Knirkende gulve, kaffedunst og udsigt over havnen var omgivelserne, da LF2 d. 19. januar drog sydp\u00e5 af Svendborgmotorvejen til et vigtigt opg\u00f8r imod T\u00e5rnet. P\u00e5 vej derned var de yngre skakspillere i den ene bil, og dem med lidt ekstra leve\u00e5r p\u00e5 kontoen i den anden bil. I den unge bil g\u00e6ttede vi p\u00e5, hvad kampen mon endte. Vi fik optimistiske bud p\u00e5 alt i mellem 5\u00bd og 7 br\u00e6tpoint vores vej, men realiteten skulle vise sig en helt anden. T\u00e5rnet havde ingen afbud, s\u00e5 den forventede score l\u00e5 egentligt i underkanten af 5.<\/p>\n
Forinden kampen havde skribent og holdleder S\u00f8ren Christensen eksplicit skrevet i en mail, at selv hvis T\u00e5rnet kom i st\u00e6rkeste opstilling, s\u00e5 var vi favoritter p\u00e5 samtlige br\u00e6tter. Derfor \u00f8nskedes der \u201dingen p\u00f8lseremisser\u201d, eftersom det var en direkte oprykning til 1. division, som stod p\u00e5 spil. Alligevel var jeg f\u00f8rste mand til at stille mig op i den metaforiske p\u00f8lsevogn. Undertegnede havde sort p\u00e5 6. br\u00e6ttet og med mere end 100 rating mere end modstanderen, s\u00e5 t\u00e6nkte jeg, at det blev et nemt parti. S\u00e5 kom tr\u00e6k nr. to fra ham. \u00d8v. Det var en af de \u00e5bninger, jeg har sv\u00e6rt ved at skabe noget imod. Henimod midtspillet stod mine officerer gradvist d\u00e5rligere, men jeg fik det heldigvis afviklet til et respektabelt slutspil, hvor han nok havde lidt fordel. Men inden slutspillet fik lov at g\u00e5 i gang, s\u00e5 kom der et remistilbud. Jeg t\u00e6nkte l\u00e6nge, forh\u00f8rte mig hos Jesper Knudsen og endte efter 10 min med at tage imod. Undskyldningerne i mit hoved blev for mange, og den nemme udvej blev for tillokkende.<\/p>\n
Dern\u00e6st fandt br\u00e6t syv sin konklusion. Det var to kombattanter, den ene \u00e5rgang 1935 og den anden \u00e5rgang 1951, der skulle finde ud af hvis skakerfaringer og kognitive evner, der var skarpest. \u00c6resmedlem Moestrup kom bedst fra land og havde nok ogs\u00e5 lidt fordel, men endte med at tilbyde remis. Tommy Nagel, spilleren fra T\u00e5rnet, havde med egne ord stor respekt for Moestrup og huskede J\u00f8rns storhedstid, hvor han var oppe at snuse til 2200. S\u00e5 de to r\u00f8g en fredspibe og delte pointet imellem sig.<\/p>\n
S\u00e5 skete der noget \u00e6rgerligt p\u00e5 br\u00e6t 4. Vi havde formst\u00e6rke J\u00f8rgen Lyngg\u00e5rd \u2013 som for nyligt har passeret 2000 i rating \u2013 til at spille imod Ole Eik. Eneste umiddelbare bet\u00e6nkelighed fra holdlederen inden kampstart var, at de begge havde en remispr\u00e6get spillestil. N\u00e5r det g\u00e5r helt galt for Lyngg\u00e5rd, s\u00e5 spiller han remis, mens Ole ofte kan hive en halv imod mesterspillere. Det gik desv\u00e6rre som frygtet, selvom Lyngg\u00e5rd overs\u00e5 et flot springeroffer undervejs, som ganske enkelt havde vundet partiet. Dermed stod stillingen 1\u00bd-1\u00bd, og vi havde nok allerede afgivet for meget.<\/p>\n
Dern\u00e6st skete der noget p\u00e5 ottendebr\u00e6ttet. Kristian Gade Burgaard, som g\u00e5r i 1.g p\u00e5 Katedralen og har sin opv\u00e6kst i Boca Junior, var med i bunden for at hj\u00e6lpe holdet p\u00e5 vej mod oprykningen. Han fik sig en ret lige \u00e5bning med sort og fik i l\u00f8bet af midtspillet gjort sine brikker glade. Det kastede en bondegevinst af sig, men Burgaard blev hindret af sit store tidsforbrug og den manglende kampform. P\u00e5 dette tidspunkt havde vi faktisk tre br\u00e6tter, hvor vi var nede p\u00e5 f\u00e5 minutter p\u00e5 uret. Burgaard spillede videre, men m\u00e5tte afgive bonden igen. Med f\u00e5 sekunder p\u00e5 uret \u2013 til trods for 30 sekunders till\u00e6gstid pr. tr\u00e6k \u2013 fik Kristian et tilbud, der var for godt til at sige nej til. S\u00e5 det blev remis, og vi fik stillingen 2-2.<\/p>\n
N\u00e6ste kamp med et m\u00e6rkv\u00e6rdigt forl\u00f8b var Jesper Schmidt Poulsen, der havde hvid og l\u00f8b ind i en sk\u00f8r gambit, der kostede en hel masse tid at l\u00f8se. Budapestgambit er i sig selv ret sk\u00f8r, men endnu sk\u00f8rere er dens sidelinje, som hedder \u2019Fajarowicz variation\u2019. Og det var netop den, hr. Poulsen fik at smage p\u00e5 denne kolde s\u00f8ndag. Dem, der kender Jesper, ved, at hans blodtryk har det bedre med mere rolige stillinger, og han fik da ogs\u00e5 man\u00f8vreret positionen hen i mere letforst\u00e5eligt terr\u00e6n. Lidt fordel var der m\u00e5ske, men s\u00e5 fandt modstanderen med sit f-bondefremst\u00f8d noget tr\u00e6ls modspil. Der l\u00f8d bogstaveligt talt et lettelsens suk igennem lokalet fra Jesper, da modstanderen gik med p\u00e5 en tr\u00e6kgentagelse til stillingen 2\u00bd-2\u00bd.<\/p>\n
P\u00e5 f\u00f8rstebr\u00e6ttet var Oliver Kaehne Snedker forberedt hjemmefra og kunne s\u00e6tte sig til rette ved de hvide brikker. Undervejs i kampen gik skribenten hen til br\u00e6ttet og gjorde en vild iagttagelse. Oliver var i tr\u00e6kket, men hans hovedet var tiltet mod loftet og han sad med lukkede \u00f8jne l\u00e6nge. Det lignede noget fra filmen Queen’s Gambit, hvor brikkerne rykkede rundt inde i hovedet og varianterne udspillede sig p\u00e5 nethinden, uden der reelt set skete noget p\u00e5 det fysiske br\u00e6t. Uret tikkede ned, mens \u00f8jnene kort efter flakkede fra side til side. Til trods for at have lavet sine lektier omkring \u00e5bningen, s\u00e5 r\u00f8g Oliver alligevel hen i en uklar stilling, hvor Michael Nords friske angrebsspil endte med at koste Oliver en bonde. Den unge Boca-spiller k\u00e6mpede alt, hvad han havde l\u00e6rt og gik ind i slutspillet en bonde nede, hvor Oliver havde l\u00f8beren og Michael havde springeren. Til sidst m\u00e5tte Oliver give fortabt og sad skuffet tilbage med h\u00e6nderne i hovedet. Nederlaget satte sig dybt i ham, men det vidner om, hvad s\u00e5dan en kamp har af betydning for den unge mand.<\/p>\n
S\u00e5 blev Jan Stage tr\u00e6t af at se p\u00e5 diverse p\u00f8lseremisser og pointtab. Veteranspilleren havde hvid p\u00e5 3. br\u00e6ttet og fyrede en fornuftig \u00e5bningssekvens af, som udmundede sig i en kvalitetsf\u00f8ring. Hr. Stage spillede bomsikkert, og der var aldrig tvivl om, hvilken vej vindene bl\u00e6ste i det parti eller p\u00e5 Svendborg Havn. Jan vandt omsider endnu en bonde og kunne med den materielle f\u00f8ring indkassere et stensikkert point, s\u00e5 der blev pyntet lidt p\u00e5 resultatet og udlignet til stillingen 3\u00bd-3\u00bd.<\/p>\n
Til sidst sad Jesper Knudsen tilbage p\u00e5 andetbr\u00e6ttet, hvor han havde sort imod legenden Kurt Hollesen. Jesper spillede frisk i \u00e5bningen og stod endda m\u00e5ske lidt bedre. Computeren fort\u00e6ller efterf\u00f8lgende, at begge parter spillede med meget h\u00f8j pr\u00e6cision, s\u00e5 da r\u00f8gen lagde sig, mundede partiet ud i et t\u00e5rnslutspil, hvor Kurt havde en merbonde. Hvad Kurt ikke viste var, at Jesper igennem flere \u00e5r har undervist b\u00f8rnene i Boca Junior omkring afvikling af t\u00e5rnslutspil, s\u00e5 der var aldrig tvivl om det uafgjorte resultat.<\/p>\n
4-4 var p\u00e5 absolut ingen m\u00e5de et \u00f8nskv\u00e6rdigt resultat, men pga. omst\u00e6ndigheder i andre spillokaler rundt omkring p\u00e5 Fyn, s\u00e5 ligger LF2 stadig sn\u00e6vert i spidsen af Fynsserien. Husk; f\u00f8rstepladsen giver en fuldst\u00e6ndig afgivende billet til 1. division. N\u00e6ste kamp spilles imod lokalrivaler, hvor LF2 d. 9 februar p\u00e5 hjemmebane tager imod Frem 3, der stadig flirter med nedrykningsstregen.<\/p>\n