Villads er ny mesterspiller

Villads har sikret sig titlen som mesterspiller. Foto: Trine Treppendahl

Ved Øbro Sommerskak (13. – 16. juli) spillede Villads en særdeles flot turnering, og med 4 af 7 mulige sluttede han på en delt 4. plads. Samtidig krydsede ratingtallet for første gang 1900 og Villads kan kalde sig ny mesterspiller. Helt præcist sluttede han på 1912 i rating, og det var allerede sikret, selv om han i sidste runde tabte til arrangørklubbens Marius Enevold Gjesme, der sluttede som nummer 2 i turneringen. Lars René Andersen fra Skakklubben af 1968 vandt samlet med 6/7.

https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=28139

Flere af vores andre spillere har været aktive i løbet af sommeren.

I samme weekend, dog suppleret med en ekstra dag, spillede Christian Ringsmose med i Køge Lang Sommer-weekend, hvor han i gruppe 2 sluttede lidt under forventet score med 3,5 point af 9 mulige.

https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27614

Mikkel Løftgaard og Alf Andries spillede med i 1. Kieler Wochenendturnier (7. – 9. juli). Her havde man kopieret det ‘danske’ format med lukkede 6-mands-grupper hen over en weekend. Mikkel var lavest ratet i gruppe 1 og sluttede en skuffende turnering med 1/5, mens Alf i gruppe 4 endte med 50% score – 2,5/5.

https://sk-doppelbauer.de/index.php/

I Øbro & CXU International nærmer man sig sin afslutning. Turneringen er en invitationsturnering for spillere med over 2100 i rating og slutter på søndag. Mikkel er med og her 2,5 point efter 6 runder, hvilket er lidt under forventet score. Turneringen kan følges live på lichess.

https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=28059

https://lichess.org/broadcast/oebro–cxu-international-2023/round-7/wIHhEVK8