En smuk gestus fra Sydøstfyn, et mislykket tyveri af en udstoppet ræv, kampen om oprykningen samt udokumenterede påstande om hærværk mod en bil fra Læseforeningen. God ræv – god weekend – fristes man til at sige. Kampen blev spillet d. 2 marts i Sydøstfyn, hvor de noble tropper fra Læseforeningens andethold drog mod Sydøstfyn for at lægge arm med Sydøstfyn om både en ræv og en pladsen i divisionerne.
Dagen startede katastrofalt og kaotisk. Vi skulle mødes kl. 11 ved parkeringspladsen i Bolbro, men kl. 10:32 modtog holdlederen et opkald fra den ene af to billister. ”Min bil er brudt ned – jeg holder ved McDonalds i Aarup”. Krise. Undertegnede kontaktede straks to LF skakmødre, der satte i Formel-1 fart fra hver sin ende af Fyn for at hjælpe andetholdet, som pludseligt kunne risikere en lang stribe automatiske tabspartier på tid. Jeg ringede Jørgen Kiel op og forklarede situationen. Han sagde, at de kunne starte urene 12:15.
Jeg er heldigvis rolig i den slags situationer, så jeg købte 3 Pepsi Max ved tanken og beordrede den strandede bilist Jeppe Hansen til at købe de forsinkede spillere en håndfuld cheeseburgere som straf. Jeg havde jo alligevel glemt morgenmaden i farten, så det var to fluer med et smæk. Syv mand dukkede op på Bolbros parkeringsplads på klokkeslaget, men der ankom kun én bil. Den ottende spiller og hans udebanebil var strandet ved McDonalds i den stik modsatte retning af udebanekampen. De fire ældste kørte afsted, mens de tre yngste tog hver sin cola. Dagens helte hed Sisse og Bjørn fra familien Bjerg. De smed lynhurtigt tøj på Herman og brød alle fartbegrænsninger med kurs mod Odense. Moren kom på parkeringspladsen 11.28 og vi kørte straks mod Sydøstfyn de 3 mand. I mellemtiden fik vi dirigeret Bjørns bil til at sætte 3 Bjerg-brødre af i Bolbro, hvorpå han i alt hast kørte mod McDonald’s i Aarup, hvor vores ottendebræt stod og ventede med en pose cheeseburgere ved hånden efter hans ufrivillige pitstop.
Jeppe Hansens bil var punkteret. Han synes egentligt godt, han kunne høre lidt luft sive ud af venstre baghjul, da han kørte fra Frem Open i mandags. Angiveligt havde rabiate typer fra Ungdomshuset piftet hans dæk efter de havde luret nummerpladen. Hvorvidt det var miljøaktivister eller skakspilleres værk nævner historien intet om. Men fladt var dækket i hvert fald. 7/8 mand kunne sætte urene i gang nogenlunde til tiden, mens Jeppe Hansen dukkede op 12.51 og fik lavet sit første træk. Hans super søde modstander, som tilfældigvis hed Ulla Hansen, var så venlig at vente indtil 12:30 med at sætte uret i gang.
Nu til kampen. De gamle fik taget en række remisser. Jan Stage havde efter eget udsagn kun sovet to timer, og da han fik sit andet remistilbud på førstebrættet, så valgte han at tage imod i en lige stilling. Jørn Moestrup fik også et tidligt remistilbud fra sympatiske Jørgen Kiel. Jeg sad som holdleder ved siden af Jørn, hvis hørelse forhindrede ham i at høre tilbuddet om det halve point. Jeg satte hånden på hans skulder og sagde, at han da bare skulle tage imod med de sorte brikker. Jørn tænkte i syv minutter, nægtede og lavede et træk i en lige stilling. Jørgen og Jørn spillede et dusin træk videre, før Moestrup selv bestemte, hvornår han skulle indkassere det halve point. Vores trofaste andetbræt Jesper Schmidt Poulsen havde sort på andetbrættet og testede en ny åbning af. Han fik kæmpet sig ind i et lige slutspil, hvor modstanderen tilbød remis. Jesper tog imod til stillingen 1½-1½.
På vejen derned i Sisses Ferrari-racer jokede jeg om, at jeg op til kampen havde haft et kompliceret midtspil med syv telefonopkalder, fem messengerbeskeder og nogle kritiske førerbeslutninger. Gid jeg lige kunne få et nemt parti og en bondestruktur, jeg kendte. Jeg fik præcist, hvad jeg bad om fra de højere magter, så jeg var i cruising control igennem hele partiet, mens Kristian Burgaard på bræt 5 spillede sin åbning næsten helt simultant. Daniel Hoppe Hansen fik skabt lidt komplikationer på syvendebrættet, hvorved han fik indespærret en officer på mærkværdigvis vis og ganske sikkert konverteret sejren til 2½-1½.
Jeg stod også fornuftigt på bræt 3 med min velkendte åbning og tog en runde blandt brætterne, der var tilbage. Vi var foran, og det så rigtig godt ud på bræt 5 og bræt 8 for Læseforeningen. Ebbe Mortensen kæmpede en brav kamp i en catalansk, hvor han tog imod c-bonden i bytte for at have de passive officerer. Jeg var lidt bekymret, så jeg spillede videre i mit parti. Kort efter fik Ebbe kæmpet sig frem til et halvt point og inden for 20 sekunder havde jeg også anskaffet en remis, så vi havde stillingen 3½-2½. En spinkel sejr ville nemlig mere eller mindre sikre os oprykningen var udregningen på daværende tidspunkt, hvor vi i forvejen var to point foran i tabellen.
Jeppe Hansen viste stor klasse og selvom han ikke havde reservedæk med i dagens anledning, så havde han sparet kræfter op til at spille enormt flot skak på sit ottendebrættet, hvor han kun endte med at miste 20 minutter af sit ur. Jeppe kom ind i lokalet med en pose halvkolde cheeseburgere, som straks blev inddraget af den sultne holdleder. Nede på bræt 8 udspillede Jeppe Hansen ganske sikkert Ulla Hansen igennem smuk positionel skak, som endte med en taktisk sekvens, der vandt let og elegant. Så manden, hvis bil punkterede, sikrede begge matchpoint til en kamp, hvor han i teorien ikke skulle være dukket op. Da Jeppe et par timer senere fandt sin bil i Aarup, så havde en eller anden god samaritaner lappet hans dæk for ham. Sikke en dag og vi havde os den ønskede føring på 4½-2½. Et minde for livet, ikke sandt, Jeppe?
Tilbage sad Kristian Burgaard på bræt 5. Han havde ENDELIGT hvid og kom godt ud af åbningen, hvorpå han i løbet af midtspillet fik tilkæmpet sig en bonde. Slutspillet blev pludseligt tricky og den 17-årige tidligere Danmarksmester gik benhårdt efter sejren. Der lurede længe taktikker omkring et tårn, der slog på f2. Men trækket udeblev, og da det endeligt kom, tabte det på stedet pga. en taktisk sekvens. Burgaard fik sin første sejr i holdsæsonen og bragte Læseforeningens andetholdet i en formidabel position inden sidste runde, så vi kunne notere resultatet 5½-2½ på scoresheetet, selvom den forventede score spåede et lige opgør. Burgaard fik sig en kæmpe krammer fra den stolte holdleder.
Så opstod der tumult på gangen. Ifølge en unavngiven Mathias (der var jo to fra Sydøstfyn), så blev der givet hånd på noget om en ræv. Hvis man spoler gennem billedeserien (på Facebook) kan man i hvert fald se de to skakspilleres røv og én ræv. Ræven blev angiveligt tildelt en hånlig McDonalds hat af to LF-spillere, mens holdlederen tog ræven på røven. Få minutter senere blev holdleder Søren Christensen midt i sit parti groft anklaget for at forsøge at smugle ræven ud af bygningen. Søren påstod, at han ikke havde spist nogle lunkne cheeseburgere fra McDonalds i Aarup den dag, så han var helt uskyldig, og da han blev forelagt beviser fra en hemmelig Sydøstfyn-fotograf, så benægtede han pure hele opspindet. De billeder var enten AI-generet eller også måtte det være hans bror Bent Carl Christensen, der forsøgt at tyvstjæle ræven. Sydøstfyn påstod endvidere at have fotoevidens på vanæren af Sydøstfyns rævemaskot. Søren insisterede på sin uskyld og en ven ringede efter en advokat, hvorpå undertegnede blev udfordret af ræverøde rødhårede Jess Nykjær til en armlægning om, hvilken skakklub der var den retmæssige ejer af den røde ræv. Skulle det blive de ræverøde lejesvende fra Sydøstfyn eller de gode småborgerlige kræfter fra Læseforeningen? Efter en hård armlægning vandt holdlederen fra Sydøstfyn håneretten i armlægningskonkurrencen (det skal vi ikke snakke mere om), som dog måtte afgive de to matchpoint til Læseforeningens andethold, der ligger lige så lunt som en cheeseburger i tabellen.
Tilbage stod de unge gutter fra Læseforeningen uden en biltur hjem. Den fik vi af Jess Nykjær i hans røde racer, der satte os af i Bolbro, hvor den røde løber angiveligt blev lagt ud på selvsamme parkeringsplads af formand Lars Munk Jensen som hædring af den smukke performance. Blod, sved og tåre – pladsen i divisionen er ikke helt sikker endnu, men det ser unægtelig godt ud. Vi kan tillade os at tabe 3-5 i den sidste interne kamp med Nyborg, men alligevel løbe med førstepladsen og præmiepengene.
Ja, man fristes jo til at sige, at den formodede oprykning blev trukket ud af røven. Eller var det ræven?
https://holdskak.skak.dk/TeamTour/Table?teamTourGroupId=483&teamTourId=112
