Klub-ELO-forår 2002











Position after:

(1907) Robert Vollertsen, LF - Lars Andersen, Kjellerup [E85]
Klub forår 2002, 16.05.2002
[RV]

1.d4 Nf6 2.c4 g6 3.Nc3 Bg7 4.e4 d6 5.f3 0-0 6.Be3 Nc6 Med dette træk signaliserer sort, at han vil kæmpe om nøglefeltet d4. Hovedidéen er at spille e7-e5 på det rigtige tidspunkt og besvare det efterfølgende d4-d5 med Nc6-d4. Det rigtige tidspunkt er, når sort ikke er nød til at bytte springeren efter at den er kommet til d4. Sort behøver stort set aldrig at frygte Be3xd4, heller ikke hvis det koster en bonde. Løberen på e3 er nemlig hvids vigtigste lette officer. Så snart den bliver byttet for en springer, bliver de sorte felter i den hvide lejr svage. Samtidig er det e-bonden, som hvid "vinder", hvilket medfører, at den sorte fianchettoløber lige pludselig bliver uhyre aktiv. 7.Nge2 Hvid accepterer udfordringen og dækker d4 endnu en gang. Til gengæld blokeres løberen på f1 og hvid skal bruge meget tid, hvis han alligevel vil rokere kort. Sort gør altså klogt i at forberede modspil på dronningefløjen. [Med 7.Bd3 bevarer hvid fleksibiliteten med henblik på rokade. Men efter 7...e5! 8.d5 Nd4 9.Nge2 Nd7³ volder den stærke sorte springer hvid problemer på grund af dets centrale placering.; Hvid kan også prøve at bevare sine muligheder på kongefløjen ved hjælp af 7.Qd2 a6 8.0-0-0 . Men nu er tiden kommet til at spille 8...e5 9.d5 Nd4 . Nu kan hvid godt nok vinde en bonde med 10.Nge2 c5 11.dxc6 bxc6 12.Nxd4 exd4 13.Bxd4© uden at skulle af med den vigtige løber. Men den åbne b-linie samt den åbne diagonal a1-h8 giver sort rigelige muligheder for lovende angreb mod den hvide konge.; At spille 7.d5 som profylakse mod e5 er en rigtig dårlig idé. Sort får feltet e5 foræret og kan efter 7...Ne5 enten begynde at underminere det hvide centrum med c6, a6 og b5 eller bare øge kontrollen over d4 ved hjælp af c5.] 7...e5?! Teoretisk set er trækket om ikke en fejl, så da i det mindste tvivlsomt, fordi det simpelthen ikke passer til den valgte strategi. Men inden hvid begynder at glæde sig over et nemt point, bør han lige huske på, at tvivlsomt i praksis ofte er ensbetydende med spillelig! [I stedet for at støde præmaturt i centrum bør sort forberede et modangreb på dronningefløjen med 7...a6 efterfulgt af Rb8 og b5. Herefter har hvid tre muligheder: 1) Hvid kan spille 8.Nc1 for at kunne få løberen ud. Men dette tillader selvfølgelig 8...e5 9.d5 Nd4. Hvid kan igen true springeren med 10.Nb3. Men nu har hvid spildt et par tempi. Sort kan for eksempel tillade sig at spille 10...c5 og ofre en bonde efter 11.dxc6 bxc6 12.Nxd4 exd4 13.Bxd4, selv om hvid ikke har rokeret lang eller byttet den sortfeltede løber. 2) Hvid kan prøve at vente, fordi sort kun har et begrænset antal af fornuftige træk (a6, Rb8, Re8, Bd7), før han skal finde ud af om han vil støde med e5 eller b5. På e5 kan hvid spille d5 og presse springeren tilbage til e7. På b5 kan hvid spille cxb5 med den idé at give sort en svag bonde på b5 efter axb5, d5 Ne5, Nd4. I den slags situationer ofrer sort ofte b-bonden og åbner stillingen med e6 for at udnytte sit udviklingsforspring og for at angribe kongen i centrum. 3) Hvid kan glemme alt om de positionelle finurligheder af feltet d4 og gå til angreb på kongefløjen. Standardplanen er Qd2, h2-h4-h5. Spiller sort nu Nxh5 følges angrebet op med g4 og Bh6. Slår sort ikke med springeren, fortsætter hvid sit angreb med hxg6 og Bh6. Denne plan forudsætter naturligvis, at hvid rokerer lang og sort skaber selvfølgelig modspil på dronningefløjen med træk som a6, Rb8 og b5. (Mange gange besvarer sort dog h4 profylaktisk med h5.)] 8.d5 Ne7 9.Qd2 Nd7 10.0-0-0 f5 11.exf5 Nxf5? Sort skal stort set altid slå med g-bonden. Der er kun få undtagelser, nemlig når sort kan få lov til at bytte Be3 og Qd2 af. [11...gxf5 12.f4 e4÷ giver begge parter mulighed for lovende angreb.] 12.Bg5 Nf6 [Under partiet havde jeg egentlig regnet med, at Lars ville afvikle til slutspil med 12...Qxg5? . Efter 13.Qxg5 vinder sort jo dronningen tilbage med 13...Bh6 14.Qxh6 Nxh6 . Men kombinationen falder på, at sort ikke har spillet a6 i tide og i efteranalyserne fandt vi dog ud af, at 15.Nb5 vinder en bonde for hvid. Sort kan ikke fange springeren. 15...a6 16.Nxc7 Rb8 17.Ne6 Re8 18.Ng5+-] 13.Ng3 Nd4 Ad omveje er springeren kommet til d4, men selv om den står meget centralt, så generer den ikke hvid. [13...Nxg3 14.hxg3² ser forkert ud, da hvid nu har en halvåben h-linie.] 14.h4 Hvid stormer barrikaderne, mens sort overhovedet ikke har rørt sig på dronningefløjen. 14...c5? I stedet for at deltage i kapløbet om angreb bør sort måske overveje at finde forsvarstræk. [14...Qe8 er for eksempel en mulighed. Hvis sort kan samle nok officerer på kongefløjen, så er det ikke sikkert, at det hvide angreb slår igennem. 15.h5 kan for eksempel afværges med 15...Nxh5 16.Nxh5 gxh5 17.Bd3 Qf7 18.Rdf1 Nf5= og nu har hvid ikke fået specielt meget angreb for bonden.; 14...h5² er vist også spillelig, men det bør alligevel følges op med Qe8 for at løse bindingen og for at dække g6. ] 15.h5 Nu spiller det hvide angreb sig selv. 15...Qa5 16.hxg6 hxg6 17.Bh6 Rf7 [Der er kun meget lidt fusk i 17...Bf5 Hvid skal blot passe på, at han ikke bliver sat mat og Nxf5 eller Bd3 er da også de bedste træk i stillingen for hvid. Hvid må bare ikke fristes til 18.Bxg7?? , fordi sort nu kan ofre sig til en flot mat. 18...Nb3+ 19.axb3 Qa1+ 20.Nb1 Qxb1#] 18.Qg5! Nu vinder hvid en bonde og bibeholder sit angreb. 18...Nh7 19.Qxg6 Qd8? Nf8 eller Qc7 er bedre. Men hvid har bare angreb og tilmed en bonde mere. 20.Qxh7+! Kxh7 21.Bg5+ Bh6 22.Rxh6+ Kg7 23.Nh5+! Nu vinder hvid dronningen tilbage og har en løber, en springer og en bonde i overskud. [23.Bxd8?! giver også stor hvid fordel, men det er ikke helt så klart som teksttrækket. 23...Kxh6 24.Nce4 Rg7 25.Bg5+ Rxg5 26.Nxg5 Kxg5 27.Ne4+ Kf4 28.Nxd6+-] 1-0



Generated with ChessBase 7.0