Det gik på ingen måde som håbet, da Læseforeningens andethold d. 17 november kørte afsted mod Vestfyn for at møde Nørre Aaby. Den forventede score lå kun på omkring 4,5 point og årsagen var, at andetholdet var markant svækket, mens Nørre Aaby stillede stærkt op.
Da Nørre Aaby spillede 1. runde havde de to tomme bræt imod Sydøstfyn (vores umiddelbare oprykningsrival) og tabte 1-7, men samme luksusvilkår havde LF2 på ingen måde. Alligevel var holdleder Søren Christensen forsigtig optimist, da vi især i bunden så stærkere ud.
Bunden formede sig dog ikke, som vi håbede, og det viste sig først på sjettebrættet. Ludvig Bjerg havde sort og kom skidt ud af åbningen. Der var knapt gået en time, inden det unge stortalent sad og rystede på hovedet. Modstanderen havde rookliftet sit tårn til h3, Ludvig havde en svag bonde i ingenmandsland og Ludvigs enlige officer var heller ikke til at råbe hurra for. Så tilbød modstanderen pludseligt remis. Ludvig tænkte længe, han ville egentligt gerne spille videre, kunne man se på ham, men med holdlederens nikken i ryggen tog han imod remistilbuddet i en formentligt noget dårligere stilling.
Jeg tog en runde efter et par timer, men undertegnede havde svært ved at spotte en eneste parti, hvor vi stod til klar gevinst. Allan på 1. bræt, Noah Skælbæk på 5. bræt og Bent Carl på 7. brættet stod lovende, men hvert sit sted var stillingerne stadig komplekse. Omvendt var der et par brætter, hvor vi stod skidt, især på 4. brættet og 8. brættet var vi kommet uheldigt ud af åbningerne.
Heldigvis leverede Jesper Schmidt Poulsen varen med sort på andetbrættet. Modstanderen åbnede lidt overraskende med 1. c4, men LF-spilleren stillede sig blot solidt op, byttede nogle brikker af og simplificerede stillingen. Til sidst blev det for simpelt at se på, så Nørre Aaby spilleren tilbød remis og efter lidt betænkningstid tog Jesper ganske fornuftigt imod, så stillingen hed 1-1.
På syvendebrættet havde Bent Carl Christensen et kompliceret midtspil, som mundede ud i, at modstanderen ofrerede en officer i bytte for et af de slags angreb, som enten skulle virke i løbet af de næste 10 træk, eller også ville det falde fra hinanden og tabe. Bent brugte sin tid fornuftigt, forsøgte at løse angrebet så vidt muligt, men til allersidst overså han, at Nørre Aaby spilleren havde en evigskak, så derfor endte også den kamp uafgjort.
På førstebrættet kom Allan Encan Mogensen bedst ud af åbningen og midtspillet. Hans modstander havde tilbagetrukket sin dronning til a8 og stod lidt klodset, men Allan havde en af den slags stillinger, hvor hvert træk indebar fem forskellige kandidattræk. Det lignede længe, at pointet kunne svinge begge veje, men modstanderen kaprede en bonde og så fes komplikationerne langsomt ud af stillingen. Allan kæmpede bravt videre og gik efter matten, vel vidende at han selv var lige ved at blive sat mat. Et par træk senere var det desværre hjemmeholdet, som gik med pointet, så stillingen nu hed 2½-1½ til Nørre Aaby.
På ottendebrættet havde holdlederen satset lidt ved at tage lillebror Sigurd Bjerg med og kaste ham for løverne i Fynsserien. Sigurd har bemærkelsesværdigt 8 ud af 8 point i klubturneringen, så selvom en debut på andetholdet måske var en postgang for tidligt, så havde han gjort sig fortjent til pladsen. Sigurds modstander fandt nogle heldige resurser ud af åbningen og midtspillet, som var svære at løse, så Sigurd endte med at ryge bagud med en officer. Remischancerne var der nok stadig, hvis Sigurds to tårne fik infiltreret anden række, men inden den manøvre fandt sted, havde modstanderen byttet sig af til en sejr, så vi havde stillingen 3½-1½, desværre den forkerte vej.
Næste kamp til at finde sin afgørelse var undertegnede på fjerdebrættet. Jeg havde hvid og en god sjat rating mere, så jeg pressede på for sejr. Min modstander valgte en åbningslinje, som jeg lidt for ofte spiller remis, så hun slap afsted med en række afbytninger, uden jeg fik testet hende nok af. Til sidst endte vi med et stendødt remisslutspil med dronning og 5 bønder imod dronning og 5 bønder. Hun tilbød remis, både verbalt og gennem trækgentagelser, men jeg afslog og prøvede at trække en kanin op af hatten. Til sidst gik jeg over i et bondeslutspil, som jeg håbede vandt, men det gjorde det ikke, så vi måtte enes om at dele pointet, så det stod 4-2 på tavlen.
Dernæst blev Jørn Moestrups parti afgjort. Efter eget udsagn fik han spillet sin siciliansk lidt for aggressivt, hvilket gav bagslag. Han fik ellers testet modstanderen af undervejs, men Nørre Aaby spilleren fik løst de udfordringer der var og skabt mareridtstillingen 5-2.
Sidste kamp var Noah Skælbæk, som havde hvid og længe pressede på for sejr. Han stod relativt godt ud af åbningen, men stillingen var stadig kompleks. Til sidst havde begge spillere et farligt angreb med potentiel mat til følge, men lige inden da skulle Noah beslutte, om han ville have en evigskak, som computeren nok synes, man skulle tage. Men Noah kæmpede bravt videre og håbede på fejl fra modstanderen. Fejlen udeblev, men det gjorde matten også, så partiet gik hen imod et lige slutspil, så de blev enige om remis.
Indrømmet, 2½ point var en katastrofe og langt under forventet. Javist, vi tabte slaget, men ikke krigen. Vi kæmper videre og stiller så stærke hold som muligt og satser på mere medvind på cykelstien næste gang. Oprykningsdrømmen er ikke helt begravet endnu. Næste kamp for LF2 bliver et indbyrdes opgør med LF4, som spilles søndag d. 8 december.
