Samtidig med, at Nr.
Åbys førstehold var på besøg i Bolbro Brugerhus, skulle vort
tredjehold dyste på udebane imod Nr. Åbys andethold. Da Middelfarts
hold i sidste runde ikke kunne stille hold og som følge deraf var
blevet dømt som taber med cifrene 8 – 0 og risikerede udelukkelse
ved en gentagelse, var vort tredjehold trods en storsejr i sidste
runde på ny i nedrykningsfare. Ifølge formand Jørn Moestrup skulle
vi derfor gerne have mindst 2½ points med hjem fra det vestfynske
for ikke at skabe unødig spænding i de sidste afgørende runder.
Starten på matchen var
alt andet end opløftende, set med LF-briller. Såvel Dan Wulff som
Jens Skjoldborg tabte lynhurtigt. Ikke mindst var det en sort dag
for sidstnævnte, der blev totalt snydt i åbningen og egentlig slap
billigt med kun at være en officer bagud. På de sidste to brætter så
det heller ikke for godt ud, om end vor kasserer Jens Peter kom
ganske fornuftigt ud af åbningsfasen. På de øvrige brætter var
stillingen stort set lige, om end Brian Kristiansen på førstebrættet
var kommet en bonde foran; men med to tårne og en løber til hver +
et antal bønder var det svært at se gevinsten.
På bræt 6, som var
betroet holdlederen, var stillingen som nævnt lige, indtil
modstanderen pludselig fik fejlplaceret sin dronning på en bunden
linje. Dette muliggjorde en tårnafbytning, fulgt af et
dronningeoffer, og så var der ikke mere at spille om i det parti.
Kort efter denne LF-gevinst fulgte de ventede tabspartier på bræt 7
og 8, og stillingen var nu 4-1 til værterne.
Det var stadig uklart, hvor de nødvendige 1½
point mere til Læseforeningen skulle komme fra.
Peter Frank havde ganske
vist vundet to bønder; men med kun dronninger derudover var det
overvejende sandsynligt, at Nr. Åby-manden ville fremtvinge evig
skak. Han prøvede også ihærdigt i starten; men efter et par
unøjagtigheder og til sidst en større, der gav Peter mulighed for
dronningeafbytning var sagen klar. På bræt to havde Jakob Jensen en
lige, men ret passiv stilling, da hans modstander overvurderede sine
angrebschancer. I stedet fik Jakob en stadig stærkere stilling, som
da modstanderens sidste fidus var afværget, udmøntedes i et fortjent
point.
Næsten samtidig sluttede
partiet på førstebrættet med endnu en LF-gevinst efter en helt
igennem fornem positionsforståelse af Brian. Facit: 4 – 4, hvilket
Læseforeningen – trods de omtalte svipsere - bestemt kan være
tilfreds med.
En partislutning fra matchen, Marie Høi Lauridsen - Claus Børsen:
Her spillede Marie 32. De2??, hvorpå Claus straks svarede 32.- Txd4
33. Txd4, Dxd4. Hermed var Claus et tårn oppe.
Nr. Aaby 2 |
Læseforeningen 3 |
4-4 |
Uffe Høi Lauridsen |
Brian E. Kristiansen |
0-1 |
Benny Sørensen |
Jakob Jensen |
0-1 |
Niels Bommersholdt |
Jens Skjoldborg |
1-0 |
Casper Larsen |
Dan Wulff Kristensen |
1-0 |
Bendt Christiansen |
Peter Frank Jørgensen |
0-1 |
Marie Høi Lauridsen |
Claus Børsen |
0-1 |
Buster Ådahl Damsted Nielsen |
Villy Nielsen |
1-0 |
John Dahlberg |
Jens Peter Møller |
1-0 |
Stilling efter 5 runder :
1.
Næsby
28 + 8 MP
2. Nr. Aaby 2 21 +
7 MP
3. Læseforeningen 3 20½ + 5 MP
4.
Søndersø 20 +
6 MP
5. Assens 20 +
5 MP
6. Højfyn 19½ +
4 MP
7.
Middelfart 16½ +
5 MP
8. Gelsted 1 14½ + 0 MP
MP står for matchpoints, 2 for sejr, 1 for
uafgjort og 0 for nederlag.