I mesterklassen er stillingen efter tre runder :
1-2. Jørn Moestrup og Tom Frantsen (FREM) 1½/2
3-4. Torben Østergreen-Johansen og Allan Drost 1/1
5. Peter Grau 1/3
6. René Rauer Hansen ½/2
7. Johnny Holler Johansen ½/3
Morten Rud har trukket sig fra turneringen.
Et par glimt fra de to første runder følger herunder :
I første runde spillede Johnny og Peter remis i et langt parti,
hvor førstnævnte havde chancen for sejr i nedenstående stilling.
Her spillede Johnny 45. e4. Som Jørn Moestrup efter
partiet påpegede, så vandt 45. b6. Efter 45.- a6 følger 46. e4 med
ideen Txc4 samt Tc7, hvorefter b-bonden vinder. Og efter 45.- axb6
46. Txb6, T7xb6 47. Txb6 har hvid også gevinststilling da d5 hurtigt
falder. Hvid taber godt nok a-bonden, men det ændrer intet. I den
stilling der her opstår, har hvid f3-f4, der giver kongen afgørende
indflydelse på kongefløjen eller i centrum med bondegevinst(er) til
følge.
I anden runde vandt Allan et meget angrebsbetonet
parti over Johnny. Her kommer vi ind efter 15. h4:
Her spillede Johnny 15.- h5. Springerfangsten efter
15.- f5 giver ingen sejr, men kun remis og det endda med det yderste
af neglene. Varianten er 15.- f5 16. Sg5, hxg5 17. Sxg5, Ld5 18.
Lxd5, Dxd5 19. h5, Sb4 20. b3, a5 21. De2, Sc8 22. hxg6, a4 23. Th7,
axb3 24. axb3, Txa1+ 25. Kxa1, Da8+ med evig skak.
Senere i partiet opstod denne stilling:
Allan har lige spillet 26. a3. Angrebsforsøget 26.-
Da4 taber grundet hvidt modangreb efter 27. axb4, Sc3+ 28. bxc3,
dxc3 29. De7. Hvid truer mat, så sort har ikke 29.- Da3. På skakker
flygter hvids konge til g2.
I stedet for spillede Johnny springeren til a6.
Stillingen er lige, men blot to træk efter faldt afgørelsen. 27.
De4, Sc7 28. Sd2, Da4? 29. f5! Dette fremstød med f-bonden ødelagde
den sorte bondestruktur afgørende. Derfor havde 28.- f5 holdt sammen
på stillingen.