Læseforeningens Skakklub
 
Fåborg 1 - Læseforeningen 2   2-6
Af Jørn Moestrup

 

Referat af udekampen i Fåborg d.5.2.

– Så kom endelig en stor sejr, som vi sandelig også havde brug for – nu
kommer vi med blot nogenlunde rimelige resultater i de sidste to runder mod
Frem 3 og Sydøstfyn 2 ikke i nedrykningsfare, Årslev må siges at være ude,
og vi har omkring fire points at tære på i forhold til Fåborg og OS. Alle
vore fire hvide vandt og de fire sorte remiserede. Første færdige parti var
Johnnys hurtige gevinst i en siciliansk maroczy, hvor modstanderen efter en
forkert kombination tabte en officer, så det blev ikke til mere end godt en
halv snes træk. Ret hurtigt fik Ploug en remis - som han må have tilbudt,
dette skrives i en sen nattetime, og Ploug var med i den anden bil
(Kvisthøjs), så visse detaljer fik jeg ikke med. Så kom to gevinster: et
overbevisende ettal til Kvisthøj, hvis modstander ret hurtigt kom til at stå
næstbedst og J.K. førte partiet sikkert til ende. Jens var kommet op mod en
tidligere mesterspiller, og det tog lidt mere tid og en hel del flere
anstrengelser at få det afsluttet positivt. Så fik vi to remiser , hvor
heldet var med os – men der var også godt forsvarsspil fra Allan og Niels
Henriks side. Allan kom helskindet ud af et slutspil med tårn mod to lette,
og Cappelen var hårdt presset af en gut der så ud til at være i omegnen af
en 10-12 år gammel, men også her blev et løberslutspil, med en bonde under,
heldigvis holdt remis. Lynggårds og mit var de sidste, for mig så det ud som
om Lynggård havde visse chancer, men det blev til et halvt, og det er jo
udmærket med sort. Mit eget var en sicilianer i forhånden, hvor sort efter
1.c4-e5 2.g3 Sc6 fik gennemført et hurtigt d5, der imidlertid resulterede i
en permanent svaghed med en isoleret bonde på d5. Den var der stadigvæk i
slutspillet, der til sidst endte med et vundet tårnslutspil, to bønder i a-
og b-linien, overvåget af hans majestæt, mod en bonde i f-linien
kontrolleret fra ryggen af det hvide tårn. Det var langt og besværligt, over
50 træk og næsten 5 timer, men det lykkedes at undgå taktiske fælder og få
pointet i hus – til sidst med en mat, hvor begge parter kun havde et par
minutter tilbage, sort tillige en håbløs stilling. Min modstander havde
omkring 1925 i rating, og vi var ratingfavoritter på næsten alle, måske alle
pladser. – Det var et fint og meget kærkomment resultat.

Jørn Moestrup!

Nedenfor ses Johnnys hurtige sejr på 3. brættet:

1. d4, Sf6 2. c4, c5 3. Sf3, cxd4 4. Sxd4, Sc6 5. Sc3, g6 6. e4, d6 7. Le3, Lg7 8. Le2, 0-0 9. 0-0, Sg4?








10. Lxg4 (med officersgevinst), Lxg4 11. Sxc6, Lxd1 12. Sxd8, Lxc3 13. bxc3, opgivet