Holdlederen kom til direktørtid, da han diskede op med sin peptalk til de rutinerede kræfter på Læseforeningens fjerdehold. Bent Carl Christensen vidste godt, hvad han gik ind til, da han på ny tog fat om roret på Læseforeningens fjerdehold. Han var kaptajnen, der gik ned med sit skib, med sine mest trofaste styrmænd ved sin side. Dog var kampen ikke helt uden betydning, for selvom LF4 unægtelig var på nedrykningskurs, så kunne holdet drille Sydøstfyn og derved hjælpe LF2 ved at tage point fra dennes oprykningskonkurrent.
Urene blev startet på klokkeslaget kl. 12:00 d. 9 februar og på holdsedlen stod en forventet score på 2,38. I sin tale forinden kampen sagde Bent betjent, at ”enhver remis er godkendt”, og dem fik vi også nogle stykker af undervejs, selvom flere af de ældre Læseforenings sømænd måtte give efter i det vilde sydøstfynske farvand af høje ratingtal.
Første mand til at drukne i taktiske komplikationer var Kurt Ploug, som havde hvid på andetbrættet. Kurt havde ikke fået badelufferne på ud af åbningen og spillede teorien forkert allerede i træk 2. Kurt kæmpede dog videre igennem de positionelle bølger, som opstod undervejs, men kom på ny i uføre. Kurt har en skøn kone derhjemme, men dronningen på brættet blev han nødt til at skille sig af med og så må selv en konge lægge sig fladt ned. Kurt forbliver dog firmaets (sø)mand og kan notere sig 3,5 ud af 5 mulige point i Fynsserien i år.
1-0 var vi bagud, men så kastede Peter Just en badering ud til resten af holdet. Modsat de andre, som kæmpede med at holde hovedet over vande, så havde Peter sat sig til rette på sin jetski med begge sine springere i slag i en af de tossede angrebsstillinger, hvor han fryder sig. Peter langer normalt bajere over disken på Cafébiografen til sømænd og andre tørstige sjæle, men i dagens anledning var han reduceret til en skakpirat, som alligevel var disciplineret nok til at tage trækgentagelsen, så vi ikke kom fra søslaget med et æg. 1½-½ og vi kunne hælde lidt whisky på det åbne sår i stedet for salt.
Holdlederen gik sig en tur og tjekkede hvordan kompasset stod på diverse brætter. Bent stod OK selv og mange af de andre holdt stand, selvom der var lavvande nogle steder og højvande ved andre strande. Strandede brikker kunne Arne desværre notere sig på fjerdebrættet, hvor han med hvid løb ind i en stærk mesterspiller, som fik Arne til at gå planken ud, så vi kom bagud 2½-½. Holdleder Bent Carl Christensen havde som bekendt sort på førstebrættet og blev fanget midt i en åbningssekvens, der efterlod ham med en klap for øjet og knapt så meget tid til at indstille sejlene korrekt. Et tårn var ikke nok for de to officerer, så Bent måtte sænke kanonerne og afgive det fulde brætpoint til Jess Nykjær.
Så skete der noget godt på tredjebrættet, hvor en ægte LF4-mand havde sort imod en hård negl med små 2000 rating. Uden at røbe partiets gang, så insisterede klublegende Niels Henrik Cappelen på at vise skribenten sit parti efter det var færdigt. ”Jaja – jeg er lige midt i noget”, svarede undertegnede, mens jeg undgik Niels’ forespørgsel. Et par timer og alt for få øl senere viste Niels stolt sit parti frem. Han smilede over hele femøren og lignede en seksårig dreng, der netop havde lært at svømme og stolt viste det frem. Tænk sig, at et brætspil kan få selv en mand midt i 60’erne til at føle sig ung og stolt igen. Niels var lykkedes med en af de finesser, der normalt kun lykkedes i en skoleskakturnering. Han havde kæmpet sig frem til et slutspil med tårn og 2 bønder imod tårn og 3 bønder. Så fandt han fidusen. Han kunne ofre den ene bonde, som mesterspillermodstanderen var nødt til at tage hapse, hvorpå Niels kunne stille sit tårn i slag. Tre forskellige brikker kunne slå tårnet, men alle førte til pat(!!). Sikke en dag, og vi takker og bukker os frem til stillingen 1-4 til Sydøstfyn.
På syvendebrættet sad Henrik, der havde glemt sit pirattøj til dagens anledning (ja, hvad var dresscode egenligt; kan man slippe afsted med jeans nu om dage?). Hr. Løftgaard sad med foldede arme og fin skjorte. Efternavnet lyder måske bekendt, og det er minsandten, fordi han er far til ingen mindre end klubbens højstratede spiller FM Mikkel Vinh Løftgaard. Hvis knægten har en titel, så må faren da også have nogle brikker at rykke med både på øverste etage og de 64 felter foran ham. Henrik mødte firbondevarianten, men kæmpede bravt og holdt stand. Hvorvidt han spillede som en FM den dag vil skribenten lade stå hen i det uvisse, men nok til et halvt point var det i hvert fald. Godt gået, Henrik, og så endda med de sorte brikker på et syvende bræt.
Der var desværre ingen brætpointsskatte at hente på de sidste to øer. Esben Andersen, som gjorde debut i Fynsserien i år med sin entré på 6. brættet, stod længe bedst med de hvide brikker. Desværre røg han i en fælde, så partiet pludseligt var tabt. Erling Rasmussen, den evige garant for en kvik og opmuntrende kommentar, kæmpede til den bitre ende i et tårnslutspil, som lignede, at det næsten kunne holdes. Desværre tabte han også, selvom det var sejt, at han kæmpede så længe med næb og kløer.
Dermed tabte LF4 med cifrene 1½-6½, som satte sømmet i kisten i forhold til overlevelsen i rækken. Næste runde venter en kamp imod Tårnet, som spilles på hjemmebane d. 2 marts.
https://holdskak.skak.dk/TeamTour/Table?teamTourGroupId=483&teamTourId=112
