Læseforeningens Skakklub

Læsehesten nr. 2 - 2005:
Torsdag 26. Maj

Læsehesten - Aktivitetskalender - Forsiden
Formandens Felt - Indkaldelse til GF - Bestyrelsesmøde - Axel Nielsen Memorial - Fynsmesterskabet - Grandprix-Lyn - FSU Pokalfinale - DSU's pokalfinale - Klubturneringen - Temaaften - Fynsmesterskabet i Lyn -
Elo-listen -

Formandens Felt

Efter to år i den varme stol, skriver jeg nu for sidste gang denne klumme. Ved årets generalforsamling træder jeg - som tidligere annonceret - tilbage og overlader førersædet til Morten Topholm Rud, der efter nogle års pause atter har indvilget i at give klubben en hånd som formand.
Jeg har været glad for at kunne præge Læseforeningen gennem tre års bestyrelsesarbejde. Måske vender jeg en dag tilbage til førerbunkeren, men først vil jeg have et par år, hvor jeg rar mere tid til at rykke rundt med brikkerne. Min tid har desværre kun tilladt mig at spille med i få turneringer gennem de forløbne år. Det håber jeg at kunne ændre fremover.

Sæsonen 2004-2005 har budt på en masse spændende skak. Desværre har vi i sæsonens løb haft et par udmeldinger, men vi har til gengæld kunne byde velkommen til Flemming Schmidt, som tidligere har spillet i Søndersø. Flemming har allerede sat sig i respekt ved at åbne med 3/3 i basisgruppen. Måske han allerede er at finde i mestergruppen til efteråret.
Vi har også fået Nedzad Barlov som nyt medlem. Nedzad er uovertruffen i spillets hurtige discipliner og helt klart en spiller i fremgang. Velkommen til jer begge.

Som alle ved, mistede vi vort æresmedlem Axel Nielsen i den forgangne sæson. Axel Nielsen Memorial har netop været afholdt. Turneringen blev en kæmpe succes med 74 deltagere med 3 GM' ere og 4 IM'ere i front.
Samlet vinder blev GM Jonny Hector. Basis 1 Blev vundet af Jess Nykjær, FREM, og Casper Emil Rouchmann tog sig af sejren i Basis 2. Læsedrengene fik det svært, men det blev dog til et par ratingpræmier. Du kan læse meget mere om turneringen andetsteds i bladet.

I forårets løb har Jens Peter fået vores egen kantine op at køre. Aftalen med Brugerhuset er, at vi må have åbent, når Brugercafeen er lukket. Det vil i praksis sige på klubaftener efter klokken 21 samt ved specielle arrangementer (for eksempel weekend­turneringer).
Der er tale om selvbetjening. Hvis du synes, der mangler en speciel vare, er du velkommen til at hive fat i Jens Peter, så vi kan få udvidet repertoiret…

Jeg er ikke den eneste, der forlader bestyrelsen. Mads og Søren stopper også, mens Jeppe allerede i efteråret forlod bestyreleen. Jens Peter bliver dog siddende på pengekassen i næste sæson. Tak til alle for et stort arbejde i den forgangne sæson.
Stor tak skal også lyde til alle dem, der i løbet af sæsonen har ydet en stor indsats for at få klubben til at hænge sammen. Her tænker jeg især på webmaster Johnny, klubbladsredaktør Robert og holdleder Kurt, der hver især har gjort et stort arbejde i sæsonens løb.

Tak for denne gang. Nyd sommeren. Vi ses ved brættet.

Jakob Grauslund, afgående fonnand

Top

Indkaldelse til Generalforsamling

Generalforsamling den 16. juni 2005

Der indkaldes til generalforsamling torsdag den 16. juni klokken 19:30 for Læseforeningens skakklub i Bolbro Brugerhus.

Dagsorden
  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Forelæggelse af regnskabet til
    godkendelse samt næste års budget
  4. Behandling af eventuelt indkomne forslag*
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Valg af:
      a. Formand (Jakob Grauslund modtager ej genvalg)
      b. Næstformand
      c. Sekretær (Mads Svendsen modtager ej genvalg)
      d. Materialeforvalter (Søren Kristiansen modtager ej genvalg)
       e. Bestyrelsessuppleanter
       g. 2 revisorer.
       h. 1 revisorsuppleant
  1. Eventuelt.

 * Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen,
 skal være sekretæren i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

 Bestyrelsen opfordrer alle, der har  mulighed for at støtte op om
 generalforsamlingen til at møde op.
 Klubben vil beværte de fremmødte  med en forfriskning.


Bestyrelsesmøde 27.04
Af Mads Bilde Svendsen

Tilstede: Jakob, Jens Peter, Søren og Mads

  1. Holdtumeringen: Tredjeholdet skal møde en endnu ukendt modstander om forbliven i serie l og vi håber at kunne afholde matchen 21. maj. Det betyder at tematurneringen udgår.
  2. Der blev mindet om, at der skulle en indbydelse til generalforsamlingen ud. I den sammenhæng skal det også slåes op at datoen er ændret i forhold til aktivitetskalenderen. Samtidig blev en deadline for næste klubblad fastsat.
  3. Klubturneringen: TL Mads havde ikke andet at berette end at det kørte optimalt.
  4. Pokalkvalifiketionsstævne: Som en lille "warm up" til Axel Nielsens Mindeturnering afholdte klubben et stævne for FSU hvor man kunne kvalificerer sig til DM for 4-mand hold på Nyborg Strand. Førsteholdet gik videre uden kamp og andetholdet gik videre takket være held. Jens Peter stod for kantinen den dag og udover en masse erfaring gav stævnet et pænt overskud.
  5. Næste års bestyrelse: Da kun Jens Peter bliver til næste år, blev interessante emner diskuteret.
  6. Dato for næste møde blev fastsat.

Herefter gik vi over til en mere detaljeret planlægning af mindeturneringen. Kurt og Axels datter Kirsten var inviteret til denne del.

Top

Axel Nielsen Memorial
Prolog af Søren Kristiansen

Hvem var Axel Nielsen? Selv har jeg aldrig mødt det menneske som så mange i klubben så ofte taler om. Svarene varierer meget og går fra "Han var en af Danmarks allerbedste skakspillere nogensinde" over "Det er ham, der havde skakbutikken på Klostervej" til "Ved du ikke det - det er da ham, der stod bag Gåseturnringen i Stiften".
Gåseturneringen vækker dybe minder. Jeg husker alle de aftener jeg tilbragte sammen med min morfar mens vi febrilsk prøvede at gennemskue den pågældende uges opgaver. For mig er Axel Nielsen nok ensbetydende med denne lille hyggelige turnering på hvilken han brugte så mange kræfter.
Jeg tror og håber på, at vi alle knytter navnet "Axel Nielsen" til et eller - helst et godt minde som for mit vedkommende.
Noget, der går igen når folk taler om Axel er, at han var en beskeden mand. Mindeturneringen bliver ikke holdt, fordi han ønskede det. Den bliver derimod holdt for at mindes Axel på hans egen måde - vi ønsker at give folk en stor oplevelse igennem skakspillet og fremme samværet mellem skakinteresserede mennesker. Axel efterlod os så utroligt meget via sit bidrag til skakken. Vi håber denne turnering efterlader ham et værdigt minde, der vil bidrage til folks minder mange år frem.


Referat af Jakob Grauslund

3 stormestre. 4 internationale mestre. Danmarks to stærkeste spillere. 4 tidligere Danmarksmestre. Et ratingsnit for de 8 bedste på 2488. 74 deltagere fra i alt 30 forskellige klubber.
Ja, uanset hvordan man vender og drejer det, var der linet op til et ordentligt skakbrag lørdag d. 30. april i Bolbro Brugerhus.

Med turneringen ønskede vi at mindes vort æresmedlem Axel Nielsen, der døde sidste efterår. Axels datter, Kirsten Jørgensen, havde givet turneringen en flot økonomisk støtte, der gjorde, at vi kunne samle så imponerende et felt.
Kirsten havde lavet et mindebord for Axel, hvor hun fremviste alle hans flotte pokaler samt diverse udklipsbøger, med en masse gamle avisartikler. Bordet blev flittigt besøgt, og især de gamle skaksange blev lystigt gennemlæst.

Mestergruppen havde deltagelse af 27 personer, hvoraf de seks kom fra Læseforeningen. Robert skulle også have været med, men måtte desværre melde forfald grundet sygdom. Ærgeligt, idet første runde ellers havde budt på følgende interessant dobbeltopgør på de øverste brætter: Peter Heine - Per Stentebjerg og Robert Vollertsen - Curt Hansen.
I stedet fik Per fornøjelsen af at møde Curt, men uden sin wingman, havde Per ikke en kinamands chance.

Per Stentebjerg-Hansen - GM Curt Hansen

Første runde forløb uden de helt store overraskelser. Fraset et par remiser på de nederste brætter, lagde alle favoritterne planmæssigt fra land.
l anden runde fik Curt Hansen første tegn på, at det nok ikke blev hans turnering. Trods de hvide klodser måtte han nøjes med remis mod Simon Bekker-Jensen, der senere skulle vise sig at være i rigtig god form. Johnny Holler - der var oversidder i første runde - måtte ned mod Steffen Pedersen.

I tredje runde kom så det første topbrag Peter Heine havde hvid mod næsten-stormesteren Davor Palo, men Heine formåede ikke at forvalte denne fordel og måtte nøjes med remis. Både Jonny Hector og Curt Hansen vandt. Det var de to IM'ere Kim Pilgaard og Steffen Pedersen, som pænt måtte neje.

MesterspilIerne benyttede alle middagspausen til at tanke hjerne­ cellerne op til fjerde runde, hvor de fire største skulle mødes indbyrdes. Hverken Davor Palo - Jonny Hector ­ eller Curt Hansen - Peter Heine fandt en vinder, men meget symptomatisk for turneringen, blev partierne spillet godt ud. Her var der intet fedtspil eller billige stormesterremiser.

Femte runde afgjorde reelt Axel Nielsen Memerial. Curt Hansen havde hvid mod Jonny Hector og kom en officer ovenpå, men reddede sig tillige en frygtelig tidsnød. Da Curt havde ca. ½ minut tilbage på uret, var Jonny sportslig og tilbød remis. Curt brugt halvdelen (!) af sin resterende tid til at overveje tilbuddet - og afslog herefter!
Curt klattede så sin gevinst væk og tabte følgelig på tid. Av, min am, og så var Jonny for alvor stukket med 4,5 af 5.
Peter Heine skulle med hvid slå Kim Pilgaard, Ikke nogen umulig opgave, når man er superstormester, men Heine overvurderede alligevel sin stilling - eller ville i hvert fald ikke erkende, at han stod uldent. Heine forsøgte sig med et ukorrekt kvalitetsoffer, hvorefter Kim stille øg roligt pillede mesteren fra hinanden og afleverede tumeringssejren til Jonny Hector.

GM Peter Heine Nielsen - IM Kim Pilgaard

På et af de lidt mere sekundære brætter vandt Erik Mathiesen over Viggo Rave Quist, hvilket åbenbart fik Erik til at gå helt i ekstase. Jens Peter gav nemlig Erik en af kantinens discount øl som trofæ, hvorefter Erik gennem resten af dagen holdt sig til netop disse øl, som ingen andre ville røre. Smart markedsføring af Jens Peter!

Sejren lå nu til Jonny Hectors højreben og med sjette rundes gevinst med sort over David Bekker-Jensen, var turneringen reelt afgjort.
Kim Pilgaard blev hurtigt pillet ned på jorden igen efter sidste rundes "mirakel" mod Peter Heine. En enkelt åbningsfejl virkede lige så effektivt som stryknin. Simon Bekker-Jensen var nådesløs i følgende flotte parti, hvor hvid bliver totalt udspillet.

IM Kim Pilgaard - IM Simon Bekker-Jensen

I sjette runde mødtes tillige to skibe i natten. Curt Hansen var efter nederlaget mod Jonny Hector dalet ned på 5. brættet, hvor han skulle have hvid mod himmelstormende Jesper Bruun, der havde vundet de tre seneste kurver. Så man på formkurven, var Jesper derfor favorit, men så man på ratingtallene - og det var nok en lidt mere realistisk tilgangsvinkel - havde Curt 600 mere, og det er immervæk noget af en forskel!

Jesper stred bravt, men hvad gør det, når modstanderen er superstormester. Curt overså undervejs en mat i 8, men vandt alligevel turneringens skønhedspræmie med følgende flotte parti.

GM Curt Hansen - Jesper Bruun

Jens Skjoldborg afsluttede mod Jan Christensen med en nydelig kombination.

Jesper Skjoldborg - Jan Nielsen

7. runde startede - naturligvis - med en hurtig stormesterremis mellem Jonny Hector og Simon Bekker-Jensen. Herved satte de sig på de to øverste pladser.
Selvom både Peter Heine og Curt Hansen vandt sikre sejre, var de kørt alt for langt agterud til at kunne true Jonny.
Læseforeningen viste endelig tænder. Erik Mathiesen fik remis mod David Bekker-Jensen, mens Per Stentebjerg, Morten Rud og Rene Rauer alle vandt - sidstnævnte over Johnny Holler. Brian Jørgensen sluttede turneringen af med at kvæle Jesper Bruun med en fremstormende bondehær.

Jesper Bruun - Brian Jørgensen

At Jonny Hector vandt var både flot og fortjent. 6 af 7 taler sit tydelige sprog. Jonny var godt nok i slemme vanskeligheder mod Curt Hansen, og mødte desværre ikke Peter Heine, men Jonnys sikre positionelle spillestil var helt klart dagens bedste i Brugerhuset. Fire spillere endte på 5 point. Her var det afgørende, at Peter Heine svigtede tidligt i turneringen. Lette modstandere i de to sidste runder kostede korrektion og Danmarks bedste spiller endte på 5. pladsen helt uden for præmierækken.
Sølvvinder blev dagens helt store overraskelse Simon Bekker, der fonnåede at skubbe Davor Palo og Curt Hansen ned på de næste pladser.

Slutstillingen i mestergruppen:
Mester:
1 GM Jonny Hector (Nordkalotten)      6.0
2 IM Simon Bekker-Jensen (Helsinge)   5.0
3 IM Davor Palo (Enkeltmedlem)        5.0
4 GM Curt Hansen (Tønder)             5.0

Bedst under 2200:
Per Stentebjerg-Hansen (Læsefor.) 4.0

I Basis 1 var Læseforeningen repræsenteret med 5 deltagere. Niels Henrik Cappelen, Christian Winther, Brian Kristiansen, Jens Rasmussen og vor gamle formand Palle Halkier forsøgte alle at holde fanen højt. Desværre floppede alle i en gruppe hvor FREMs Jess Nykjær førte fra start til mål og først i de to sidste runder måtte afgive et par remiser.
Niels Henrik Cappelen viste dog i et enkelt glimt, at han sagtens kan spille skak - også uden i sin dronning. Partiet blev kåret som bedste parti i basis 1.

Niels Henrik Cappelen - Torben Black

Sluttelig et parti, hvor den senere turneringsvinder (af basis 1) udnytter, at Axel Nielsens nevø har fået sig et par svage bønder. Den var nok ikke gået mod Axel!!

Jess Nykjær - Hans Jørgen Nielsen

Slutstilling i basis 1:
1 Jess Nykjær (Frem)                 6.0
2 Asbjørn Korsholm (Viby)            5.5
3 Rasim Busuladzic (Perlen)          5.0
4 Claus Marcussen (Erritsø)          5.0

Bedst under 1700:
Erling Rasmussen

I Basis 2 havde vi Morten Espersen, Villy Nielsen og Flemming Schmidt med. Hvor Villy og nok især Flemming skuffede en anelse, var Morten Espersen længere fremme i skoen og endte på en flot 5. plads, der gaven ratingpræmie for bedste præstation under 1300.
Topplaceringeme blev indtaget af trioen Casper Emil Rouchmann, Mads Aridersen og Lars Petersen, der alle endte på 5,5 point. Gruppens skønhedsparti blev vundet af Johnni Marcussen for følgende gevinst i anden runde mod Morten Jannik.

Jonni Marcussen - Morten Jannik

Morten Jannik havde senere end kanonstilling i partiet mod Teddy Olesen, men Teddy endte med at sno sig ud af vanskelighederne og høste hele pointet.

Morten Jannik - Teddy Olesen

Undervejs i turneringen havde vi genoplivet Axel Nielsens gamle succes, Gåseturneringen. Efter hver runde opslog vi en problemopgave med fire svarmuligheder. Med 30 deltagere blev tiltaget en stor succes, men kun 5 fonnåede at løse alle opgaver korrekt. Det var især sidste opgave, der sprængte feltet. En ikke-navngiven stormester fra Kerteminde måtte bl.a. strække gevær mod Axels gamle opgave!
Blandt de få, der løste alt korrekt, vandt Casper Emil Rouchmann en gås in absentia. Vi måtte desværre sande, at gåsesæsonen endnu ikke er sat ind. Men unge Casper fik strenge instrukser om, ikke at snolde de udleverede pengene bort, før julegåsen skal på bordet!
Andenpræmien blev udtrukket blandt alle, der havde blot en korrekt løsning. Palle Halkier fik en bog om Kasparovs store forgængere ud af sine - ikke helt forgæves - anstrengelser med præmieopgaverne.

Sluttelig vil jeg på arrangørernes vegne sige tak til alle jer, der deltog og var med til at mindes Axel. Jeg håber, I havde en lige så god da som vi, der arrangerede turneringen.

Æret være Axel Nielsens minde!

(jf. papirudgaven for tabeller med den samlede stilling i mestergruppen, basis 1 og basis 2 og for de manglende partier)
Top

Fynsmesterskabet 2005
af Mads Bilde Svendsen

Fynsmesterskabet var i år henlagt til Indslev Skakklub, og blev kombineret med deres traditionsrige Indslev Open. Ingen andre klubber havde vist interesse for at arrangere turneringen efter at FREM havde takket nej til endnu en tøm. Selvom der selvfølgelig var langt derud hver tirsdag, var det et udmærket stævne, de havde fået op at stå. Der var dog måske et men, men ikke et jeg eller de tre andre læsedrenge mærkede til. Det at Jens, Morten, Rene og jeg var rated over gennemsnittet placerede os alle i rummet længst væk fra kantinen. Det rum der lå tættest på var kun adskilt af en på ingen måde lydtæt skydedør fra kantinen, som var det eneste sted man måtte ryge ....
Årets mesterklasse var interessant fordi det for første gang var muligt at vinde.

Carsten har jo i mange år støvsuget titler ind i turneringer på Fyn og har haft FM som sit yndlings sugested. I år var det pludselig åbent og det var vel kun FREMs nye formand Jesper Knudsen og Per Skjoldager som ingen troede på som mester. Jesper var med for at lære, og man kan sjovt nok ikke være Fyns bedste skakspiller, når man er jyde som Per jo er. Istedet kunne han så vinde Indslev Open, og som man kan se i nedenstående tabel, så gjorde han det.

FM 2005

Selvom det ser ud som om jeg fik en rigtig god start så lyver tabellen. Første rundes parti mod Morten var udsat og 4. og 5. runde var byttet om. Jeg afviklede altså turneringen i runde rækkefølgen 2-3-5-1-4-6-7. Det er lidt vigtigt for mig at nævne det, da det ellers ser ud som en ned afgående kurve, og ikke en opadgående som jeg følte det til trods for mit tab i sidste runde.
Selvom 50% af de første 3 runder er meget pænt, er det jo ikke sådan man vinder turneringer, men vendepunktet kom i mit fjerde parti mod Morten, der nok snart er træt af at tabe til mig.

Mads Bilde Svendsen - Morten Topholm Rud

Efter denne sejr fik jeg lidt hjælp af Tom der gik selvmat mod mig runden efter. Pludselig havde jeg første FM­matchbold jeg skulle bare lige slå Viggo, der var á point med mig. Jeg fik som sædvanlig ikke min åbningsforberedelse ind og blev stille og roligt skubbet af brættet, kun en fejl i tidsnøden gjorde at jeg slap med en halv.

Det var nu planen, at jeg ville vise det parti, som jeg har gået og klynket over ude i klubben, men det lader til at nullefanterne på mit værelse har spist det ....
I stedet er historien, at jeg spillede et rigtigt godt parti mod Kim. Jeg kom foran med to bønder og stod fint. Desværre røg jeg i noget mudder og tabte en kvalitet, og efter et langt slutspil måtte jeg ned. Det mest bitre er, at Viggo satte en halv til, så en sejr havde været nok til FM-titlen.

De andre læsedrenges præstationer:

Rene var en alt for venlig mand i turneringen. Af de fem remis'er kunne partierne mod Morten og Viggo nemt have givet mere, da han begge gange var materielt overlegen. Mod mig skulle han nok have presset lidt mere på i stedet for at tage min "nødbremseremis".
Morten har nok allerede fortrængt at han deltog. Efter en god start med sejr over Tom, fik han overhovedet ikke fat i partierne, og var mod Rene og mod Jesper heldig med at slippe med den halve.
Jens havde en resultatmæssig skidt turnering. Spillet var (hvad jeg så) ellers ikke helt ringe, men det klappede sjældent. Kun mod Martin Jørgensen fik han spillet til at fungere og med kombinationer og smarte mellemtræk rev han ham rundt.




3. Grandprix-lyn
af Robert Vollertsen

Mens undertegnede havde ret travlt med ikke at tabe til Rene i et udsat parti fra klubmesterskabet, dystede Jannick, Mads og Per om denne sæsons lynmesterskab. (Jeg skulle have været med for at have en chance.) Med flotte 8½ af 9 trak Jannick det længste stå og er sikker på en omkamp. Mads tabte overraskende til Casper Emil og kan blot glæde sig over, at han nu for alvor skal passe på sine egne skoleskakelever. Mads' score rakte til andenpladsen, og han kan stadig nå på samme antal OP-point som Jannick, hvis, ja hvis han vinder næste afdeling af GP-Iyn samtidig med at Jannick ikke bliver nummer to. Per kom blot på en fjerdeplads og kan altså ikke forsvare sin titel. Kim, som ikke var med denne gang, har stadigvæk gode chancer for at blive nummer et, men da han ikke er a-medlem, kan han ikke få titlen som klubmester.

Tabel

Top

FSU Pokalfinale
af Robert Vollertsen

Jeg har snakket med de ansvarlige organisatorer af FSU's pokalfinale, men de har desværre endnu ikke fået et konkret svar fra Odense Energi, hvornår deres lokaler vil blive stillet til rådighed. Formanden for FSU udtalte, at han ville sørge for et andet spillested, hvis Odense Energi ikke kommer med et udspil i denne uge.



DSU Pokalfinale
af Robert Vollertsen

Førsteholdet havde stor besvær med at stille med fire mand, men i sidste øjeblik lykkes det Per og Robert at få både Peter og Jørgen med. Ambitionerne var ikke store, og formålet var, især for Pers og Jørgens vedkommende, at få rørt lidt ved brikkerne. I anden runde stod lokalrivalerne fra Sydøstfyn på programmet, men i modsætning til divisionsopgøret blev denne kamp en klar affære. Sydøstfyn vandt på de tre nederste brætter, mens det lykkes for Lars, som var kommet ud i noget snavs mod Robert, at redde et halvt point hjem med nogle meget snedige trusler. At vi fik klø af Sydøstfyn, viste sig dog ikke at være så katastrofalt igen, da vores naboer endte med at få en flot sølvmedalje. Vi sluttede på en tilfredsstillende syvendeplads og scorede samlet 50%.
Læseforeningens tidligere medlem, Carsten Bank Krøldrup Friis, fik i øvrigt sin første titel som Danmarksmester, da han med holdet fra Aalborg Skakforening scorede flest point. Carsten blev tilmed den individuelle topscorer på anden brættet med 5 af 6. Læseforeningens andenhold (Mads, Rene, Jens og Dan) håbede at kunne erobre en medalje i bredderækken. Selv den lidt sløve start med 2½ af 8 mulige point kunne ikke dæmpe optimismen, og under middagen blev væddemål om, at andenholdet spiller sig på podiet, kategorisk afslået under henvisning til Jens' fantastisk konstante resultater med monradgambitten. Men den dejlige buffet på hotel Nyborg Strand forsynede spillernes hjerner åbenbart ikke med mere energi, tværtimod så holdet snarere ud til at holde middagssøvn i de resterende runder. Resultaterne blev ved med at være fæle, og holdet endte på en delt fjortendeplads.

Tabel




Klubturneringen

af Robert Vollertsen

I mesterklassen fører Erik og Jørn med 3 ½ point. Når dette blad udkommer spiller de to topopgøret inden sidste runde. Jannick, Rene og Peter udgør forfølgerfeltet med 3 point. Et mere udførligt referat med masser af partier vil komme i næste udgave af læsehesten.

Tabel

I basisklassen fører John med 4 point efter at have vundet topopgøret mod Flemming. Men gruppen er langt fra afgjort, da der er en del udsatte partier. Hvis Flemming vinder sin kamp fra tredje runde, så indhenter han John. Capser Emil kan gøre det en tak bedre; vinder han de to udsatte partier, som turneringsledelsen i øvrigt ønsker afviklet snarest mulig, så lægger han sig i front med 4½ point. Morten er heller ikke helt uden chancer for at vinde gruppen, forudsat at han vinder sit udsatte parti mod Nedzad. Men det er nemmere sagt end gjort, fordi Nedzad spiller godt.

Tabel



Tema-aften
af Robert Vollertsen

Mens tredjeholdet kæmpede om retten til at spille i Serie 1, var de de øvrige medlemmer indbudt til en tema-aften. Mads stod for underholdningen, men da der kun dukkede syv interesserede op, hvoraf de to tilmed troede, at der skulle spilles klubturnering (sic!), kunne en smilende Mads oplyse, at han havde forudset dette og derfor undladt at forberede noget som helst. I stedet gik vi i gang med en lille lynturnering med dobbelrunde.

Turneringstabel
Top

Fynsmesterskabet i Lyn
af Robert Vollertsen

Lørdag, den 21. maj, tog Per, Marie Frank Nielsen og undertegnede af sted til Indslev for at spille med i Fynmesterskabet i lyn 2005. I bilen talte vi blandt andet om den udvikling, som Maries spil har taget, siden hun havde skak som fag under hendes et­ årige ophold i USA. Hun bemærkede også, at hun har ret gode resultater med hvid, idet hun i år efter omtrent seks turneringer blot har tabt en enkelt kamp med retten til at trække først. Jeg var selvfølgelig hurtig på pletten og sagde straks til Per, at det var mod mig. Marie lod sig ikke drille, men svarede: "Ja, Robert. Det var godt, du slog mig, mens du stadig kunne." Vi lo alle sammen.

Der mødte kun ti deltagere op i Indslevs forsamlingshus, men rygterne går, at næste års Fynsmesterskab vil blive afholdt i Kerteminde under Kerteminde Weekend EMT. Det burde give et ordentlig ryk i deltagertallet ... og forhåbentlig også sætte antallet af kaffepauser ned.
Turneringsledelsen besluttede, al vi skulle spille dobbelrunde, Efter ni runder lå Kristoffer i front med otte point. Måske blev presset for stor, for i de næste par runder scorede han ikke særlig godt.

Robert Vollertsen - Kristoffer Dyrgaard

Turneringen blev meget spændende. Med blot to runder igen lå hele fire spillere på 11½ point, nemlig Kristoffer Dyrgaard, Kim Skaanning, Viggo Bove Quist og Robert Vollertsen, mens Per havde 11 og Marie 10½ point. Kristoffer havde dog et meget nemt restprogram og var næsten sikker på en omkamp.

I den næste runde tabte Kim. (Jeg tror, at det var imod Per, men jeg er ikke helt sikker.) Kristoffer og Viggo vandt.

Robert mødte Marie og havde en revance til gode fra det første parti, hvor Robert var meget, meget heldig, vandt en kvalitet og i sidste ende alligevel tabte partiet fortjent. Sådan skulle det ikke gå denne gang:

Robert Vollertsen - Marie Frank

Dermed var mine chancer spildt. Jeg må indrømme, at faren først gik op for mig, da Marie spillede tårnet til b7. Da jeg lå i sengen 8 timer senere, slog det mig, at det måske havde været en ide at spille 26...Df6 og dække tårnet med Dg7. Men på det tidspunkt ville jeg vel have tabt på tid små hundrede gange.

Som spået vandt Kristoffer i sidste runde. Viggo var altså nød til at vinde over undertegnede for at få en omkamp.

Robert Vollertsen - Viggo Bové Quist

Lige som for to år siden blev mit parti da i det mindste afgørende for Fynsmesterskabet i lyn. Tillykke til Kristoffer med Fynsmesterskabet 2005. Per endte på en andenplads, og han blev spurgt adskillige gange, om ikke han ærgrede sig over at have tabt mod Kresten, en spiller på 1200. Men Per viste stil ved at svare meget afklaret, at hans spil ikke var til mere end 13 på den dag. Den slags spekulationer fører ingen vegne, sagde Per, og havde han vundet over Kresten, så havde han nok bare tabt mod en anden.




Elo-listen
af Johnny Holler Johansen

1.  Per Stentebjerg Hansen  2231 (Uændret)
2.  Morten Topholm Rud    2216 (Uændret)
3.  Torben Østergreen-Johansen  2208 (Uændret)
4.  Robert Vollertsen  2184 (Vundet 15)
5.  Jannick Benneth Skow  2165 (Uændret)
6.  Mads Bilde Svendsen  2159 (Tabt 6)
7.  Jørn Moestrup  2140 (Uændret)
8.  Erik Mathiesen  2117 (Vundet 10)
9.  René Rauer Hansen  2102 (Vundet 23)
10. Peter Christian Grau  2082 (Uændret)
11. Johnny Harboe  2066 (Uændret)
12. John Erling Nielsen  1988  (Uændret)
13. Johnny Holler Johansen  1985 (Vundet 11)
14. Jens Rasmussen  1935 (Uændret)
15. Claus Børsen  1852  (Uændret)






 
 
 
Læseforeningens
Skakklub