Læseforeningens Skakklub
 
Nyborg Open 2006
af Johnny Holler Johansen

 

I årets udgave af Nyborg Open, der foregik over 7 fredage i august og september, var der tre læsedrenge med, nemlig 2000+ - spillerne Peter Christian Grau og Jørn Moestrup samt basisspilleren Johnny Holler Johansen. Alle tre deltog i mesterskabsgruppen uden at nogen af dem endte i bundregionen.

Størst succes fik Johnny, da han vandt turneringen på deling med Nyborgs Preben Sig med 5 points. På 3-4. pladsen kom Jørn Mostrup med 4, mens Grau blev nr. 5 med 3½ points.

Nr. Navn Rating Forv. Ialt Plac. Ny rating
1 Johnny Johansen LF 1843 2.7 ½8 ½2 31 14 5½ 16 7½ 5  1-2 1921
2 Jørgen Hansen Nyborg 1957 3.9 17 1½ 08 ½3 41 ½5 6½ 4  3-4 1960
3 Jørn Moestrup LF 2019 4.55 ½6 71 01 2½ ½8 14 5½ 4   3-4  2008
4 Knud Aage Rasmussen Odense 1799 2.25 05 6½ 17 10 02 30 08  8 1777
5 Preben Sig Nyborg 1906 3.4 41 8½ 16 71 ½1 2½ ½3 5  1-2 1954
6 Heinz Furrer Ringkøbing 1908 3.4 3½ ½4 50 81 ½7 10 ½2 3  6 1896
7 Claus Marcussen Erritsø 1881 3.1 20 03 40 05 6½ 81 ½1 2  7 1848
8 Peter Christian Grau LF 2034 4.7 1½ ½5 21 06 3½ 07 41  5 2010

Herunder følger nogle glimt af Johnnys vej til turneringssejren som ubesejret, først fra 2. runde.








Stillingen er efter 25.- Sh4. Efter at Johnny tidligere har været i vanskeligheder og stadig ser ud til at være det, kommer nu en vending, som Jørgen Hansen med de sorte brikker ikke havde set: 26. Dxg7+!, Dxg7 27. Txg7+, Kxg7 28. Lxe5+. Nu har hvid de bedste chancer, da han har en bonde mere. Men 8 træk efter blev der taget remis.








Næste eksempel er fra topopgøret mod Preben Sig (hvid) i 5. runde. Preben åbnede med lukket siciliansk og pressede hele tiden på for at vinde. Her forsøger han sig med et bondeoffer : 25. b4, Lxa4 26. bxc5, bxc5 27. Lf3, Dc7 28. Ld1, Lxd1 29. Dxf8+, Kb7 30. Df1. Med dette træk indstillede Preben gevinstforsøgene og der blev taget remis.








Sidste glimt er fra 6. runde. I denne stilling laver Heinz Furrer med sort en fejl, der koster afgørende materiale. Han spillede 14.- Sc7?. Herefter fulgte 15. Dxb7, dxc4 16. Lxc4, Sfd5(?) 17. Sxd5, Sxd5 18. Lxd5, Dxd5 19. Dxc8, Ld7 20. Dc7, opgivet.








Peter Grau spillede ind i mellem nogle lange partier, blandt andet i 1. og sidste runde. Mens han intet andet end remis fik ud af anstrengelserne i 1. runde (stillingen ovenfor er fra det parti, hvor Johnny er i trækket efter Graus 63.- h2. 32 træk mere varede partiet), kom der et helt point ud af anstrengelserne i sidste runde. I et enkelt parti kom han meget dårligt fra start, nemlig i næstsidste runde mod Claus Marcussen. Trods det fik han senere chancer, men tabte.

Jørn Moestrup tabte kun et parti, nemlig i 3. runde mod Johnny, hvor han solgte et tårn. Ellers så hans spil pænt ud, blandt andet stod han bedst da han tog remis med Preben Sig i sidste runde.

Sidste runde var, hvis man ser bort fra Graus parti, hurtigt ovre for gruppens vedkommende. Efter ca. et par timer blev der i løbet af få minutter spillet remis i de tre andre partier.