Tilmeldingen til Fynsmesterskabet i skak 2026 er nu åben.
Læseforeningens Skakklub afholder i samarbejde med Fyns Skakunion årets Fynsmesterskab. Turneringen spilles også i år som en 7-runders Elo-ratet Schweizer-turnering.
Runderne afvikles på torsdage fra 8. januar til 26. marts med start kl. 18.30 i klubbens lokaler. Der vil være mulighed for at afvikle udsatte partier i vinterferien og sidst i februar. Betænkningstiden er 90 minutter til 40 træk, derefter 15 minutter til resten af partiet, med 30 sekunder pr. træk fra træk 1.
Indskuddet er 150 kr., og præmierne offentliggøres senest i forbindelse med anden runde. Ved ligestilling deles pengepræmier, mens FM-titlen afgøres ved omkamp.
Tilmelding sker via skak.dk eller ved henvendelse til Lars Munk Jensen senest 7. januar kl. 18.00.







