Bytrafikken kunne høres fra gaden, og der var stilhed før stormen, da Læseforeningens fjerdehold d. 19 januar troppede op i Frems lokaler til rivalopgør med håb om at tyvstjæle så mange brætpoint som muligt. LF4 fik et æg i sidste runde pga. en række afbud på de øvre hold, hvor der så måtte afgives spillere. Så håbet om at undgå at blive sorteper var spinkel, men dog ikke et umuligt scenarie, såfremt andre hold i rækken snublede.
Frem 3 stillede lidt svagere op end forventet, og vi kom med otte kvalitetsspillere, så derfor forelå muligheden for overraskelsen alligevel. Selvom Frem var spinkle favoritter på alle 8 brætter, så krævede det blot lidt varians vores vej, før der kunne høstes matchpoint. To timer inden i opgøret var kampene var generelt tætte, hvor holdleder Bent Carl Christensen synes det så lige ud, mens øjenvidne og dommer Rasmus Lehd synes der var lidt positionel fordel til et par af Frem-spillerne. Det kommer jo lige an på, hvilke farve klubbriller man har på.
Bent var første mand til at skaffe sit hold point, selvom det kun blev til et halvt. Bent Carl er lidt af en åbningsspecialist, men røg med sort alligevel ud af teori efter 5 træk, hvor Frem-spilleren havde en snedig variant med hjemmefra. Bent stoppede op, tænkte grundigt og fik løst stillingen fint. Ifølge Lehd var der ikke meget spænding i partiet, men Bent fik alligevel lidt fordel qua sit løberpar. Til sidst mundede det ud i en trækgentagelse, hvor computeren egentligt synes, at LF-spilleren stod bedst.
Næste kampafgørelse var mellem angrebsivrige Oscar Perzynski, der havde sort imod vores helt egen Steen Jacobsen. Sidstnævnte er begyndt at rykke med skakbrikker igen efter et halvt års pause, og han blev simpelthen kastet for løverne inden rusten var helt banket af. Steen kom egentligt solidt ud af åbningen, men gik selv i gang med et modigt angreb, der blev for svært at følge op på. Dermed var Frem 3 foran 1½-½.
Begge hold havde et es med i ærmet til dagens holdopstilling. Frem havde stortalentet Alan Pattayil Shajan, der for nyligt er ankommet fra Indien, i aktion på ottendebrættet. Frem tænkte sikkert, at der kunne indkasseres et sikkert point, fordi Alan havde hvid og træner privat med en indisk IM og får en masse kamperfaring for tiden, der har fået ham på den sjove side af 2000 rating til trods for blot at være 13 år gammel. Daniel Hoppe Hansen var Læseforeningens måde at hive en kanin op af hatten på. Daniel er cirka dobbelt så gammel og byttede for et par måneder siden snooker ud med skak. Daniel lod sig ikke skræmme af det indiske stortalents baggrund, fordi som Daniel så fint formulerede det inden kampen: ”jeg kigger på brættet og ikke modstanderen”. De to spillede et skarpt parti, hvor Alan havde et overraskelsesvåben med i form af en variant i Alapin Siciliansk. Daniel brugte meget tid på at løse åbningen og det førte til, at Alan havde en isoleret d-bonde og de aktive brikker. Daniel fandt nogle præcise defensive træk, fik byttet dronninger af og konverteret stillingen til et stendødt remisslutspil med officer og 6 bønder imod officer og 6 børn. Remis og stillingen 2-1 til Frem 3. De to skakspillere havde eftersigende 96 i accuracy, så den stod på flot spil fra begge parter.
På førstebrættet gjorde Johnny Holler fin figur imod Thomine. Johnny havde de hvide brikker og stillede sig solidt op, hvilket Thomine ligeledes gjorde. Johnny spillede et flot parti, fik etableret løberparret og endte med at tage imod et remistilbud i en ganske fin stilling. Dernæst fik Niels Henrik Cappelen også en flot remis med de hvide brikker. Han spillede imod Simon Hansen – som i øvrigt er søn af klublegende og juniorverdensmester Curt Hansen – der er notorisk for sit overvældende tidsforbrug. Niels spillede et OK parti, men det var Simon der kom foran med en bonde, og til at starte med var han god til at spare på tiden. Men for skakspillere er vanens magt svær at fraslippe, så endnu engang blev Frem-spilleren presset på uret, til trods for at have vundet bonde nr. 2. Niels kæmpede bravt videre for LF4 og trykkede Simon så meget på maven, at Simon til sidst tilbød remis. Næsten inden Simon fik færdiggjort sin ”tilbyder remis”-sætning, så flåede hr. Cappelen armen af Simon, så vi fik stillingen 3-2.
Herefter sad Niels Lund på 7. brættet længe med et remislignende slutspil, men endte med at lave en fodfejl til allersidst. Niels er en fantastisk holdspiller og spillede helt ned til sidste bonde, førend han måtte stoppe uret og række armen ud, så Frem kom foran 4-2. Dernæst blev Erling Rasmussens parti på 6. brættet afgjort. Erling rendte ind i Erik Pedersen, som har ry for at være lidt af en fupmager over skakbrættet. De spillede et vildt parti, hvor Erling havde en merbonde men så sin konge plantet på f7 alt for tidligt. Til sidst trak Erik det længste strå og udbyggede føringen til 5-2.
Dagens sidste kapitel i fortællingen omhandler æresmedlem Kurt Ploug, der på 4. brættet havde sort imod Frem-formanden Bo Sørensen. De to kombattanter spillede ganske lige op og havde et spændende slutspil. Ingen på Læseforeningen hold havde vundet i dag, så hvis ingen andre kan, så må man jo tage skeen i egen hånd. Bo forsøgte med et remistilbud, men nej til remis sagde Kong Kurt, da han blev spurgt’. Han kæmpede bravt videre og kunne sidenhen indkassere sejren. Han blev spottet på Nørregade en halv time senere, hvor han fræsede afsted med det fulde brætpoint i sin røde racerbil. Konen derhjemme fik ganske sikkert en glad ægtefælle retur og holdlederen var også super tilfreds med LF4’s indsats.
Med 5-3 nederlaget ser det svært ud for LF4, som unægtelig har mistet kontakt til resten af feltet i Fynsserien. Men vi kæmper videre og håber på, at de gode ben og skarpe skakhjerner skaber en slutspurt, der kan få os over nedrykningsstregen igen, men hvorvidt vi falder for tidsgrænsen er for tidligt at spå om. Du finder tabellen her:
https://holdskak.skak.dk/TeamTour/Table?teamTourGroupId=483&teamTourId=112
