Søndag d. 3 november blev dagen, hvor Odense og Fredericia mødtes i 1. Division i både fodbold og skak. Det på grønsværen havde vi ikke den store indflydelse på, men til gengæld stillede vi et fornuftigt førstehold, som udover hjemmebanefordelen også havde en forventet score på 4,37.
Ordren var klar fra chefen Lars Munk Jensen inden kampstart – vi skulle vinde på de hvide brætter og holde remis på de sorte. Det var vel den nemme vej til en 6-2 sejr, og undervejs så det ikke helt usandsynligt ud, førend vi ramte noget stolpe ud hist og pist.
Helt oppe på bræt 3 sad Villads Majvang Sandmann med sort, som i løbet af sit blot tredje træk havde spillet b5 i en af de der slags stillinger, hvor han plejer at spille b6. Først tænkte jeg, at han måtte have tabt sutten og lavet et real-life missclick. Men så kom jeg i tanke om, nårh nej, det er altid tiptop velforberedte Villads, som vel nok har fundet en smart ny åbningslinje, der scorer godt. Ja, ganske vidst kom Villads glimrende ud af åbningen, og inden der var gået en klokketime fra kampstart, så stimlede tilskuerne sig rundt om hans bræt. En medspiller hviskede mig i øret: ”Jeg tror, at Villads vinder”, hvorpå undertegnede henkastede blikket på hans bræt. Javist, ved første øjekast lignede det, at Villads ville vinde en officer, men der fulgte en masse komplikationer, som Villads undlod at gå ind i. I stedet valgte han en linje, hvor han røg en bonde bagud i bytte for en smule kompensation. Villads forbedrede sin stilling og inden længe tilbød modstanderen faktisk remis, som Villads prompte tog imod. Super, job done med sort og ½-½ mellem Læseforeningen 1 og Fredericia 2.
Der gik et par timer, inden afgørelsen fandt sted på syvendebrættet, hvor undertegnede vikarierede med de sorte brikker. I dagens anlednings blev der spillet skak inspireret af gode gamle Capablanca; løberen ud af bondekæden, byt selvsamme løber og luk bondekæden. Simpel og effektiv skak, som førte til en anseelig fordel ud af åbningen. Holdleder Lars Munks ord rungede i mit hoved: ”remis var fint med sort”. Alligevel sejrede grådigheden, da fornemmelsen af en fordelagtig stilling dukkede op. Først blev h-bonden fyret afsted og derefter f-bonden. Da fordelen var størst, kunne det have heddet 4,2 foran for sort ifølge computeren, men jeg spillede for hurtigt. To upræcise træk og fordelen var væk. Jeg trak i nødbremsen og tilbød remis, som modstanderen tog imod, selvom Fredericia-spilleren vidst nok stod en smule bedre til sidst. 1-1 mellem de to hold.
Morten Topholm havde til gengæld hvide klodser på fjerdebrættet og fik overrasket sin modstander ud af åbningen. I løbet af midtspillet påtog han sig en isoleret d-bonde i bytte for den gode udvikling, og udviklingsfordelingen førte omsider til en taktik, der gav en kvalitet for en bonde. Men inden længe måtte Morten give kvaliteten tilbage. Heldigvis fik han sig en god springer hen imod slutspillet, så selvom modstanderen var foran med en bonde, så blev de enige om at dele i porten. 1½-1½ mellem dagens hold.
Oppe på førstebrættet sad Mikkel Vinh Løftgaard, som havde sorte brikker. Modstanderen spillede 1. c3, men Mikkel fik fint løst det lidt skøre åbningsvalg. Mikkel havde fart på i dagens anledning, og undervejs i partiet fortalte han mig, at han glædede til at komme hjem og se Formel 1. Mikkel spillede da også næsten lige så hurtigt som en racerbil kan køre og var i øvrigt overbevist om, at han stod bedst undervejs. Han kom dog til at mangle en bonde; til gengæld havde han en c-bonde, der var tæt ved at blive til en dronning. Så kom nøglemomentet, hvor Mikkel skulle vælge hvilket slutspil, han gik ind i. Han valgte et slutspil med tårn og 2 bønder imod løber og 4 bønder. Inden længe blev det tårn imod løber og to bønder, og undertegnede kiggede med stor bekymring. Heldigvis er Mikkel et omvandrende slutspils tabelbase (i.e. slutspil med syv brikker eller mindre, hvor man på forhånd kender udfaldet), så han fik hevet et halvt point hjem uden det store besvær. 2-2 og en slags moral sejr, eftersom de tre remisser var med sort fra Læseforeningens side af.
Det var bare jo en holdmatch, og så alligevel ikke. Der var så meget på spil, og Læseforeningens akutte fremtid i divisionerne føltes pludseligt, som om den hang i en tynd tråd. De næste fire brætter var vanvittige tætte, svære at spå om, og jeg tør ærligt indrømme, at skribentens blodtryk vidst nok steg en smule undervejs.
På andetbrættet havde vi forhåndsfavoritten Simon Bjørk Haarh med de hvide brikker. Han blev mødt af et fransk åbningsvalg med et tematisk f6-bondetræk og en lidt (for) hurtig kort rokade. Simons hvidfeltede løber kiggede ned mod den rokerede stilling og lurede efter taktiske sekvenser. Modstanderen var efter 20 træk allerede i tidsnød, og Simon så sig nødsaget til at ofre en officer for at vedligeholde presset på modstanderen. Fredericia-spilleren holdt fint stand, og små 10 træk senere tilbød han remis. Simon funderede over tilbuddet, og vi andre blev bekymrede for hans stilling, for han manglede jo en kvalitet, og opfølgningen var ikke ligetil. Pludseligt var vi flere, der tabte kæben. Simon satte sit tårn direkte i slag. Men han havde regnet den ud. Dobbelt udråbstegn. Tag mit tårn, så sætter jeg dig mat i 4. Jeg var målløs, bogstaveligt talt. Måske var det for Simon som de 80.000 andre puzzles, han har lavet, men vi andre var dybt imponeret. Tak Simon for at få presse på og få os foran 3-2.
På ottendebrættet sad Alex Sørensen med hvid og spillede en af sine vanlige gambitter. Bonden stod i øvrigt i slag i små 10 træk, hvor ingen af parterne ønskede at slå igen. Da midtspillet lakkede mod enden, var begge parter i tidsnød. Alex manglede to bønder, og hvis jeg kender ham ret, synes han jo nok, at der var rigeligt med kompensation, mens skribenten her havde svært ved at få øje på den. Tidsnøden blev desværre afgørende, for i træk 38 slog Alex på uret, men gjorde det akkurat et sekund for sent – så han tabte på tid. 3-3.
Heldigvis var der få sekunder senere opløftning af hente på sjettebrættet, hvor Oliver Kaehne Snedker havde de hvide brikker og spillede en risikofri åbning, som førte til en lille fordel. Oliver havde en relativ symmetrisk opstilling med modstanderen, men han blev ved med at give modstanderen udfordringer til trods for, at de begge var i tidsnød. Oliver tog de rigtige beslutninger på de rette tidspunkter, var dygtig til at beregne og fik konverteret det fulde point med ganske stor sikkerhed. Godt gået, Oliver! 4-3 vores vej.
Til syvende og sidst, selvom det jo var på femtebrættet, havde vi formand Lars Munk Jensen som med sort havde en af den slags midtspil, der handlede om at finde de rette bondefremstød på de rigtige tidspunkter. Lars fik stille og roligt erobret mere og mere fordel, så han mod slutspillet kunne have været en bonde oppe. I stedet valgte han en model, hvor han havde løber, tårn og bonde imod en dronning i en sådan slags stilling, som han nok aldrig kunne tabe. Lars pressede på længe, afslog remis undervejs men måtte til sidst bukke under for dronningens trusler om evigskak, så vi landede på stillingen 4½-3½.
To matchpoint føles som regel altid godt, men alligevel var det i dag med en bitter smag i munden for med få marginaler Læseforeningens vej, havde sejren været noget større. I mellem tiden er SK1968 stukket afsted i tabellen, hvor de i deres interne opgør vandt med 7½-½. Næste kamp for LF1 spilles imod Frem 2 søndag d. 17 november i Ungdomshuset, hvor vi endnu engang håber på at få begge matchpoint med hjem.
På billedet ses partiet mellem Simon Bjørk Haarh og Mikkel Vinther Motzkus, hvor hvid ofrer sit tårn med en ustoppelig mat til følge i træk 35.
Tabellen finder du her:
https://holdskak.skak.dk/TeamTour/Table?teamTourGroupId=490&teamTourId=107
