Det var samme kerne af spillere på førsteholdet, som satte sig til bords. Stemningen var god i begge biler på vej over Lillebælt og alle holdets spillere har i øvrigt spillet samtlige holdkampe i år – godt tegn for holdånden og en nøglebrik i forhold til fællesskabet i klubben.

Første afgørelse fandt sted på andetbrættet, hvor Simon Bjørk Haarh havde sort. Hans modstander havde en smule mere rating, men alligevel valgte Simon at spille kongeindisk med håbet om at få en dynamisk stilling. Men Esbjerg-spilleren tog afbytningsvarianten, så partiet fes hen imod en lige stilling, hvor ingen af parterne havde de store gevinstchancer. Derfor blev kampen remis.

Så gik der en times tid, hvorpå Lars Munks parti på femtebrættet også kunne noteres på resultatsedlen. Lars stod ellers lækkert ud af åbningen, modstanderen havde en isoleret d-bonde, og Lars havde en sådan slags uteoretisk stilling, hvor han trives rigtig godt. Alligevel var der nogle upræcise træk, så Lars til sidst måtte trække i nødbremsen og hive det halve point hjem. Hvorvidt julefrokosten fra dagen forinden spillede ind, vil jeg lade stå hen i det uvisse. Computeren sagde efterfølgende, at det var mere eller mindre lige hele vejen, selvom det udefra så fordelagtigt ud for Lars til trods for et lurende springeroffer på f2. 1-1 mellem de to hold.

Så kom der en dejlig nyhed. Villads Majvang Sandmann havde inden kampstart fået at vide, at han bare skulle klø på og kæmpe for sejren. Villads var på bræt 3 og kom fint ud af åbningen. Han havde endda 1 time og 34 minutter undervejs, og når man ser den slags på Villads’ ur, så kan man med ro i sindet vide, at han har fuldstændig styr på, hvad der foregår. Villads pressede på, men modstanderen med 2100-rating var ikke så nem at narre. Villads blev ved med at stille Esbjerg-spilleren overfor problemer og pludseligt var der noget, som ikke kunne løses. Villads fandt en fiks taktik, der vandt materiale, hvorpå modstanderen måtte lægge sin konge ned. Skribenten gratulerede den unge mand, blot 13 år gammel, hvorpå han satte i glad gadedrenghop ned af gangen. Glæden var stor og resultatet stod 2-1.

Med den føring i baglommen ændrede dynamikken sig lidt. Mikkel Vinh Løftgaard på førstebrættet havde egentligt fået et remistilbud ud af åbningen, men i dag havde han sat tempoet ned og slet ikke travlt med at komme hjem til trods for afslutningsløb i Formel 1. Modstanderen hed John Rødgaard og havde sig en IM-titel, men det lod Mikkel sig ikke skræmme af. Mikkel spillede et fint parti og stod fordelagtigt undervejs, men hen mod slutningen af midtspillet blev han tilfreds med en remis.

Dernæst skulle vikaren Søren Christensen se, hvad det kunne blive til ud af åbningen. Jeg prøvede med en benkovariant og var egentligt fint med, selvom computeren bedre kunne lide hvids stilling. Hen imod midtspillet var modstanderen så flink at lade mig ofre en kvalitet, og jeg fik endda lov at få en bonde med i købet. Jeg nyder virkelig de positionelle stillinger, som opstår ud af kvalitetsofringer, og computeren sagde da også efterfølgende, at det var den eneste fornuftige løsning på den givne position. Vi spillede videre til træk 38, inden modstanderen tog imod et remistilbud til stillingen 3-2 til os.

Dernæst gik Morten Topholm desværre galt i byen. Han stod ellers fint i åbningen, men fik overset lidt hist og pist undervejs, så det mundede ud i et slutspil med dronning og 2 merbønder imod to tårne. Holdleder Lars Munk Jensen pointerede efterfølgende, hvordan tårnene relativt let kunne holde remis, men i stedet forærede Topholm det ene tårn væk via en taktik, hvorfor pointet gik Esbjergs vej. 3-3.

Dernæst var det klublegende Jesper Knudsens tur til at notere sin kamp på resultatsedlen. Han havde sig med hvid et ultrapositionelt parti, hvor alle bønderne stod og gloede ind i hinanden uden at kunne komme videre. Til sidst kom Jesper gående hen forbi holdlederen og spurgte, om han skulle satse og førend Jesper fik gjort noget dumt, så gjorde han det fornuftige og tog remissen. 3½-3½.

Til sidst sad Oliver Kaehne Snedker med de sorte brikker på bræt 6. Ud af åbningen stod det unge stortalent lidt skørt, fordi kongen stod pivnøgen på d7 efter 11 træk. Men dronningerne var væk og på mystisk vis kunne Olivers konge ikke trues af andre brikker. Oliver brugte sin tid på at forstå og løse den lidt mærkværdige stilling, men pludseligt blev tiden knap. Oliver regner jo som et bæst, og når minutterne er få på uret og hans kalkulationsevner bliver taget fra ham, så kan det somme tider blive svært. Oliver fik reddet det hen imod et slutspil med 4 bønder og 1 springer imod 5 bønder og 1 springer, hvor der var lidt uenighed blandt publikum om, hvorvidt det var vundet eller remis. Oliver kæmpede bravt, men modstanderens konge fik infiltrereret 7. række og til sidst måtte Oliver til sin store skuffelse give fortabt. Op med hovedet, min dreng. Du kæmpede flot.

Dermed blev det et knebent og uheldigt nederlag på 3½-4½. Ganske interessant er det, at LF1 ligger nr. 2 i rækken, men knapt så interessant er det, at der kun er 3 brætpoint ned til nedrykningsstregen. Tabellen ser nervepirrende ud, fordi de to nederste hold rykker jo ud, og puljen er noget hårdere end nabopuljerne rundt omkring i 1. division. Ikke desto mindre er skribenten forsigtig optimist, eftersom halvdelen af holdets spillere er unge mennesker, hvor skakspillet bare bliver bedre uge for uge.

Næste kamp spilles d. 12 januar imod SK1968, et hold som har smadret alt og alle i 1. division og i skrivende stund er på sikker (tilbage)kurs imod Skakligaen.
https://holdskak.skak.dk/TeamTour/Table?teamTourGroupId=490&teamTourId=107