Årets Årsskifteturnering er pænt besat med 38 deltagere
og hele 2 titelholdere i spidsen, ratingsnittet for de 8 højest
ratede i den 30 mands store nordiske gruppe er så pænt som
2104.
1. runde startede med følgende, hvor favoritten fik meget kolde
fødder:
Brian Nielsen,
Frem - Erik Mathiesen, Læseforeningen
Ja, man har jo lov til at være heldig! De fleste af favoritterne
kørte pinden relativt sikkert i hus, men der var lige et par stykker,
der blev snydt, for det lykkedes for Christian Winther at vinde over Kristoffer
Werming, og desuden vandt det unge stortalent Kristoffer Dyrgård
(lavest ratede) over Jens Rasmussen. Lars Borbjerggaard havde faktisk problemer
undervejs, hvor han stod ret passivt, men alligevel lykkedes det ham at
komme over remisgrænsen og vinde!
Det allersidste parti fik en nærmest studieagtig slutning:
Kent Poulsen,
Læseforeningen - Cipriano Sande, O.S.
Ja, det er utroligt, at der kan komme sådanne redninger, for umiddelbart
skulle man jo tro, at sort bare stod elendigt, men aktivt spil belønnes
tit!!
3. runde blev den helt store overraskelsernes runde. For de højst
ratede var det faktisk kun Jørn Moestrup og Carsten Bank Friis,
der vandt uden de helt store problemer. Lars Borbjerggaard vandt også,
men det var kun fordi René Rauer Hansen spillede alt for sorgløst
i et "dødt" remisslutspil, og pludselig var gevinsten der alligevel
- synd for René, der ellers havde lavet et meget smart midlertidigt
officersoffer.
Men lad os så gå videre til sensationerne, og lad os da
bare starte med den største:
John
Rendboe, Frem - Johnny Holler Johansen, Læseforeningen
Ja, det er utroligt, hvad der kan ske i helt "ufarlige" stillinger.
Men sensationerne var absolut ikke forbi: Jesper Bruun vandt over Peter
Christian Grau, der slet ikke fandt ud af sin franske opstilling og blev
helt mast. Lars Christiansen vandt over Erik Mathiesen, der nok spillede
lige lovligt optimistisk med bønderne foran kongen - muligvis inspireret
fra Corus-turneringen! Kent Poulsen så egentlig ud til at stå
ganske udmærket mod Mads B Svendsen, men pludselig gik det helt galt,
da Mads' kongeangreb brød igennem.
Den sidste sensation var følgende parti:
Christian
Winthers, Læseforeningen - Jens Rasmussen, Læseforeningen
Partiet havde også været
ren rutchebaneskak - så hurtigt skiftede fordelen - indtil ovenstående
partistilling!
4. runde blev også drabelig, selvom de "værste"
overraskelser udeblev, men der var flere undervejs: Rendboe var nede med
en bonde mod Lars Christensen, men så fik John rodet det hele sammen
og vandt! En enkelt meget stor overraskelse kom ret hurtigt, idet Christian
Winther tog ½ fra René Rauer - og det var nok sidstnævnte
der kunne være mest glad! Erik Mathiesen var en af dem der var ofre
i 3. runde, denne gang var der ingen tvivl pointet blev ført sikkert
i havn. Kent Poulsen stod hurtigt bedst mod Kaj Hansen, men så havde
Kaj pludselig noget snedigt og partiet var tæt på den halve,
men så var det Kents tur til at spille noge snedigt... Jesper Bruun
måtte erkende, at træerne ikke vokser ind i himlen, hans overmand
var Johnny Holler Johansen, der er med helt fremme med 3½ af 4 -
meget imponerende, allerede nu kan han nærmest ikke undgå ratinggevinst,
da han i den kommende runde skal møde Lars Borbjerggaard og jo allerede
har mødt de 2 næsthøjest ratede!! Uffe Petersen kunne
også komme helt op i toppen igen, men i følge rygterne kom
han til at sætte Mathias Meunier pat!! Remis blev det også
i partiet mellem Mads B Svendsen og Jørn Moestrup, undervejs var
det ellers proffessoren der så ud til at have de bedste chancer.
Topopgøret mellem de 2 ratingfavoritter
blev yderst spændende:
Hvid:
Lars Borbjerggaard, Sydøstfyn - Sort: Carsten Bank Friis, Læseforeningen
Ja, det var meget tæt på sejr/nederlag
for dem begge!
5. rundes topopgør kommer til at hedde
Johnny - Lars, Carsten - Mads og Jørn - John!
Nordisk gruppe
Som sidste år er der også denne gang en 8 mands undergruppe,
for at formindske ratingspændet lidt!
Der var ikke de store overraskelser i første runde.