F\u00e6llesafslutning i N\u00f8rre Aaby d. 21 marts udspillede sig p\u00e5 ingen m\u00e5de, som vi regnede med, da L\u00e6seforeningens tredjehold drog afsted for at m\u00f8de bundproppen fra Aarslev. Vores hold var afbudsramt og egentligt dr\u00f8mte holdlederen blot om en top-4 placering, som sikrede endnu et \u00e5r i Fynsserien. Men det skulle blive meget mere dramatisk end som s\u00e5, ganske vidst p\u00e5 en god m\u00e5de. Vi var nemlig hele fire br\u00e6tpoint bag f\u00f8rstepladsen N\u00f8rre Aaby f\u00f8r runden gik igang, s\u00e5 end ikke en tanke blev sk\u00e6nket p\u00e5, at vi kunne overhale dem.<\/p>\n
Det startede godt. Dagen inden kampstart blev undertegnede (S\u00f8ren Christensen) ringet op og meddelt, at Aarslev manglede en spiller. Fedt, s\u00e5 var vi allerede foran 1-0, f\u00f8r vi overhovedet havde sat os til bords. Da vi ankom til N\u00f8rre Aaby var beskeden i holdlederens peptalk ellers klar: “I m\u00e5 godt tage remis og ellers spiller I bare frit”. Jeg t\u00e6nkte, s\u00e5 kunne vi nok skrabe nogle point sammen til at sikre overlevelsen. Men ingen uafgjorte resultater skulle det blive til denne sk\u00e6bnesvanger torsdag aften.<\/p>\n
F\u00f8rste mand til at levere var Bent Carl Christensen p\u00e5 tredjebr\u00e6ttet, som med sort fangede modstanderen med bukserne nede ud af \u00e5bningen. Bent fik henover midtspillet erobret mere og mere materiale, og der var aldrig tvivl om, hvilken vej, vinden bl\u00e6ste i det parti. Niveauforskellen var p\u00e5 dagen stor, s\u00e5 inden jeg fik kigget mig om, var vi allerede foran 2-0.<\/p>\n
Dern\u00e6st gik der lidt tid. P\u00e5 sjettebr\u00e6ttet vikarierede Per Andersen, som virker til at v\u00e6re i god form for tiden. Han kom godt ud af starthullerne og henover midtspillet fandt han en taktik, der vandt en officer. Nogle f\u00e5 tr\u00e6k efter fik han forvandlet officerf\u00f8ringen til en t\u00e5rnf\u00f8ring og til sidst m\u00e5tte modstanderen give fortabt. Bum, 3-0 vores vej.<\/p>\n
P\u00e5 syvendebr\u00e6ttet sad polske Tomasz Tyka, som havde en lige stilling ud af \u00e5bningen. Men som kampen skred frem fik han erobret en bonde. Tomasz pressede videre p\u00e5 og endte ud i et l\u00f8berslutspil, som han vandt overlegent. 4-0 til LF3 over Aarslev 1.<\/p>\n
Oppe p\u00e5 f\u00f8rstebr\u00e6ttet sad holdleder S\u00f8ren Christensen med et parti, der l\u00e6nge var lige. Jeg brugte n\u00e6rmest ingen tid p\u00e5 uret, mens min modstander Jens Lund er notorisk for at ryge i tidsn\u00f8d. I l\u00f8bet af midtspillet blev stillingen skarp og tidsforskellen fik betydning, hvorfor Jens lavede nogle upr\u00e6cise tr\u00e6k, der f\u00f8rte til tab. 5-0 til L\u00e6seforeningen! Samtidigt kunne vi fornemme, at N\u00f8rre Aaby var ved at tabe det ene parti efter det andet, s\u00e5 pludseligt begyndte vi at tjekke efter, om det rent faktisk kunne lade sig g\u00f8re at indhente dem.<\/p>\n
P\u00e5 fjerdebr\u00e6ttet med hvide klodser sad Niels Henrik Cappelen. Ud af \u00e5bningen fandt han en man\u00f8vre, der vandt en bonde, og da undertegnede gik forbi br\u00e6ttet l\u00f8ftede han stolt bonden op og sagde uden ord: “se her, jeg er en bonde oppe”. Niels er jo en h\u00f8flig mand, s\u00e5 han gav bonden tilbage igen, men s\u00e5 h\u00f8flig er han trods alt ikke, fordi han efterlod modstanderen med en frygtelig bondestruktur. Stillingen i midtspillet var vundet, men Niels kom til at tr\u00e6kke forkert, og pludseligt var han nede med en officer. Til sidst blev det for meget, hvorfor Aarslev reducerede til 5-1.<\/p>\n
P\u00e5 femtebr\u00e6ttet sad Erling Rasmussen i et parti, hvor den ene mand havde alle b\u00f8nderne p\u00e5 sort, og den anden mand havde alle b\u00f8nderne p\u00e5 hvid. Det var ikke rigtig til at blive klog p\u00e5, hvem der stod bedst, men i den meget positionelle stilling fandt modstanderen en gaffel. \u00d8v b\u00f8v, t\u00e6nkte vi. Men s\u00e5 ud af ingenting fandt Erling selv en gaffel, der vandt en dronning, s\u00e5 et umiddelbart tabsparti blev tryllet om til et helt point. 6-1 til LF3, og pludseligt begyndte vi at f\u00f8lge intenst med i nabopartierne ved kampen mellem N\u00f8rre Aaby og T\u00e5rnet, der havde betydning for f\u00f8rstepladsen.<\/p>\n
N\u00f8rre Aaby – som inden dagens runde var g\u00e5et ubesejret hen og s\u00e5 fuldst\u00e6ndig us\u00e5rlige ud – snublede totalt, hvilket bet\u00f8d, at pludseligt sad Alex S\u00f8rensen tilbage p\u00e5 andenbr\u00e6ttet og kunne afg\u00f8re, hvorvidt vi ville vinde Fynsserien eller ej. Spillede han remis eller tabte, s\u00e5 blev vi nr. 2. Men hvis han vandt, s\u00e5 ville vi overhale N\u00f8rre Aaby med \u00e9t lille bitte halvt br\u00e6tpoint.<\/p>\n
Hvilken Alex dukkede s\u00e5 op i dag? Jooo, en Alex med b\u00e5de hovedet under armen og lighteren i h\u00e5nden. Hovedet under armen, fordi han i l\u00f8bet af de f\u00f8rste fem tr\u00e6k b\u00e5de form\u00e5ede at glemme at trykke p\u00e5 sit eget ur og fejlagtigt trykkede p\u00e5 nabopartiets ur. Lighteren i h\u00e5nden, fordi han i l\u00f8bet af seks tr\u00e6k havde opfundet en ny gambit ved br\u00e6ttet, der satte ild i br\u00e6ttet p\u00e5 ny.<\/p>\n
Alex k\u00e6mpede og k\u00e6mpede. F\u00f8rst s\u00e5 det godt ud, s\u00e5 s\u00e5 det knapt s\u00e5 godt ud, men til sidst fandt han en gaffel, der vandt en kvalitet. Alex anede slet ikke, at hele s\u00e6sonen afhang af hans pr\u00e6cise spil, men alligevel var han k\u00f8lig og eksekverede til en f\u00e6nomenal holdsejr p\u00e5 hele 7-1<\/a>, der i \u00f8vrigt sikrede Fynsserietitlen.<\/p>\n For mig som holdkoordinator, s\u00e5 vil jeg gerne uddele en tak til alle de spillere – unge s\u00e5 vel som gamle – der har bidraget til, at vi vandt Fynsserien. LF3 har haft en base af spillere og s\u00e5 har vi haft nogle dygtige hj\u00e6lpere, der har haft afg\u00f8rende betydning. Blandt andet Noah Skotte Frydendahl 5\/5, Per Andersen 2\/2 og Kurt Ploug (trofast fremm\u00f8de) fortjener en tak med p\u00e5 vejen.<\/p>\n