanden Øyvind Lundeby Andersen, kunne
jeg have fået fordel i midtspillet. Oven i købet kunne jeg have holdt
slutspillet remis. Begge havde mere end 2130 i rating. Deres ELO-tal var for
Matthias' vedkommende 2305 og for Øyvinds tilfælde 2226.
Efter 3 runder havde jeg 2 points og dermed topplacering. Efter nederlaget i 4.
runde på bord 16 og 2 gange remis i
runderne herefter mod spillere på tæt ved 1700 forsvandt mine drømme om at spille med i toppen igen.
Det første af disse remispartier gik tiden ud, hvor jeg ikke kunne nå at vinde
den klart fordelagtige stilling. Herefter ville jeg forsøge at holde mig over 1860 i dansk rating. Dette lykkedes
ikke, da
jeg sluttede på 1840, et fald på 60. Mit ELO-tal gik fra 1982 til 1977.
Mine partier :
1. runde : Sejr over Jacob Hein, Espergærde, 1280Jeg var seedet 51. De væsentligste grunde til, at jeg klarede
mig langt under forventet, var mit dårlige spil i de første 7 runder og de
mistede points i runde 4 og 5. Det ringe spil gjorde også at jeg let kunne være
placeret dårligere! I runde 1, 3 og 6 var Fru Fortuna på min side.
I og med at turneringen foregik på en folkeskole
(Præstegårdsskolen) kunne
spilleforholdene være dårligere end i 2004, hvor turneringen foregik på en
teknisk skole. Men det var de ikke, da skolens teatersal var et glimrende sted
at spille. Der var gode borde og stole,
og på scenen med de 6 live-partier flotte brikker og brætter samt elektroniske
ure. Disse flotte spil og ure blev også benyttet ned til bræt 13. I de
resterende partier blev der brugt mindre fine brætter, brikker og ure. Derfor
måtte turneringslederne stille urene en halv time tilbage, når de 40 træk var
nået.
Grundet de mange tyverier på skolen kunne man som overnattende spiller få
soverummet låst af, hvorefter nøglen skulle afleveres og hentes i Biksen
(kantinesalget).
Dette er første gang, jeg deltager i denne turnering. Tidligere foregik den på Egmont Kollegiet inde i selve København, her kunne spillerne overnatte på de studerendes værelser mens disse var på sommerferie. Senere i Nørrebro-hallen tæt på hovedbanegården. Nu spilles der på Quality Hotel i Høje Tåstrup i udkanten af hovedstaden, grundet et sponsorat fra hotellets side. Denne turnering, der spilles for 27. gang, er med et højt indskud, jeg betalte 800 kroner. Det er 100 mindre end, hvis jeg ikke har ELO-rating. Også overnatning på spillestedet er pebret, selv om der er en gratis overnatning pr. 5 betalte. Jeg fandt ud af, ligesom 2 andre fra klubben, at det er et par tusinde billigere at pendle frem og tilbage med toget. Også fordi stationen ligger ved siden af hotellet. Dette hørte man, parentes bemærket, ikke noget til under partiet.
Mellem indskrivningen og 1. runde var der to timers ventetid, en time længere end i 2004. Dette er efter min og nogle andres mening en time for meget. I Vesterhavsturneringen var denne ventetid på en time.
Til gengæld kan man komme til at møde stormestre, internationale mestre og FIDE-mestre. Den største af dem alle er Viktor Korchnoi, men der er også Lars Schandorff, Carsten Høi, Ole Jakobsen med flere. De øverste ni borde (brætter) spiller bag en indhegning, som tilskuere ikke må komme ind bag, disse kan derfor betragtes som topspillernes borde. Med andre ord, disse spillere har på dette område, forhold som i en lukket stormestergruppe. Samtidig er der live-dækning på Internettet af de 8 øverste af disse partier på adressen http://www.politikencup.dk. Spillelokalet er stort og lyst og har fire indgange, der alle er lydløse. Når man går på gulvet i lokalet, sker det uden den irriterende knirkelyd, der kendes fra eksempelvis Kerteminde EMT. Af de 107 brætter spilles der med store, flotte træbrætter på de øverste cirka 20 borde. Bare lidt mærkeligt, at der ingen tal og bogstaver er i kanten af disse brætter. Generelt gode spilleforhold.
I første runde spillede jeg på bord 16 hvid mod IM Ole Jakobsen. I en Ben-Oni kom han bedst ud af starthullerne, men i træk 29 smed han fordelen væk igen. Han vandt en bonde, men fik kun lige spil ud af det. Havde han i stedet stødt f-bonden frem, ville han have fået en afgørende fribonde. Men 5 træk efter, i min tidnød, var denne IM'er heldig. Jeg spillede 34. Lf7 og tabte denne løber.
Også de andre IM'ere vandt deres partier, det samme gjorde stormestrene. Største vanskeligheder havde Lars Schandorff mod Nr. Aaby Junior-spilleren Marie Frank på 1995. I et slutspil, springer mod løber, blev det afgjort.
Bortset fra René Rauer Hansen, 2028, der afgav en remis til islændingen Einar Gunnar Einarsson, 1320, så klarede de andre fra Læseforeningen sig som forventet. Erik Mathiesen vandt i ottende træk en officer fra Jørgen Trærup på 1446 og senere flere officerer og bønder. René Rauer blev udsat for et farligt angreb og kunne have tabt. Den sidste, Jens Rasmussen, tabte til en islænding (Sigurbjørn Bjørnsson) på 2346.
Søndagens første parti (2. runde) var for mit vedkommende på bræt 77 mod Uffe Christensen, 1443 fra Præstø. Jeg havde sort i noget uregelmæssigt. Jeg fik i åbningen uhindret lov til b7-b5-b4xc3, hvilket gav mig fordel. Her spillede min løber på g7 en stor rolle. Fordelen var så stor, at jeg vandt en bonde. Senere blev han desperat og ofrede en løber for nogle skakker. Alternativet var at spille passivt og kun vente på, at hvids trusler blev udført. Efter at skakkerne var opbrugt, blev der afviklet til et slutspil med tre merbønder. Om eftermiddagen i 3. runde skulle denne sejr så følges op. Jeg havde på bord 46 hvid mod hollænderen Henk Ochtman, ELO 2166. Vi spillede Grünfeldindisk, den noget skarpe variant med 4. cxd5, Sxd5 5. e4, Sxc3. Her forsøgte jeg efter d5 at presse ham på dronningfløjen. Men trykket aftog ret hurtigt og vi røg ud i et dobbelt løberslutspil, hvor der i 10 træk ikke skete noget. Så forsøgte han bondeofret a6-a5, hvorefter slutspillet blev meget mere interessant. Vi havde begge fribønder, der var langt fremme, men det hele ebbede ud i pointdeling.
I anden runde afgav 4 af stormestrene halve points til folk med mellem 2080 og 2130, blandt andet Lars Schandorff mod Thomas Struch på 2083. I runden efter tog denne Gladsaxe-spiller endnu en halv fra en stormester, nemlig engelske Murray Chandler. Men Chandler slap billigere end et par andre stormestre. Både Curt Hansen og amerikanske Nick de Firmian tabte i denne runde til mennesker med ca. 2225, nemlig henholdsvis Dan Henry Andersen (Frederiksberg) og Søren Boeck Petersen (Vanløse).
De andre tre (end mig selv) fra Læseforeningen havde forskellige præstationer. Erik Mathiesen klarede sig som ventet, men lavede en fejl mod færøske Andrias Ziska (1795) i 3. runde. Men et angreb gav ham hele pointet. I runden før tabte han til Torben Sørensen (2365). René Rauer vandt i 2. runde over Bergens Geir Ole Aagedal (1467), mens han i 3. runde tog en halv fra Jørgen Hvenekilde (2172). Jens Rasmussen er kommet uheldigt fra start. I anden runde tabte han til ham, Erik Mathiesen vandt over i første runde. Selv om Jens vandt en officer, blev han udsat for et stærkt angreb. Til sidst var han kvalitet og nogle bønder nede. I tredje runde vandt Jens over Ejnar Auchenberg på 1419.
I fjerde runde havde jeg sort mod Ib Hother Andersen (2029, ELO 2160). Vi spillede siciliansk, og han forsøgte et chancerigt løberoffer på b5. Han fik tre forbundne fribønder og lidt angreb for den. Dog fik jeg fjernet presset og blokeret bønderne. Derved overtog jeg kommandoen og stod til gevinst. Det var korrekt at give springeren for hans fribønder (til trods for, at jeg ikke så, at springeren var spærret inde), men kongen skulle til c8 og ikke e6. Grundet det fejlagtige kongetræk fik Ib en heldig halv.
I fjerde runde var der ingen af stormestrene, der tabte. Det indbyrdes russiske stormestermøde mellem Konstantin Sakaev og Anton Shomoev sluttede med remis. Også 2 andre stormestre fik pointdelinger, men mod lavereratede spillere. Carsten Høi mod svenske Lars Månsson (2184) og Sune Berg Hansen mod Torben Sørensen (2365). Resten af stormestrene vandt som ventet deres partier.
Jan Nordenbæk fik fornøjelsen af René Rauer Hansen, og som ventet vandt Sydøstfyn-spilleren. En af stormestrene, der vandt (Murray Chandler), gjorde det mod Erik Mathiesen. Den sidste fra klubben, Jens Rasmussen, vandt over Jacob Sten Printzlau (1511).
Mit parti i 5. runde mod Niels Nørskov var en lukket sicilianer, hvor jeg kæmpede i 24 træk for at gennemføre d3-d4. Dette træk fik jeg ikke lov til at spille, og i irritation over dette, slog jeg på f5. Det gav mig en svær stilling, hvor jeg til sidst blev udsat for et voldsomt kongeangreb.
Flere af stormestrene mødtes indbyrdes i denne runde. Andre af dem mødte internationale mestre og 2300-folk. Disse topopgør foregik på live-brætterne. En enkelt af dem spillede mod en mand på lidt over 2000. Disse opgør resulterede i, at Henrik Danielsen med sejren over stormester-kollegaen Sune Berg Hansen lagde sig alene i front med maksimum 5 points. Derefter følger andre stormestre på 4½ points. Dette fordi Jonny Hector - Rodrigo Vasques samt Viktor Korchnoi - Igor Kurnosov begge sluttede remis. Stormester Konstantin Sakaev måtte nøjes med remis mod IM Pavel Cech. Også Torben Sørensen tog en halv fra en stormester, nemlig Lars Schandorff. Curt Hansen og Nick de Firmian vandt begge favorit-sejre.
Læseforeningens spillere scorede elendigt, kun en enkelt halv blev det til. Den stod René Rauer for mod Aalborgs Jacob Würtz. Dette efter en franskmand, der gik over i lukket Siciliansk, hvor René i slutspillet havde den gode løber mod den dårlige løber. Jens Rasmussen havde i et tårnslutspil bare to bønder for lidt. Dette var mod Dimitri Bogdanov fra Skovlunde (2048). Erik Mathiesen førte efter åbningen med en bonde mod Brønshøjs Horst Hubert Schmidt (1780). Senere vandt Erik yderligere to bønder og havde derfor tyk gevinststilling. En fejlagtig tårnafbytning kostede ham partiet, idet der var en smart vending, Erik havde overset.
I 6. runde spillede jeg sort mod Stavangers Sondre Waage Tofte. I åben Siciliansk spillede Sondre et træk, jeg aldrig tidligere har set i den stilling. Hans ide blev ført ud i livet, nemlig en bondegevinst. Men dette bonderov i åbningen gav ham hurtigt problemer, da jeg stille og roligt overtog spillet. Jeg fik hurtigt et tårn på b2, hvorved der hele tiden var trusler mod f2 og mod hans udsatte løber på d6. Samtidig havde jeg hele tiden chancen for også at få det andet tårn ned på 2. række via e2. Dette skete da også senere i partiet med hurtig mat til følge.
Sondre Waage Tofte - Johnny Holler Johansen (kilde: FSU, 2005, nr. 7)
I toppen af tabellen skiftede førertrøjen ejermand. Hidtil førende Henrik Danielsen tabte til 19-årige Igor Kurnosov, der derved kom i spidsen sammen med Anton Shomoev med 5½. Sidstnævnte vandt over stormesterkollegaen fra Chile Rodrigo Vasquez. Der ligger 9 andre sammen med Henrik Danielsen på 3. pladsen med 5. Efter to remiser mod danske stormestre i runderne før måtte Torben Sørensen ned mod den højestratede i turneringen, Konstantin Sakaev. Curt Hansen vandt som ventet over norske Stig Tjomsland (2257). Stormestrene Jonny Hector og Viktor Korchnoi spillede indbyrdes remis. Den russiske stormester Arkadi Eremeevich afgav overraskende en halv til tyske Christian Bleis på 2271. To andre uventede pointdelinger var da stormestrene Sune Berg Hansen og Nick de Firmian var oppe i mod henholdsvis islandske Sigurdur Sigfusson og Hillerøds Dan Erichsen.
Jens Rasmussen og René Rauer vandt også deres partier mod henholdsvis Fadhal Zyde fra Svogerslev (1616) og norske Harry Andersen (1716). Efter 12-14 træk havde Jens med hvid en bonde mindre, men for den havde han stort pres i b-linjen med begge tårne deri samt en dejlig fribonde i a-linjen. Senere fik Fadhal etableret en fribonde på c4, men den var intet værd, og da han spillede den frem til c2, hjalp det bare Jens til en endnu bedre stilling. Til sidst fik Jens dronningen til den meget dominerende position på e5. Hun hjalp hans tårn på b1. I dette slutspil med dronning og tårn til hver og to bønder mere til Fadhal satte Jens ham mat i få træk. Et parti, hvor Jens havde stor fordel fra åbningen af. Erik Mathiesen måtte kæmpe i et par timer i et slutspil løber mod springer med en bonde for lidt, senere en mere for lidt. Han tabte da også dette parti mod Allerøds Flemming Borg (1708).
Efter 6 runder har vi fra Læseforeningen scoret :
René Rauer Hansen 3½
Johnny Holler Johansen 3
Jens Rasmussen 3
Erik Mathiesen 2
7 runde : Mit hvide parti mod Spaniens Pedro Martinez de Miguel (ELO 2101) var en typisk kongeinder med sort bondemarch på kongefløjen og hvid ditto på dronningfløjen. Fordi jeg spillede mit a-tårn til c1 i stedet for a2 fik Pedro let spil og vandt en officer efter 19 træk. Der havde jeg nemlig valget mellem at gå mat eller smide en let officer. De sidste 21 træk var forsøg på modspil fra min side.
I topstriden er der nu 3 russiske stormestre, en schweizisk stormester og en russisk international mester med hver 6 ud af 7 mulige. Disse er Sakaev, Kurnosov, Shomoev, Korchnoi og Arseny Kargain. Kurnosov og Shomoev spillede indbyrdes remis, mens de andre tre vandt, IM'eren over den svenske stormester Jonny Hector. Lige efter på 5½ findes et par danske stormestre, der spillede remis med hinanden. Disse er Curt Hansen og Henrik Danielsen.
Det var en dårlig dag for Læseforeningens farver, da kun Erik Mathiesen vandt. Jens Rasmussen med sort havde en bonde for lidt. Det efter nogle bondefremstød på dronningfløjen. Den herved opståede svage bonde på c6 blev først blokeret og siden vundet. Det gav Børge Hjerrild Nielsen fra Hvidovre (2031) en fribonde på c-linjen. Også René Rauer Hansen tabte til en med over 2000, nemlig Eric Brøndum fra K41 (2165). Københavneren havde mest i ærmet i spillet med kongerne på hver sin fløj. Erik Mathiesen var oppe imod norske Håvard Løvik (1000). Stavanger-spilleren gav en officer for et stort pres, så stort at det var på lykke og fromme, at Erik vandt.
Efter 7 runder klubbens spillere scoret :
René Rauer Hansen 3½
Johnny Holler Johansen 3
Jens Rasmussen 3
Erik Mathiesen 3
8. runde : Helt perfekt dag for Læseforeningens spillere. Samtlige sejrede. Erik Mathiesen vandt over Ålsgårdes Palle Nielsen (1655) med sort. René Rauer spillede påny et parti med rokade til hver side, denne gang mod Nykøbing Sjællands Henning Rasmussen (1792). Det så ud til, at René med sort havde noget spil mod Hennings konge. Det sluttede dog med et bondeslutspil, som René vandt. Jens Rasmussen havde hvid mod norske Håkon Strand og afgav tre officerer (tårn, løber og springer) for modstanderens dame. Stillingen var herefter fastlåst og noget efter kunne Håkons springer på g3 (dækket af en bonde på h4) ikke komme ud igen. Dette var sandsynligvis en medvirkende årsag til fynboens sejr.
Jeg selv vandt med sort i en lukket sicilianer mod færøske Rogvi Drageberg. Vi spillede stort set samme variant, som jeg gjorde mod Niels Nørskov. Heller ikke denne gang fik hvid gennemført d3-d4 i starten af partiet. I stedet måtte der findes en anden slagplan. Denne resulterede i, at jeg vandt Rogvis dame for tårn og springer. Herefter vandt jeg yderligere et par bønder. Derefter fik jeg givet damen tilbage for tårn og løber. Den ene af merbønderne, fribonden på e4, gik herefter hurtigt i dronning.
I toppen kom Konstantin Sakaev alene i front efter sejr over stormesterkollegaen Igor Kurnosov. Der er fem stormestre med et ½ point mindre. Curt Hansen, Henrik Danielsen, Viktor Korchnoi, Murray Chandler og Anton Shomoev har alle 6½. Korchnoi og Shomoev spillede remis indbyrdes, mens de andre tre vandt over henholdsvis IM Arseny Kargain fra Rusland, IM Ole Jakobsen og FM Niclas Hjelm fra Sverige.
Efter 8 runder har vi fra klubben scoret :
René Rauer Hansen 4½
Johnny Holler Johansen 4
Jens Rasmussen 4
Erik Mathiesen 4
9. runde : En blandet dag for os fra Læseforeningen. Erik Mathiesen havde sort mod Marie Frank i Pirc eller Jugoslavisk, som det også kaldes. Marie lagde pres på fra start og dette pres gav en merbonde, som senere i slutspillet blev til tre bønders overvægt. Til sidst satte hun Erik mat (Eriks egen beskrivelse, fået 2 dage efter : "Hun tilbød remis i slutspillet, som jeg afslog for derefter at sætte en bonde i slag, derudover var det mig, som havde stor fordel efter åbningen!!"). René Rauer Hansen havde hvid mod svenske Lars Månsson (ELO 2184). De spillede Caro-Kann, 1. e4, c6 2. d4, d5 3. Sc3, dxe4 4. Sxe4, Sf6 5. Sxf6, gxf6. Det blev et kompliceret parti, hvor René rokerede langt og sort havde kongen i området omkring d7. Begge parter havde deres chancer og i svenskerens tidnød fik René sat et større pres ind, startende med d4-d5, der truede dronninggevinst. Dette parti bragte René op på 5½ points.
Rene Rauer Hansen - Lars Månsson (fra FSU-bladet, 2005, nr. 7. Ikke med i papirudgaven af Læsehesten)
Jens Rasmussen havde sort mod Pedro Martinez de Miguel fra Spanien. Der blev spillet Siciliansk, Jagtvarianten. Jens fik noget spil i h-linjen med dronning og tårn, mens Pedro spillede på den anden fløj. Jens fik intet ud af sit angreb og i stedet tabte han tårn og nogle bønder.
Jeg selv spillede hvid mod Taastrups Martin Lee Lauritsen (1978). Vi spillede Kongeindisk, og for at undgå varianten fra partiet mod Pedro Martinez de Miguel spillede jeg Sämich (f3). Her fik jeg hurtigt spillet c4-c5xd6, mens Martin slog på e4 med f5-bonden, hvilket ses sjældent. Senere spillede Martin fejlagtigt på dobbeltangreb, hvilket gav mig afgørende modchancer med Dd7. Hans kongestilling var mere åben end min. Det endte med, at han kunne vælge mellem kvalitetstab og det, der var værre.
Inden sidste runde i morgen fører den højestratede stormester Konstantin Sakaev med 7½ efter remis mod Viktor Korchnoi. Et sølle halvt point efter ligger der yderligere 9 stormestre. Det er Curt Hansen, Sune Berg Hansen, Viktor Korchnoi, Nick de Firmian, Igor Kurnosov, Murray Chandler, Lars Schandorff, Henrik Danielsen og Anton Shomoev. Curt Hansen og Anton Shomoev spillede remis, mens Sune Berg Hansen besejrede IM Arseny Kargain. Nick de Firmian vandt ligeledes over en international mester, nemlig Pavel Cech fra Tjekkiet. Igor Kurnosov vandt over 2365-manden Torben Sørensen. Henrik Danielsen delte med Murray Chandler og Lars Schandorff vandt over Morten Lønborg fra SK1968 (2123).
Efter 9 runder har vi scoret (i parentes er deres danske
forventede score for alle 10 runder nævnt) :
René Rauer Hansen 2003 ELO 2084, 5½ (5.6)
Johnny Holler Johansen 1900 ELO 1982, 5 (4.25)
Jens Rasmussen 1786 ELO 1950, 4 (5.45)
Erik Mathiesen 1956 ELO 2111, 4 (6.35)
10 og sidste runde : René Rauer Hansen spillede efter 3 timer og et kvarter remis med Rasmus Thestrup Østergaard fra Nykøbing Falster (2210). Erik Mathiesen vandt over Hillerøds Børge Seidenfaden (1787). Jens Rasmussen havde hvid mod en af mine tidligere modstandere, norske Sondre Waage Tofte (1618). Sondre fik et tårnslutspil med to merbønder. Her forsøgte Jens med en mattrussel mod at Sondre fik forvandlet c-bonden. Matten var meget let at parere, men Jens gav alligevel ikke op. Men det skete så ret hurtigt efter.
Mit eget parti var sort mod Dennis Jørgensen ( 2177) fra Allerød. Vi spillede Kongeindisk, hvor Dennis undlod d4-d5. I stedet byttede jeg noget tvivlsomt på d4. Men grundet undladelsen af c7-c6 fik Dennis en hest ind på b5, hvorfra den ikke kunne fordrives uden at d6-bonden ville falde. Denne springer irriterede det sorte spil voldsomt og til sidst brød min stilling sammen.
Alle toppartierne var kampremiser, blandt andet ville Nick de Firmian vinde med sort mod turneringsvinderen Sakaev. Denne russer fik 8 points, et halvt point mere end en flok andre stormestre samt FM Sigurbjørn Bjørnsson (Island) og Helgi Dam Ziska fra Færøerne (2177). Sidstnævnte vandt over GM Carsten Høi og scorede IM-norm med sine 7½ points.
Efter alle 10 runder har klubbens spillere scoret (i parentes er deres
nye danske tal) :
René Rauer Hansen 6 (2011)
Ego 5 (1923, korrigeret til 1863)
Erik Mathiesen 5 (1916)
Jens Rasmussen 4 (1743)
René Rauer vandt 3. præmie i sin ratinggruppe.
Billeder fra Politiken CupErik Mathiesen har taget en række billeder fra turneringen. Ved at klikke på billederne, kan de ses i normal størrelse.
Når man skal tilbage til denne side fra billedet i fuld størrelse, skal man benytte browserens tilbage-knap.
Stilling i Augustturneringen :
Nr | Spiller | Klub | Rating | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | ialt |
1 | Flemming Schmidt | LF | 1493 | x | 1 | 0 | ½ | 0 | 1 | 0 | 0 | 1 | 0 | 3½ | ||||||||||
2 | Søren Kristiansen | LF | 1375 | 0 | x | 0 | 0 | 0 | 0 | ½ | 1 | 0 | 1½ | |||||||||||
3 | Jørn Moestrup | LF | 2050 | 1 | x | 1 | 1 | 0 | 1 | ½ | ½ | 1 | ½ | 6½ | ||||||||||
4 | Peter Grau | LF | 2021 | 0 | x | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | 1 | 0 | 7 | ||||||||||
5 | Jens Rasmussen | LF | 1743 | ½ | 1 | 0 | 0 | x | 0 | 1 | 1 | 0 | 0 | 3½ | ||||||||||
6 | Nedzad Barlov | LF | 1572 | 1 | 1 | 0 | 1 | x | 0 | 0 | 0 | ½ | 0 | 3½ | ||||||||||
7 | Christian Winther | LF | 1564 | 0 | 1 | x | 1 | 2 | ||||||||||||||||
8 | Jacob Holm | LF | 1000 | 1 | 1 | 0 | 0 | x | 0 | 1 | 0 | 0 | 3 | |||||||||||
9 | Erik Mathiesen | LF | 1916 | 1 | 0 | 0 | 1 | 1 | x | 0 | 1 | 1 | 0 | 5 | ||||||||||
10 | Jannick Skow | LF | 2054 | 1 | ½ | 0 | 0 | 1 | 1 | x | 3½ | |||||||||||||
11 | Jakob Grauslund | LF | 1801 | 0 | 0 | x | 0 | 0 | ||||||||||||||||
12 | Preben Sig | Nyborg | 1915 | 0 | ½ | 0 | 1 | 1 | 1 | x | 3½ | |||||||||||||
13 | John Nielsen | LF | 1702 | ½ | 0 | 0 | ½ | 0 | x | 1 | 2 | |||||||||||||
14 | Villy Nielsen | LF | 1072 | 0 | 1 | 0 | 0 | x | 1 | 2 | ||||||||||||||
15 | Johnny Johansen | LF | 1863 | 1 | ½ | 1 | 1 | 1 | 1 | x | 5½ | |||||||||||||
16 | Morten Espersen | LF | 1405 | 1 | 1 | 0 | x | 2 | ||||||||||||||||
17 | x | |||||||||||||||||||||||
18 | x | |||||||||||||||||||||||
19 | x | |||||||||||||||||||||||
20 | x |
Præmietagere :
1. Peter Grau 7/9
2. Jørn Moestrup 6½/9
3. Johnny Holler Johansen 5½/6
Under 1750 : Jacob Holm 3/8 + oversidder-point
Liste over ELO-ratede spillere i klubben
1. Per Stentebjerg Hansen 2230 (Uændret)
2. Torben Østergreen-Johansen 2220 (Uændret)
3. Morten Topholm Rud 2207 (Uændret)
4. Robert Vollertsen 2201 (Tabt 28)
5. Jannick Benneth Skow 2165 (Vundet 3)
6. Jørn Moestrup 2153 (Vundet 15)
7. Peter Christian Grau 2091 (Vundet 21)
8. René Rauer Hansen 2089 (Vundet 5)
9. Erik Mathiesen 2088 (Tabt 23)
10. Johnny Holler Johansen 1986 (Vundet 4)
11. John Erling Nielsen 1949 (Uændret)
12. Jens Rasmussen 1939 (Tabt 11)
13. Claus Børsen 1842 (Vundet 1)
jf. Læseforeningen 1 - Midtfyn
Kære skakkammerater
Skakklubben Læseforeningens festudvalg har den fornøjelse at invitere til julefrokost i skakklubben
lørdag d. 26. november kl. 17 - ? i kantinen, Bolbro Brugerhus.
I forbindelse med generalforsamlingen i juni 2005 vedtog bestyrelsen, at julefrokosten samt snaps
og festlige indslag er gratis for alle medlemmer, såvel A- som B-
medlemmer og passive medlemmer!
Det eneste du skal medbringe er lidt penge til øl (10 kr.) + vand (50 kr.) eller vin (50 kr.).
Tilmelding til nedenstående senest torsdag d. 24. november - vel mødt.
Festudvalget: Erik Mathiesen | Morten Topholm Rud
(Omtale af og billeder fra arrangmentet, hvor der bl.a. blev spillet en Julehandicapturnering er at finde her [Bemærk at dette materiale jo ikke var med i papirudgaven af Læsehesten]).
…og mangler du forståelse for din uortodokse spillestil? Ærgrer det dig, at du ofte kommer til at ofre alle dine tunge officerer til ingen verdens nytte, og er du træt af din masochistiske evne til altid at rokere lige ind i modstanderens kongeangreb?
Kan du svare ja på ovenstående, burde du melde dig til
LÆSEFORENINGENS 1. PARAOLYMPISKE KLUBTURNERING
Her kan du møde alle os andre skakblinde fjolser i følgende skakkategorier
Dark Chess (du kan kun se de felter, dine brikker besidder eller truer)
Extinction Chess (bevar mindst et eksemplar af alle typer brikker - ellers er du død)
Horde Chess (forsøg at besejre 32 blodtørstige bønder)
Atomic Chess (udvælg før partiet en bombebrik, som du under partiet kan detonere midt i modstanderens stilling)
Dark Crazy Screen Chess (Dark Chess, hvor du frit kan opstille brikkerne på de fire første linier).
Vær blot opmærksom på…
At det er gratis at deltage.
At det ikke er et ufravigeligt krav at være dum for at deltage - om end det naturligvis hjælper.
At du får højest fire dage pr. træk
At du skal tilmelde dig til undertegnede senest torsdag d. 24. november
At det forventes, at man håner en slagen modstander
At nærmere invitation udsendes, når deltagerfeltet foreligger
At der naturligvis spilles om en præmie, men at jeg endnu ikke aner, hvad det skal være
At partierne spilles på www.itsyourturn.com
At SøndetjyskE nok skal redde sig i superligaen - men at Horsens næppe scorer flere mål i sæsonen.
Spillested: | |||
Bolbro Brugerhus | Stadionvej 50, G | 5200 Odense V | 65912209 |
Torsdage fra 19:30-24:00 | |||
Bestyrelse: | |||
Formand | |||
Søren Kristiansen | 5260 Odense S | ||
Næstformand | |||
Jørn Moestrup | 5000 Odense C | ||
Kasserer: | |||
Jens Peter Møller | 5210 Odense NV | ||
Sekretær | |||
Jannick Benneth Skow | 5250 Odense SV | ||
Materialeforvalter | |||
Morten Espersen | 5000 Odense C | ||
Læsehesten: | |||
Redaktør | |||
Robert Vollertsen | 5000 Odense C | ||
www.lfskak.dk | |||
Webmaster: | |||
Webmaster | |||
Johnny Holler Johansen | 5210 Odense C | ||
WWW.LFSKAK.DK