Instruktionerne var ikke til at tage fejl af fra generalen. Vi skulle vinde 3-0 på de nederste brætter og så hive point, hvor vi kunne, på de fem øverste. På en god dag kunne vi jo nok stjæle begge matchpoint på den måde og derved vinde slaget. Der lægges jo altid en plan, men tropperne fra Nørre Åby var klar med et modangreb. Fem meget stærke spillere havde de med, alle af cirka mesterspillerniveau, så det blev næppe en walkover, da LF3 skulle forsvare skansen d. 9 februar.
Vi blev ringet op dagen før. Nørre Åby kunne ikke stille 8. bræt, så vi var allerede foran 1-0 før urene overhovedet havde begyndt. Eftersigende har klubben, som bærer ’juniorskakklub’ i sit navn endnu, kun 12 spillere tilbage at vælge af, når de stiller hold til Fynsserien. Vi krydser fingre for, at de får vendt skuden inden for den næste årrække, så den traditionsrige klub kan overleve mange generationer endnu. John Dahlberg – en sand legende på de egne – voksede i sin tid klubben stor og hjalp utallige talenter på vej, men talenterne er efterhånden gamle nu, og ingen havde mod på at overtage ungdomsarbejdet, som sidenhen døde hen.
Til trods for at være bagud inden matchen overhovedet var begyndt, så var Nørre Åby stadig smalle favoritter til opgøret. LF3 stillede – anført af holdleder Noah Skælbæk på førstebræt – med en blanding af talentfulde juniorer og dygtige seniorer. Indtil nu har holdet bestået stort set udelukkende af juniorer, men grundet et pludseligt frafald af stamspillere på holdet, var en smule kreativitet påkrævet til at samle et fornuftigt hold.
Første afgørelse kom på 3. brættet, hvor Michael Hansen lige skulle overleve en skør åbningssekvens. Michael dansede rundt om modstanderens kanonkugler og vadede ind i et ingenmandslands, hvor ingen rigtig havde overhånden. Michael var egentligt nok tættere på at vinde end at tabe, men pligtopfyldende som han nu engang er, så indkasserede han den stensikre remis, som befalingen jo lød inden kampstart. 1½-½.
Så var det tid for det tunge kavaleri at spænde med musklerne. Jeppe Hansen havde sort for Læseforeningen på bræt 7 og skulle gøre det onde ved sin barndomsklub (som han i øvrigt havde lidt dårlig samvittighed over). Jeppe er lige begyndt med skak igen efter pause i en lang årrække. Han er stadig i gang med at banke rusten af, og fik da lov at kæmpe for sejren. Modstanderen forsøgte med et remistilbud i en relativ lige stilling, men Jeppe fik bragt slagets gang hen imod et tårnslutspil med en ekstra bonde, hvor Jeppe havde en løber imod en ”irriterende springer”, som dog endte med at hoppe forgæves rundt mellem Jeppes fremadstormende bønder. Et par bønder agerede kanonføde, mens en frygtløs pansret kampvognsbonde kørte langs Autobahn ned mod forvandlingsfeltet og forvandlede sig til en smuk dronning. Den nådesløse dronning slagtede prompte den irriterende pony, hvorpå vi kunne notere en pligtføring på 2½-½ til det rigtige hold.
Dernæst var der lidt forvirring om rækkefølgen af resultater, men det var vidst nok Charlie Vo på fjerdebrættet som måtte bukke under imod en spiller, som fik kampen hen imod en lukket stilling. Charlie havde traditionen tro hætten på og sit kølige gameface klar – men de skarpe taktikker udeblev, og de positionelle huller blev udstillet. Charlie kæmpede til den bitre ende, men måtte til sidst hejse det hvide flag. Dermed fik Nørre Åby reduceret til 2½-1½.
På 5. brættet havde Sigurd sort. To Bjerg-brødre stillede jo til start på tredjeholdet i dagens anledning. Fed fortælling – tænk sig, hvis man kunne fremfinde en tredje bror og gøre ham kampdygtig nok til at tage soldateruniformen på og stille op for Læseforeningen til holdskak? Nå, nok om den ønsketænkning. Sigurd Bjerg led samme skæbne som Charlie. De faldt på slagmarken side om side. Sigurd kom ellers fint ud af skyttegraven og var sikker på, at han havde vundet en kvalitet. Men hvis han hapsede kvaliteten ville han dø med maven mæt. Der manglede en masse udvikling, så Sigurd Bjerg turde ikke gå grådighedens vej. Summen blev, at modstanderens brikker alle stod på bedre udposter, mens Sigurds brikker nådesløst blev nedmejet. 2½-2½ stod stillingen nu.
Så hævnede Daniel Hoppe sine faldne kammerater. Daniel havde lidt fordel, men blev udfordret i løbet af midtspillet og var bange for, at det førte hen imod en remisagtig stilling. Daniel pressede ørepropperne dybere ind i øregangen og fandt sit fulde fokus, hvorpå han indstillede sigtekornet helt korrekt. Da røgen havde lagt sig på slagmarken, endte han ud med to bønder og en løber imod en enlig hest. Hesten blev udmanøvreret og ofrede sig i bytte for en bonde. Daniel havde jo en ekstra bonde, så den kunne passende marchere mod baglinjen. Men hovsa – hvis soldaten skiftede køn på c8, så var der pludseligt pat. Bonden besluttede sig for at blive et mandligt tårn i stedet, så patten udeblev. Daniel fik sejren hjem få træk senere, så LF3 på ny var foran med 3½-2½.
På bræt 1 og bræt 2 blev der kæmpet mange timer. Det var som at se to kampvogne, hvor kanonerne ikke havde nok krudt til at penetrere den andens forsvarslinjer. Skælbæk havde nok den sværeste modstander, som var typen, der pludseligt kan dukke op med en brik, hvor man mindst venter det. Men Skælbæk er stabil og bevarer det store overblik. Han gik ind i et slutspil med dronning, tårn og fire bønder imod dronning, tårn og fire bønder, hvortil de to spillere blev enige om remis. 4-3 til LF3.
Til syvende og sidst var det Ludvig Bjergs tur. Bordet vippede undervejs og de to partisoldater udvekslede smil. Så sænkede alvorens stilhed sig. Ludvig har prøvet det før i denne sæson at sidde som sidste mand med en god stilling, hvor presset på skuldrene blev for stort, og tingene gik galt. Men fandme nej, i dag ville Ludvig det anderledes, også selvom det var en dygtig mesterspiller, der sad på den anden side af brættet. Ludvig stod længe bedst pga. modstanderens dårlige hvidfeltede løber og tvivlsomme bondestruktur. Han fik gradvist afviklet spillet, byttet brikker af og fandt til sidst de afgørende forsvarstræk, så han kunne hive en remis i automaten og levere begge matchpoints til sin holdleder og general.
Med dagens 4½-3½ sejr er LF3 hoppet op på femtepladsen og har lidt luft til nedrykningsstregen, mens Frem 3 ser ud til at være i fare for en nedrykning til serie 1. Næste kamp spilles d. 2 marts, hvor tredjeholdet støder sammen med Nyborg på hjemmebane.
https://holdskak.skak.dk/TeamTour/Table?teamTourGroupId=483&teamTourId=112#
