Læseforeningens tropper i 1. division slap d. 12. januar fra et skæbnesvangert opgør med æren i behold, da førsteholdet mødte SK1968 på udebane i et opgør, hvor vi var underdogs på samtlige brætter. Vi kom i noget nær stærkeste opstilling – et afbud fra Topholm og stortalentet Noah Skotte ind som vikar. Alligevel kiggede vi ind i et stjernespækket modstanderhold, som havde 5 FM’ere og en enkelt CM’er samt en gennemsnitsrating på omkring 2250. Av, min arm – havde det lydt i et afsnit fra Matador.
Skribenten her var med som vikar på syvendebrættet og gik en tur blandt brætterne efter et par timer. Det så faktisk godt ud. Det var ikke åbenlyst, at vi skulle tabe nogle brætter og Villads, Mikkel og Noah stod egentligt meget godt. Vi var håbefulde, og Jesper Knudsen fik da også fortalt mig, at han godt kunne se et sted mellem 3 og 2½ brætpoint for sig. Især Mikkel på førstebræt og Noah på ottendebræt stod godt, synes han, mens vi gik med hver vores koffeinholdige kop i hånden.
To en halv timer gik der, før første afgørelse kom. Lars Munk Jensen havde sort på bræt 4, hvor han var rendt ind i et sjældent Trompowsky-åbningsvalg. Ti minutter brugte formanden, førend han lavede sit andet træk. Lars er dog snedig til at løse alverdens problematikker, og 10 træk senere havde han forvandlet stillingen til en fransklignende struktur, hvor de to stridshaner lige skulle finde ud af, hvordan bondestrukturen skulle se ud. Lars blev så småt presset på uret og hapsede en bonde, som nok ikke var helt sundt, og pludseligt stod alle hans brikker katastrofalt. Inden jeg fik kigget mig om, måtte han give fortabt til stillingen 1-0 til Aarhusianerne.
Det var lidt af en mavepuster. Men der gik ikke længe før genoprejsningen kom. Mikkel Vinh Løftgaard havde hvid på førstebrættet på et af de brætter, hvor vi næsten kunne lege med på den forventede score. Mikkel stod fornuftigt ud af åbningen, mens hans modstander Martin Matthiesen brugte alt for meget tid. Blot syv minutter tilbage på uret var der, da de to havde lavet 17 træk. Mikkel pressede på, og pludseligt så Martin sig nødsaget til at sætte en bonde på d5, som Mikkel bare kunne tage. Mens sekunderne tikkede ned på Martins ur, så blev stillingen gradvist mere taktisk og efter en gaffel og lidt tricks frem og tilbage, så var det Mikkel, som var en officer foran. Det gad spilleren på SK1968 ikke se på, så han gav respektfuldt Mikkel hånden, som blot få sekunder senere knyttede næven i ren sejrsrus. Den sejr betød meget, både for LF1 og Mikkel, og stillingen stod nu 1-1.
Næste afgørelse fandt sted på andetbrættet, hvor formstærke Simon Bjørk Haarh byttede omgivelserne ud på Egmont Højskole – hvor han lige er startet i arbejde – med de sorte brikker i et parti imod landsholdsspiller (!) Jens Albert Ramsdal. Simon blev snydt af en trækomstilling i åbningen, så han kom lidt passivt fra start. Der blev byttet nogle brikker af, og hvis Simon bare lige kunne aktivere den ene passive officer, så stod han egentligt ganske fornuftigt. Simon kæmpede, hvad han havde lært, men inden han fik gang i sin løber, så opstod der en taktik, der kostede en bonde. Simon iagttog den problematiske stilling og gik dernæst ind i et uligefarvet løberslutspil, hvor begge parter stadig havde et tårn, og Simon måske lige akkurat kunne kæmpe for en remis. Men stillingen blev for svær at løse, og Jens fik fanget Simons konge midt på brættet, så Simon til sidst måtte give fortabt. 2-1 til SK1986.
Dernæst skete der det, som ikke måtte ske. Vi havde en stribe brætter, hvor der var håb om point, men guderne ville det anderledes. Oliver på femtebrættet gik ind i et uligefarvet løberslutspil en bonde nede, hvor det på en god dag kunne holdes remis. Han kæmpede bravt, men overså endnu et bondetab undervejs, så der blev rystet på hovedet vel vidende, at kampen formentligt var tabt. Selvom det øjensynligt gjorde ondt, så kæmpede Oliver til bogstaveligt talt sidste træk, fordi han ønskede holdet det bedste. 3-1. Jesper Knudsen havde fine chancer med en symmetrisk bondestruktur. Han havde en enkelt dårlig officer, men med et par gratis træk kunne den løses. Det fik han dog aldrig lov til og med egne ord løb han tør for træk og så sig nødsaget til at ofre en kvalitet. Inden jeg fik kigget mig om, var der røget yderligere to bønder. Jesper spillede videre – for holdets skyld – men måtte til sidste hejse det hvide flag til stillingen 4-1.
Villads stod egentligt godt ud af åbningen og havde fordel undervejs i sit parti. Dog opstod der nogle komplikationer i løbet af midtspillet, så han ganske kløgtigt gik ind i et slutspil med 4 bønder og tårn imod 5 bønder og tårn, hvor modstanderen endda var udstyret med en dobbeltbonde. Uden at have tjekket efter, så er skribenten fuldstændig sikker på, at Stockfish påstår, at det snildt kunne holdes remis, men alligevel gik Villads galt i byen og måtte give fortabt til stillingen 5-1.
Noah Skotte Frydendahl havde på ottendebrættet sin debut på førsteholdet, hvor han med sort løb ind i en modstander, der havde 200 rating mere. Pludseligt fyrede modstanderen sin f-bonde afsted i en sådan slags stilling, hvor det på ingen måde er behageligt eller let at løse. “Godt, det ikke er mig, der skal løse det der”, nåede jeg at tænke. Så gik der 5 træk og Noah havde hevet bukserne ned på modstanderen og forvandlet den svære problemstilling til en gevinststilling. Noah byttede et par brikker af og gik ind i et tårnslutspil, hvor han var en bonde oppe og havde en farlig fribonde. Gevinsten var lige om hjørnet, men modstanderen gjorde, hvad han kunne, for at komplicere sagerne, og da røgen havde lagt sig, så var det tættere på en remis end en sejr. Modstanderen tilbød da også uafgjort ikke længe efter, som Noah så tog imod.
Til sidst sad undertegnede tilbage, og ud af åbningen havde jeg fået en af de strukturer, jeg forstår rigtig godt og scorer glimrende imod online. Alligevel var niveauforskellen for stor, og jeg røg hurtigt i problemer. Computeren fortæller, at fordelen nåede op omkring +5 til ham, men med lidt pres fra urets side, så tog modstanderen en trækgentagelse i en fordelagtig stilling. Dermed endte kampen 6-2, som vi egentligt var fint tilfreds med.
Til trods for dagens godkendte indsats, så er tabellen (lidt for) spændende. Blot 1½ brætpoint er der mellem en syvende- og andenplads, så der er masser på spil de sidste tre runder. Hele syv ud af otte hold kan se med en bekymret mine på nedrykningsstregen, hvor intet er afgjort endnu. Næste kamp venter d. 2 februar, hvor vi på hjemmebane tager imod Evans.
Du finder tabellen her:
https://holdskak.skak.dk/TeamTour/Table?teamTourGroupId=490&teamTourId=107
