Fællesafslutning i Nørre Aaby d. 21 marts udspillede sig på ingen måde, som vi regnede med, da Læseforeningens tredjehold drog afsted for at møde bundproppen fra Aarslev. Vores hold var afbudsramt og egentligt drømte holdlederen blot om en top-4 placering, som sikrede endnu et år i Fynsserien. Men det skulle blive meget mere dramatisk end som så, ganske vidst på en god måde. Vi var nemlig hele fire brætpoint bag førstepladsen Nørre Aaby før runden gik igang, så end ikke en tanke blev skænket på, at vi kunne overhale dem.
Det startede godt. Dagen inden kampstart blev undertegnede (Søren Christensen) ringet op og meddelt, at Aarslev manglede en spiller. Fedt, så var vi allerede foran 1-0, før vi overhovedet havde sat os til bords. Da vi ankom til Nørre Aaby var beskeden i holdlederens peptalk ellers klar: “I må godt tage remis og ellers spiller I bare frit”. Jeg tænkte, så kunne vi nok skrabe nogle point sammen til at sikre overlevelsen. Men ingen uafgjorte resultater skulle det blive til denne skæbnesvanger torsdag aften.
Første mand til at levere var Bent Carl Christensen på tredjebrættet, som med sort fangede modstanderen med bukserne nede ud af åbningen. Bent fik henover midtspillet erobret mere og mere materiale, og der var aldrig tvivl om, hvilken vej, vinden blæste i det parti. Niveauforskellen var på dagen stor, så inden jeg fik kigget mig om, var vi allerede foran 2-0.
Dernæst gik der lidt tid. På sjettebrættet vikarierede Per Andersen, som virker til at være i god form for tiden. Han kom godt ud af starthullerne og henover midtspillet fandt han en taktik, der vandt en officer. Nogle få træk efter fik han forvandlet officerføringen til en tårnføring og til sidst måtte modstanderen give fortabt. Bum, 3-0 vores vej.
På syvendebrættet sad polske Tomasz Tyka, som havde en lige stilling ud af åbningen. Men som kampen skred frem fik han erobret en bonde. Tomasz pressede videre på og endte ud i et løberslutspil, som han vandt overlegent. 4-0 til LF3 over Aarslev 1.
Oppe på førstebrættet sad holdleder Søren Christensen med et parti, der længe var lige. Jeg brugte nærmest ingen tid på uret, mens min modstander Jens Lund er notorisk for at ryge i tidsnød. I løbet af midtspillet blev stillingen skarp og tidsforskellen fik betydning, hvorfor Jens lavede nogle upræcise træk, der førte til tab. 5-0 til Læseforeningen! Samtidigt kunne vi fornemme, at Nørre Aaby var ved at tabe det ene parti efter det andet, så pludseligt begyndte vi at tjekke efter, om det rent faktisk kunne lade sig gøre at indhente dem.
På fjerdebrættet med hvide klodser sad Niels Henrik Cappelen. Ud af åbningen fandt han en manøvre, der vandt en bonde, og da undertegnede gik forbi brættet løftede han stolt bonden op og sagde uden ord: “se her, jeg er en bonde oppe”. Niels er jo en høflig mand, så han gav bonden tilbage igen, men så høflig er han trods alt ikke, fordi han efterlod modstanderen med en frygtelig bondestruktur. Stillingen i midtspillet var vundet, men Niels kom til at trække forkert, og pludseligt var han nede med en officer. Til sidst blev det for meget, hvorfor Aarslev reducerede til 5-1.
På femtebrættet sad Erling Rasmussen i et parti, hvor den ene mand havde alle bønderne på sort, og den anden mand havde alle bønderne på hvid. Det var ikke rigtig til at blive klog på, hvem der stod bedst, men i den meget positionelle stilling fandt modstanderen en gaffel. Øv bøv, tænkte vi. Men så ud af ingenting fandt Erling selv en gaffel, der vandt en dronning, så et umiddelbart tabsparti blev tryllet om til et helt point. 6-1 til LF3, og pludseligt begyndte vi at følge intenst med i nabopartierne ved kampen mellem Nørre Aaby og Tårnet, der havde betydning for førstepladsen.
Nørre Aaby – som inden dagens runde var gået ubesejret hen og så fuldstændig usårlige ud – snublede totalt, hvilket betød, at pludseligt sad Alex Sørensen tilbage på andenbrættet og kunne afgøre, hvorvidt vi ville vinde Fynsserien eller ej. Spillede han remis eller tabte, så blev vi nr. 2. Men hvis han vandt, så ville vi overhale Nørre Aaby med ét lille bitte halvt brætpoint.
Hvilken Alex dukkede så op i dag? Jooo, en Alex med både hovedet under armen og lighteren i hånden. Hovedet under armen, fordi han i løbet af de første fem træk både formåede at glemme at trykke på sit eget ur og fejlagtigt trykkede på nabopartiets ur. Lighteren i hånden, fordi han i løbet af seks træk havde opfundet en ny gambit ved brættet, der satte ild i brættet på ny.
Alex kæmpede og kæmpede. Først så det godt ud, så så det knapt så godt ud, men til sidst fandt han en gaffel, der vandt en kvalitet. Alex anede slet ikke, at hele sæsonen afhang af hans præcise spil, men alligevel var han kølig og eksekverede til en fænomenal holdsejr på hele 7-1, der i øvrigt sikrede Fynsserietitlen.
For mig som holdkoordinator, så vil jeg gerne uddele en tak til alle de spillere – unge så vel som gamle – der har bidraget til, at vi vandt Fynsserien. LF3 har haft en base af spillere og så har vi haft nogle dygtige hjælpere, der har haft afgørende betydning. Blandt andet Noah Skotte Frydendahl 5/5, Per Andersen 2/2 og Kurt Ploug (trofast fremmøde) fortjener en tak med på vejen.
Hvis du er nysgerrig på, hvordan tabellen så ud i sidste ende, så kan den aflæses her. Jeg glæder mig til næste holdsæson, hvor Læseforeningen har mindst to hold og muligvis op til tre hold med i Fynsserien, alt afhængig af, hvordan juniorholdet LF4 klarer deres oprykningskamp imod Tårnet 1.
