Oliver er også mesterspiller
Oliver og Villads med en velfortjent is.

Oliver og Villads med en velfortjent is.

I sidste måned kunne Villads Majvang Sandmann kalde sig mesterspiller efter et flot resultat i Øbro. Nu slutter Oliver Kaehne Snedker sig til i samme kategori, efter at han krydsede 1900 i rating i sidste weekend i turneringen i Skanderborg. Ratingtallet, der landede helt præcist på 1913, blev sikret med en indbyrdes remis mod Villads i sidste runde. De to drenge sluttede begge på 3 point efter hver 2 gevinster, 2 remiser og et tab.

Det er glædeligt, at vores unge spillere i BoCA er så aktive, som de er og i Smuk Skak Weekend EMT havde vi 9 spillere med. Turneringen der blev spillet sideløbende med de sidste tre runder i Smuk Skak GM-turneringen havde deltagelse af havde deltagelse af 122 spillere, der alle – bortset fra nederste gruppe – blev inddelt i lukkede 6-mands-grupper.

Resultaterne følger her:

Gruppe 3:
Alf Andries, 2,5 point (3. – 4. plads)

Gruppe 4:
Christian Ringsmose, 2,5 point (3. plads)

Gruppe 5:
Villads Majvang Sandmann og Oliver Kaehne Snedker, 3 point (1. – 3. plads)

Gruppe 11:
Leia Andries, 3,5 point (2. – 3. plads)

Gruppe 17:
Ludvig Bjerg, 4 point (1. – 2. plads)
Atharwa Khandelia, 2 point (4. plads)
Sigurd Bjerg, 1,5 point (5. plads)

Gruppe 18:
Mattis Majvang Sandmann, 2 point (7. plads)

Alle resultater fra turneringen kan findes her:
https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=28016