Derbydag. Der er altid lidt ekstra spændinger i luften, selvom det blot er to odenseanske folkefærd, der mødes på ny. Fremspillerne havde samlet sig i flok på gangen nærmest hele holdet og virkede hammerklar til kamp. Der var gang i en slags peptalk, og stemningen var åbenlyst god. Så kom en mand ind af døren, som stoppede snakken for en kort stund. Adesh Easwaralingam stillede op til start for Læseforeningen for første gang nogensinde d. 9 februar, 2025 i runde 5 af Fynsserien.
Det er ikke hver dag en 2200-mand dukker op i Fynsserien. Men første kampafgørelse kom et helt andet sted fra. Holdleder Søren Christensen var sort på 5. brættet og havde sig en snottet næse samt en helt masse undskyldninger ved hånden. Spilglæden var ikke helt, var den burde være og åbningen var tilpas kedelig. Jeg tænkte længe, inden jeg lavede træk 2. Jeg skulle aktivt vælge, om jeg ville gå benhårdt efter sejren eller ty til takke med det halve point. Sidstnævnte blev for fristende med tanke på den sympatiske mand, som sad på den anden side af bordet. Ganske vidst havde han små 200 rating mindre, men alligevel var han tilfældigvis søn af en klublegende i Læseforeningen. 11 træk blev det til, før Simon Hansen fik et tilbud, der var for godt at sige nej til. Simon er ikke typen, der normalt tager imod remis, men midt i en holdmatch valgte han alligevel at gå rundt og kigge på sine Frem-medspillere, hvorpå han forhørte sig hos sin formand. Der var grønt lys, og Simon kom høfligt hen og tog imod remistilbuddet.
Var jeg gal eller genial? Tjo, måske sidstnævnte i dagens anledning. Blot 2 timer skulle Adesh bruge, før han gjorde det onde ved Frems førstebræt. Spilleren fra Frem, Martin Utoft, er ellers en fænomenal fusker og kan på sine gode dage minde lidt om Mikhail Tal. Det gjorde han bare ikke denne kolde søndag i februar måned. Adesh pillede en bonde i åbningen, afviklede alt modspil og erobrede sidenhen køligt endnu en officer. Kampen kom aldrig rigtig i gang, førend den var ovre. Martin Utoft klantrede forinden kampens begyndelse undertegnede for at agere ”uetisk” ved at stille Adesh til kampstart. Jeg mindede ham om en episode fra vores ungdomsår, hvor han rykkede en brik og 3 sekunder senere sagde ”retter”. Martin kunne ikke genkende episoden, men den oplevelse havde jeg aldrig glemt. Dengang var jeg for lille til at sige den store imod, men hvorvidt den karmiske boomerang ramte to årtier senere, vil jeg lade være op til læseren at fortolke. I hvert fald kunne vi notere 1½-½ på scoresheetet.
En halv time senere fulgte Noah Skotte Frydendahl trop. Traditionen tro var han bevæbnet med to bananer, hvorpå han satte sig til bords ved de sorte brikker. Han sad overfor Anton Kjeldsen – ganske ironisk mødtes de to parter også sidste år i Fynsserien, hvor Noah lige akkurat løb med sejren. Eneste forskel er, at Noah siden sidste sæson er steget cirka 400 rating. Det gav sig også udslag på brættet, hvor Noah skabte et par komplikationer med en randbonde, hvorefter Frem-spilleren kollapsede og rystede på hovedet af flere omgang. Taktikkerne blev for mange, og brikkerne for svære at holde sammen på. Anton Kjeldsen smilede ganske sympatisk, hvorpå han bogstaveligt talt lagde kongen ned på brættet og trykkede Noahs hånd. 2½-½ til LF2 og point indkasseret på alle de sorte brætter. Det tegnede godt.
Det er ikke hver dag, man har en Ridder af første grad af Dannebrog på sit hold. Men det havde Læseforeningens andethold i dag. Han hed Jørn Moestrup og gjorde flot figur på sjettebrættet. Selvom dåbsattesten tæller et par år tilbage, så kan hr. Moestrup stadig godt spille skak. Han stod bedst undervejs, men undlod at erobre en forgiftet bonde på g7. Efter lidt tid med trusler frem og tilbage blev den unge og den gamle enige om at dele pointet, så vi fik det midlertidige resultat 3-1.
De resterende fire LF-spillere spillede raskt videre og holdlederen synes, han kunne notere en lille fordel de fleste steder. Formanden Lars Munk så ganske anderledes på det og på gangen frygtede han, at resultatet kunne lande på 5-3. Jan Stage manglede nemlig med hvid en bonde på andetbrættet, men så fandt han pludseligt ud af, at han blot skulle spille angrebsskak for at få modstanderen i uføre. Stages dronning indtrængte på alle de felter, den ikke måtte, og som led i tidsnød kollapsede stillingen for spilleren fra Frem, så vi kunne notere 4-1 den rigtige vej.
Jørgen Lynggård på bræt 3 stod ganske fint hele vejen, og rutinen skal man ikke tage fejl af. Han fik skabt nogle taktiske komplikationer, som blev for svære at løse for en Frem-spiller, der var ude af kampform. Ud af det blå og inden vi fik kigget os om, stod det 5-1. Tilbage sad Johnny Holler imod Frems ottendebræt, stortalentet Alan Shajan, der for nyligt er ankommet fra Indien. Det var netop dette parti, holdlederen var mest bekymret for, forinden kampstart. Men Johnny kom godt fra land og stod bedst undervejs af flere omgange. I slutspillet måtte Alan ofre sin sidste officer for at holde remis ved at kapre alle Johnnys bønder. Johnny stod vidst nok til gevinst undervejs, men kunne sidenhen alligevel knappe en øl op med ganske god samvittighed. 5½-1½.
Sidste mand til at forsøge at hive en kanin op af hatten var Jesper Schmidt Poulsen, som stod en smule bedre i løbet af hele partiet. På sit fjerdebræt gik han ind i et slutspil med løber og fire bønder imod løber og fire bønder. En bitte bondestrukturel svaghed kunne spilles på, og Jesper fik moset sig frem til en gevinst, som gik ind i femte time, førend den kom hjem. Dermed kunne vi notere slutresultatet 6½-1½, som pynter ganske fint på tabellen.
Næste kamp spilles d. 2/3, hvor Læseforeningen 2 skal en tur til Sydøstfyn. Kampen er et nøgleopgør, hvor der skal kæmpes om den direkte oprykning.
https://holdskak.skak.dk/TeamTour/Table?teamTourGroupId=483&teamTourId=112#
