Læseforeningens Skakklub

Læsehesten nr. 1 - 2006:
Torsdag 30. November

Læsehesten - Aktivitetskalender - Forsiden
Redaktørens hjørne - Kort nyt - Klubturneringen - Pokalskak - Skakprogrammer - Politiken Cup - Holdturneringen Nyborg open - Grandprix-Lyn - Indbydelser - Klubinformation -

Redaktørens hjørne

I indeværende sæson har jeg indvilget i at overtage redaktørposten af Læsehesten. Robert VoIlertsen har gjort det fremragende i de sidste mange år. Fra den nye redaktør skal der lyde en kæmpestor tak til Robert. Det bliver meget svært blot tilnærmelsesvist at tangere Roberts kvalitet og flid. Jeg håber at kunne løfte opgaven.
Til dette kræves der hjælp af klubbens medlemmer. Vær med til at vi får et levende og spændende klubblad! Hvis det kun er de samme to, tre stykker, der skriver i hvert nummer, bliver det hurtigt kedeligt og navlebeskuende.
Ligeledes bør du ikke tøve med at indlevere dit parti, hvis det har spændende momenter. Tag partlet med på en klubaften og få eventuelt hjælp til kommenteringen nf en klubkammeret.
Er der en variant du vil vide noget om? Redaktionen finder eksperten l klubben på området og giver dig dit svar. Klubben kan betragtes som en stor vidensbank indenfor skak, hvor medlemmerne har mangfoldige kompetencer.
Hvis bladet skal overleve kræver det, at nogle medlemmer udover bestyrelsen leverer stof til bladet. Det skal lyde en tak til Claus Børsen og Johnny Holler for deres selvstændige initiativer, der sikrede det første nummer i år af Læsehesten.

Peter Grau


Kort nyt

Bonn: Deep Fritz spiller for Øjeblikket mod Kramnik. Kramnik er sikret en halv million dollar i startpenge og får fordoblet sin hyre, såfremt han vinder. l. parti holdt Kramnik let remis. I andet parti gik det galt. Kramnik stod lovende og undgik trækgentagelse, hvorfter han overså mat i et (sie!) træk! Der er dog grund til en behersket optimisme på Kramniks vegne, idet han har spillet godt.
Bolbro: Læseforeningen satser på stor og spændende årsskifteturnering. Tilmeld dig i god tid! Augustturneringen: Peter Grau genvandt titlen som "officiel klubmester i hurtigskak"
Esbjerg: Morten Rud spillede stærkt i Vesterhavsturneringen! .
DSU: medlemstallet er mikroskopisk stigende!
Juleafslutning: Klubben byder på glogg, æbleskiver og underholdning d. 21.12.
Bardalona, Spanien: Rauer vandt 49 ratingpoint. Han mødte to GMer!
OM: Jens Rasmussen +42 ratingpoint
Fredericia: Carsten Bank Friis, bymester 2006 !
Nyborg: Johnny Holler satte efterårets rekord i Læseforeningen ved at vinde 78 p. i Nyborg Open
DSB: Det kører ikke på skinner endnu for DSB, hvilket kostede Chr. Winther 3 nederlag i 2. GP­lyn.
Bredstedgade: Moestrup - Grau 4,5 - 1,5 (Jørn var på hjemmebane!)
Aktivitetsniveau: Jens Rasmussen FM i turneringsaktivitet! Foreløbigt 9 koordinerede turneringer i år + holdskak!
e-skak: spændende holdkonstellation af "Læsedrengene", Mads Svendsen, Johnny Holler, Jacob Grauslund og Palle Halkier Jørgensen
Hjemmesider: Frem er på nettet igen! - fremskak.dk

Top

Klubturneringen Efterår 2006

Se slutstillingen for M, B1 og B2 grupperne her

Det var spændende at følge Allan Drost i gruppen. Allans spil var bestemt ikke rustent og 2,5 p. må siges at være hæderligt i denne gruppe, Et halvt point mere kunne det sagtens være blevet til mod Grau, hvor Allan havde opnået en tyk remisstilling, men blev storfusket på det groveste. Drosts karakteristika var en tilbøjelighed til uklare ofre på e6. l partiet mod Moestrup for eksempel, tøvede Allan ikke og ofrede hovedkulds en springer på e6 med fantastiske komplikationer og remis til følge. Nu da han har spillet sig i form, bliver Allan en hård nitte i forårsafdelingen af klubmesterskabet.

Vi skal her se Drost i aktion. Efter officerstab går partiet ind i en fantastisk kompliceret fase, hvor mit Fritz 8 hen ad vejen når at skifte mening utallige gange. Und dig selv fornøjelsen af partiet:

Johnny Holler - Alan Drost

Det var en stor fornøjelse for klubben, at fremmerne Per Arnt, Peter Kinggård, Rene Andreasen og Emil Rouchmann gæstede vores turnering. Det samme gælder Chresten Nielsen fra Gelsted. Det gav lidt ekstra kolorit med folk udefra, og de skal være hjerteligt velkomne en anden gang. PER spillede en god turnering, men holdt efter en fantastisk start dog ikke hele vejen hjem. I "finale"­ partiet mod Jannick stod Per superb og afslog endda to remlstllbud, hvorefter Jannick i bedste fuskerstil snød ham for hele pointet. Hvilket fører os frem til evalueringen af Jannicks turnering.
Jannick Skow havde tydeligvis genfundet sit spil. Når Jannick er i topform omgærdes hans spil af en aura af magisk taktik, der går, at han får point ud af hvad som helst. Det umiddelbare indtryk er dog, at Jannick kun i partiet mod Per havde brug for en turneringsvinders held. De øvrige partier var gode.

Lad os se turneringsvinderen i aktion!:

Jannick Skow - Alan Drost

Den nykårede Nyborgmester Johnny fik ikke sit spil til at gå op i en højere enhed som i Nyborg Open , men begrænsede ratingtnbet til en mikroskopisk størrelse.
For Rauer blev turneringen derimod et rent horror show, hvor intet ville lykkes. Rauers resultat i klubturneringen kontrasteres af sommerens flittige skakaktivitet, hvor Rauer opnåede nogle fine resultater med stor ratingtilvækst som følge. Rygtet vil vide, at han har spillet mod hele tre GMer i sommerferien! (Se de Firmian - Rauer andet steds i bladet).

Erik Mathiesen, der altid plejer at spolere klubturneringen for favoritterne ved at lægge sig alene i front med 4p. af 4 mulige, gjorde en undtagelse i denne turnering ved at lade sig nøje med to point. Mathiesens spil var i denne turnering meget eksperimenterende, og han tangerede mange gange det dristige niveau. Se blot her:

René Rauer Hansen - Erik Mathiesen

Peter havde en fin turnering. 4,5p rakte dog kun til en 4. plads!
Moestrup lavede en rigtig "Moestrup", hvilket vil sige en god turnering karakteriseret gennem fraværet af tabspartier. 5,5p gav et ordentlig boost på ratingkontoen. I sidste runde leverede han sammen me René Rauer et festfyrværkeri af et et parti i den skarpe najdorf-variant. Her blev bestemt ikke fedtspillet!:

René Rauer Hansen - Jørn Moestrup

Vedrørende hjemmekampe i holdturneringen:

Hvert hold har en holdleder samt en materialeansvarlig.

Den materialeansvarlige hjælper til med at sørge for opstilling af brikker før holdkampen.
Det er hverken bestyrelsens eller den materialeansvarliges pligt at rydde brætter væk.

Det er derimod dit ansvar at rydde op efter dig, når du har spillet!

Jannicks førsteplads sikrer ham retten til at møde vinderen af forårsdelen 2007 til en match om titlen som klubmester i LF. Ubekræftede rygter siger, at de potentielle udfordrere står i kø. Der tales om et ikke urealistisk snit på over 2100 rating i Forårsdelen!

B1 var præget af spændende kampskak og stor gæstfrihed overfor Emil, der leverede en rigtig flot præstation.

Jørgen Kvisthøjs indsats blev imødeset med spænding. Havde skakpausen gået ud over spillestyrken? Jørgen besvarede spørgsmålet ubesejret med fem point! Og nu er han spillet i form til forårsdelen af klubturneringen. I det følgende parti manøvrerer han sig langsomt men sikkert hen til en sejr mod en af Fyns bedste fightere:

Jørgen Kvisthøj - Jens Rasmussen

Se slutstillingen for M, B1 og B2 grupperne her

Flot turneringssejr af Christian Winther, der er ved at spille sig godt op ad ratinglisten igen. Christians giftige åbningsspil gav i flere tilfælde pote.
Dan Wulff vandt ligeledes en del ratingpoint, og spillede en god turnering. Peter Frank scorede langt under vanlig standard. Den fantastisk kreative spiller havde dog langt fra de samme problemer med at disponere sin tid, som han plejer.

Fra 2. runde:

Peter Frank Jørgensen - Chr. Winther

NB: Vedrørende afbud i klubbens turneringer;
Det er altid god skik at meddele ens modstander sit afbud personligt, såfremt man skulle blive forhindret.
Samtidig skal det indskærpes at afbud udelukkende pr. e-mail altid vil være at betragte som sidste mulighed. Det fulde ansvar for at afbudet når frem, påhviler vedkommende der melder afbud. Såfremt man alligevel løber denne risiko, kan konsekvensen meget let blive et nederlag uden kamp.



Fynsk pokalskak, 1. runde

af Johnny Holler Johansen og Claus Børsen

2. holdet - Johnny:

Både 1. og 2. holdet skulle spille deres første kamp i Fåborg, men da førsteholdet vandt uden kamp, skulle kun 2. holdet forsvare Læseforeningens farver dernede. Holdet trak den sværeste af de mulige modstandere, nemlig Rudkøbing. De stillede med en mand på næsten 2100 på 1. brættet, ellers folk på under 1540. En match, hvor Læseforeningen 2 var favoritter til en 3-1-sejr, var i vente. Hurtigt kom Jens Rasmussen 2 bønder foran, men hans konge var urokeret. Men der var ikke nok kompensation for bønderne. Til gengæld stod Rudkøbing bedst på det nederste bræt, hvor Nedzad Barlov ukorrekt ofrede en officer. Også på bræt 1 kom Læseforeningen 2 dårligt fra start, idet Johnny Holler Johansen i midtspillet så sig nødsaget til et kvalitetsoffer for at komme ud af de største vanskeligheder. På 2. brættet havde Allan Drost angreb mod den sorte konge på c8, så her så det lovende ud. Alt i alt lignede det 2-2. Først færdig var Nedzad, der tabte. Selvom han havde en remis, hvis han tog modstanderens sidste bonde. I så fald ville modstanderens mer-springer ikke have nogen betydning. Dernæst førte Jens sine to merbønder til sejr og Allans angreb blev byttet ud med et vundet slutspil. Altså 2-1 til Læseforeningen 2. På bræt 1 fik Johnny unødvendige chancer, men en afsluttende buk kostede en løber. Altså 2-2 og omkamp. Nej, ingen omkamp, idet Rudkøbing havde stillet forkert op på de to nederste brætter. Så de 2-2 blev konverteret til 3-1 til Læseforeningen 2, der derfor gik videre.

Farve for førstnævnte Læseforeningen 2 Rudkøbing Resultat
Hvid Johnny Holler Johansen Poul Eriksen 0-1
Sort Allan Drost Arne Gregersen 1-0
Hvid Jens Rasmussen Steen Gravesen 1-0
Sort Nedzad Barlov Ebbe Rømer 0-1

Andre resultater : Læseforeningen 1 videre uden kamp
                           FREM 4 - Fåborg 2  4-0
                           FU - Søndersø  1-3

3. holdet - Claus Børsen rapporterer:

Hermed resultaterne fra pokalkampen hos Frem i går. Vi – dvs. LF3 – var så uheldige at trække det meget stærke hold Nyborg 1, og det blev det ventede nederlag på 0-4. Efter en hæderlig start på partierne blev først Christian, derefter Dan og til sidst Niels Henrik nedkæmpet. Jeg selv kæmpede til det sidste i et meget spændende parti mod Stig Gorm Jensen, hvor jeg efter en fejlberegning mistede en bonde i åbningen, men senere fik en hel del modchancer, hvoraf den sidste først kunne afvises med ca. 5 minutter tilbage til hver. Dette lange parti medførte, at jeg først efter at der var ryddet op i lokalet, og jeg var på vej hjem opdagede, at jeg ikke havde fået underskrevet den holdseddel, som jeg selv havde udfyldt og haft liggende på mit bord. Under alle omstændigheder blev resultatet af matchen følgende:


Bræt 1: John Frederiksen, Nyborg (hvid) – Niels Henrik Cappelen, LF 1-0
Bræt 2: Stig Gorm Jensen, Nyborg (sort) – Claus Børsen, LF 1-0
Bræt 3: Preben Sig, Nyborg (hvid) – Christian Winther, LF 1-0
Bræt 4: Jørn Schmidt, Nyborg (sort) - Dan Wulff Kristensen, LF 1-0
Samlet : 4-0
Claus

Andre resultater : Indslev - FREM 6  3-1
                           FREM 5 - FREM 2  0-4
                           FREM 1 videre uden kamp

Fra Middelfart : Nr. Aaby Junior 3 - FREM 3  1-3
                         Sydøstfyn - Sidespringeren  ½-3½
                         Odense - Lindøbisserne  ½-3½
                         Lærkeskolen - Middelfart  2-2, 2-2, 1-3

Fra Nyborg : Nr. Aaby Junior 2 - Næsby 1  0-4
                     Nr. Aaby Junior 1 - Udfordrerne  ½-3½
                     Fåborg 1 - Nyborg 2  2-2, 2½-1½
                     Nyborg 4 - Nyborg 3  ½-3½


Top

Skakprogrammer

af Peter Grau

Rybka 2.1 & Chess openings

Når Læseforeningen efter næste sommerferie indleder endnu en forrygende sæson, er det samtidigt tiårsjubilæet for den berømte match imellem Gary Kasparov og IBMs Deep Blue program.

Denne match symboliserede for alvor at computere inden for skak er mennesket overlegen. Medens Deep Blue var et prestigeprojekt for IBM, der kørte softwaren på en fantastisk stærk computer, er de stærke skakcomputere nu blevet hvermandseje. En almindelig discount-pc kan i dag med lethed begå sig i verdenseliten af menneskelige spillere. Succeskriteriet for Kramnik i hans kommende match mod Deep Fritz vil formentlig være et uafgjort resultat eller et knebent nederlag.

Det fascinerende er at software nu kan erhverves for en overkommelig pris. Både Fritz 10 og Rybka kan erhverves hos Dansk Skaksalg for rimelige 425 kr.

Jeg skal her prøve at beskrive nogle af de erfaringer, som jeg har gjort med mit nyerhvervede Rybka program.

I et af de næste numre af læsehesten håber jeg, at vi kan lokke klubbens ubestridte kapacitet indenfor computerskak. Dan Wulff, til at berige os med up-to-date nyheder fra computerskakkens verden.

Samtidigt kunne det være sjovt, såfremt en læsedreng, der har erhvervet sig Fritz 10, vil skrive om sine erfaringer!

Rybka - De første sonderinger

Den eneste baggrund jeg har indenfor skakprogrammer er et nødtørftigt kendskab til Fritz 8 og Chessbase 8. Følgelig vil disse programmer udgøre sammenligningsgrundlaget for Rybka.

Fritz og Chessbase udmærker sig ved en meget høj grad af brugervenlighed. Rybka og Chessbase kan ikke bruges sammen, idet Rybka lægger sig op ad ChessAssistent. der er en konkurrent til Chessbase. På det danske marked er det Fritz og Chessbase, der er førende. Jeg har dog ladet mig fortælle af Chessassistentbrugere, at det også er et lækkert program.

Rybka er opbygget efter Chessassistent, men kan hvile i sig selv. Oven I skakprogrammet følger der nemlig over en million partier med.

Personligt havde jeg svært ved at sætte mig ind I Rybka. Nogen ørn til computere er jeg bestemt ikke, så den første nat efter købet blev lang og satte mig adskillige grå hår i hovedet. Dog vil jeg føje til, at det var arbejdet værd. Pludselig er der nogle funktioner, som man bliver maget glad for.

Rybka og åbningsspillet

I studiet af åbninger har Rybka en af sine stærke sider. Ved siden af skakprogrammet dukker de velkendte skarnaer fru Encyclopedia of Chess Openinqs op. Her blot med den forskel, at man med et klik på musen straks kommer Ind på det, som man søger uden møjsommeligt at skulle finde de respektive noter i bøgerne! Endvidere må man i forhold til de klassiske ECOer ikke kun nøjes med et par træk, men kan, såfremt man har lyst, se partierne I deres fulde længde.

Udover ECO skemaerne ser man simultant en anden menu, hvori der udover kandidattrækkene også tilføjes nyttige evalueringer, hvor hyppigt trækkene er forekommet, succesrater samt Rybkas vurderinger.

Rybka har endvidere en indbygget testversion, som kan være belærende og underholdende på samme tid. Man vælger for eksempel at spille spansk med de hvide brikker mod Rybka, hvorefter den svarer igen med diverse teorivarianter. Når man har spillet mindst fire spil i den samme åbning, evaluerer Rybka ens åbningsspil. Hvor Rybka ikke er helt enig, kommer den med forslag til forbedringer. Personligt synes jeg, at der her er tale om glimrende indlæring gennem leg.

Analyse af egne partier

Af erfaring ved jeg at mange læsedrenge efter et spændende parti efterfølgende sætter computeren til at analysere det. Derfor skal der også falde et par kommentarer til denne funktion. Jeg tror, at brugere af Fritz generelt er ret begejstrede over analysefunktionen. Med et par meget enkle kommondoer analyserer Fritz hele partiet og sætter sågar efter ønske tekst på varianterne. Mine egne erfaringer fortæller, at Fritz, selv med meget kort tid til analysen, ikke bare strøer om sig med unyttige kommentarer. Kommenteringen er som regel koncis.

Rykba har en blunder-check-funktion, der fungerer helt upåklageligt. Min oplevelse er dog, at Fritz­programmerne er lidt mere brugervenlige på dette område. I Rybkaprogrammet synes jeg, at det er omstændeligt at gemme sine egne partier i en database. Det er min fornemmelse, at Rybka trods sin hævdelse af at være et stand alone program giver det største udbytte, såfremt man samtidig benytter sig af ChessAssisten- programmerne. Fritz reklamerer med. at man i 10eren kan få grafiske illustrationer af planer i givne stillinger. Det lyder bestemt spændende, hvis det virker.

Rybka skal man nok vælge, hvis det er den rå regnekraft, som man går op i. Over 3000 i rating aftvinger bestemt respekt! Eksperterne må tage over og vurdere, hvordan Fritz 10 klarer sig styrkemæssigt over for Rybka.

Det følgende eksempel har jeg fundet under surfing i Rybkas fascinerende åbningsdatabase. Partiet er fra 1947. Partiets tema drejer sig om materiale over for udvikling og aktivitet.

Semenenko - Perfiliev [C57]

Referat af holdkampe:

Husk at lave en klar aftale før hver holdkamp om, hvem der skriver referat



René Rauer Hansen i Politiken Cup (22.-30. juli 2006)

af Peter Grau

Rene Rauer var den eneste læsedreng, der deltog i årets udgave af Politiken Cup 22.-30. juli 2006. Efter en sikker, men måske lidt uambitiøs, start på turneringen ramlede Rauer hovedkulds ind i den tidligere amerikanske mester Nick de Firmian!

Nick de Firmian (2559) - René Rauer Hansen

Betænkningstid i Årsskifteturneringen:

75 Minutter til 40 træk, derefter 15 minutter til resten af partiet til hver spiller med tillæg 30 sekunder pr. træk fra træk 1.

NB.: Under den første tidskontrol frem mod træk 40, er der stadigvæk noteringspligt, når du har under 5 min. tilbage af din tid. Det er fordi du får 30 sek. ekstra pr. træk

Ovenpå kamptumulten sundede Rauer sig med en remis mod Marie Frank (27 træk), hvorefter det i 5. runde gik galt. Vi kommer ind efter de første 50 træk. Lad os se Thomas Nielsens flotte finish!

Stilling fra politiken cup

51. Sf6+, Kh8
52. Dh6+ ! Slam! 1-0

I 6. runde kom Rauer igen:

René Rauer Hansen - Harry Andersen

I de sidste 4 runder lavede Rauer 3 p. Det begrænsede ratingtabet til en bagatel, men når man ser på spillet, får man fornemmelsen af at det kunne være blevet til mere.

Rauer sluttede med 5 p. på en placering som nr. 73-108. I ratinggruppen 2001-2100 blev Rauer nr. 12 af 54 kandidater.

De respektive resultater:

1. Stig Allan Snähre (1594) - Rauer remis
2. Rauer - Tobias Bøie (1469) 1-0
3. Nick de Firmian GM - Rauer 1-0
4. Rauer - Marie Frank (1955) remis
5. Tharns Nielsen(1956) - Rauer 1-0
6. Rauer - Harry Andersen (1891) 1-0
7. Rauer - Bas Friesen (1871) 1-0
8. Carl Wustefeld (2248) - Rauer 1-0
9. Rauer - Nils Petersen (2007) 1-0


Holdskak

1.runde

Serie 1, kreds 2

Læseforeningen 3

Indslev 1

3-5

Jens Rasmussen Thomas Buur

0-1

Niels Henrik Cappelen Dennis Jespersen

1-0

Claus Børsen Hans Ove Andersen

0-1

Jens Skjoldborg Poul Jacobsen

0-1

Christian Winther Andrew Velarde

1-0

Peter Frank Jørgensen Joakim Hansen

1-0

Dan Wulff Kristensen Henning Meldgaard

0-1

Villy Nielsen Jacob Buur

0-1

Andre resultater : Assens - Gelsted 1  4½-3½
                           Højfyn - Middelfart   5-3
                           Søndersø - Nr. Aaby Junior 2   4½-3½

2.runde

Sejr til tredjeholdet

Den 14. november udkæmpedes tredjeholdets anden match i Gelsted, hvor Læseforeningen skulle forsøge at revanchere sig for nederlaget i første runde mod Indslev. Med megen møje og besvær lykkedes det at samle 8 mand til udekampen i det Vestfynske denne tirsdag aften. Mens nederlaget i første runde (3-5) var ventet, var kravet til denne match en klar sejr, også selv om LF3 måtte stille med et par reserver. For bortset fra sidstebrættet var ratingforskellen markant i odenseanernes favør, og en gevinst i omegnen af de 6-2 måtte kunne påregnes. Det gik dog ikke helt som forventet. Christian og Nedzad, der begge mødte forsinket op, fik lynhurtigt indhentet de manglende træk! og var de første, der var færdige. Christian havde partiet under kontrol og vandt sikkert, mens Nedzad noget skuffende måtte affinde sig med en død remis. Vi, der ellers kender Nedzads taktiske evner, kan godt ærgre sig lidt over, at han ikke brugte lidt mere tid på at udtænke nogle fiduser over for en ikke særlig skræmmende modstander. Dan er også kendt for at spille (for) hurtigt, og allerede i åbningen fik han fremprovokeret en lovende stilling; men Dan var koldblodig nok til at køre pointet i hus. Til gengæld måtte kasserer Jens Peter indkassere et nul efter et hurtigt officerstab.
På førstebrættet var Læseforeningen blevet forstærket af ”debutanten” Søren Just Hansen, som i længere tid kun har optrådt i lynturneringer. På papiret skulle Søren være klar favorit, og han startede da også forsigtigt og solidt. Undervejs i partiet opstod der nogle taktiske muligheder, som imidlertid først blev opdaget, efter at partiet var slut - med remis som resultat. I mellemtiden havde solide Peter Frank fået oparbejdet en mindre fordel, som til sidst udmøntedes til et point. Holdleder Claus fik ret hurtigt etableret et pres i d-linjen, og et par fejlagtige kongetræk blev straffet konsekvent med officersgevinst efter et par ubehagelige bindinger. Stillingen var herefter 5- 2 til Læseforeningen. Tilbage var der nu kun Niels Henrik, der havde vundet sit holdkampparti mod Indslev. Han kom igen godt fra start, men mistede siden en bonde og brugte lang tid på at finde en kompensation. Det lykkedes ikke, tiden gik, og man havnede man i et tårnslutspil, hvor Niels Henrik fortsat havde en bonde for lidt. Modstanderen fandt ikke den hurtige gevinst, men lavede i stedet et dårligt bondetræk. Niels Henrik kæmpede tappert, men forgæves i stigende tidnød, og med ganske få sekunder tilbage på uret måtte han strække våben. Facit: 5-3 til Læseforeningen.

Claus

Gelsted 1

Læseforeningen 3

3-5

Chresten Nielsen Søren Andreas Just Hansen

½-½

Bjarne Andersen Niels Henrik Cappelen

1-0

Kurt Hansen Claus Børsen

0-1

Ronn Rasmussen Nedzad Barlov

½-½

Frode Christiansen Christian Winther

0-1

Åge Kristensen Peter Frank Jørgensen

0-1

Leif Fischer Dan Wulff Kristensen

0-1

Peder Nordborg Jens Peter Møller

1-0


Andre resultater : Assens - Middelfart  1½-6½
                           Højfyn - Søndersø   3-5
                           Nr. Aaby Junior 2 - Indslev 1  2½-5½

Top

Præmiekonkurrence!

I begge opgaver gælder det, at hvid trækker og vinder!

Præmieopgave 1 Præmieopgave 2

Løsningerne afleveres til et medlem af betyrelsen senest d. 1. februar.

Læsere med min. 1 rigtig, deltager i lodtrækningen om to flasker to vin!

Vinderen offentliggøres i Læsehesten nr. 2



LF - SK68

af Peter Grau

Da vi mødte SK68 sidste år vandt vi lidt heldigt på marginalerne. Denne gang var vi svækket af Pers fravær grundet kobberbryllup. Målsætningen var derfor lettere afdæmpet. 4-4 eller 4,5-3,5 ville være fuldt tilfredsstillende.

Det startede godt. Morten kreerede en fin miniature mod Jes Harholm.

Morten Topholm Rud - Jes Harholm

Carsten holdt fint balancen:

John Mortensen - Carsten Bank Friis

Men fra dette punkt i matchen så det ikke alt for lyst ud for LF. En spiller fra SK68 lavede en prognose på 6-2 i SK68s favør, og det så unægteligt lidt trist ud. Robert mistede en kvalitet. Rauer var en bonde nede. Graus og Jannicks partier var uklare, Torbens stilling lettere presset og Moestrups vinderkombination virkede ikke efter planen.

I gensidig tidnød tabte Jannick en svær stilling. Moestrup måtte ned. 1,5 - 2,5

Nu var vi yderst tilfredse med en 4-4.

Oven på den dukkert, der kostede Robert en kvalitet, tog Robert sig sammen og startede egenhændigt læsedrengenes come-back.

Robert Vollertsen - Torben Steffensen

Rauer reddede herfter et vigtigt halvt point i hus:

Jesper Hansen - René Rauer Hansen

Herefter var stillingen 3-3. Torben og Peter sad tilbage. Peters var måske ikke helt klart og Torben stod højst til at høste et halvt point.

Peter Grau - Bjarne Pedersen

15 minutter senere skete det utænkelige. Givet vis grundet presset for at vinde en remisstilling satte Torbens modstander et tårn i slag!

Allan Bangsbro - Torben Østergreen-Johansen

Slutstilling 5-3. Næsten i overkanten af det fortjente.

1. Division gruppe 2

Læseforeningen 1

SK 1968  2

5-3

Carsten Bank Krøldrup Friis John Mortensen

½-½

Morten Topholm Rud Jes Uffe Harholm

1-0

Torben Østergreen-Johansen Allan Bangsbro

1-0

Robert Vollertsen Torben Mølgaard Steffensen

1-0

René Rauer Hansen Jesper Maul Hansen

½-½

Peter Christian Grau Bjarne Pedersen

1-0

Jannick Benneth Skow Andreas Kastberg

0-1

Jørn Moestrup Krishnan Sudharsan

0-1

Andre resultater : Silkeborg - Århus 1½-6½
                           Ribe - Viby  4½-3½
                           Nordre 1 - Skolerne 2  4½-3½


Ribe - Læseforeningen 4-4

af Peter Grau

Oprykkerne fra Ribe har, omend LF på papiret er ratingfavoritter, et slagkraftigt hold anført af IM Christian Kyndel.  Da vi for første gang i denne sæson kunne stille i stærkeste opstilling, var vi optimistiske.

Det var ikke de vilde taktiske forviklinger, der prægede matchen. Der blev kæmpet hårdt med solide positionelle opstillinger fra begge parter til følge.

Inden for en time var de første remiser i hus. Per Stentebjerg tog en hurtig remis med sin kære caro-kanner og kort tid efter fulgte Morten Rud trop.

Carsten Bank Friis, der i dag var særdeles hårdt matchet, holdt flot remis. Holdet satte stor pris på at Carsten overhovedet stillede op -der er forrygende travlhed i hans butik for øjeblikket - samt det vigtige halve point han fik spillet sig til.

Torben spillede også en udramatisk remis. Stillingen 2-2

Målsætningen for dagens udbytte var nu steget i forhold til da vi ankom. Jannick (se nedenfor) og René Rauer stod godt og kørte sikkert to sejre hjem. 4-2

Tilbage sad Robert Vollertsen og Peter Grau. Robert mistede en kvalitet, men kæmpede hårdt videre.

Peter stod behageligt under partiet og endte i et tårnslutspil, der ikke kunne tabes.

Tårnslutspil er som bekendt altid remis. Dette gjaldt også her, men Grau skulle lige prøve, om han kunne spille modstanderen et puds. Det var alt for smart, idet Peter selv faldt i en nydelig fælde. Et unødvendigt pointtab. 4-3

Roberts modstander ofrede kvaliteten tilbage til et vundet bondeslutspil, men Roberts slutspilsteknik er som bekendt ikke ueffen, hvorfor intet syntes afgjort. Men ned måtte han. 4-4.

Ripenserne virkede lykkelige for resultatet, hvilket vi selvfølgelig er vældigt smigrede over i LF!

Hvis vi ser bort fra, at det burde være blevet til mere,  holdt vi med mindst mulig margin vores 2. plads i divisionen.

Der er også spillet skak i Århus i dag mellem topaspiranterne til oprykkerpladsen. Nordre I - Århus 5,5 - 2,5, hvilket gik stik imod ratingprognosen, der gik på 3,24 - 4,76.

Den 10.12. skal læsedrengene til Viby, som vi sidste år slog 5-3.Det bliver spændende, om vi kan gentage succesen!

Jannick og René var dagens mænd i skysovs. Her er en smagsprøve fra Skows parti. Skow har med de sorte brikker spillet den engelske åbning godt og demonstrerer her dynamisk gevinstførsel.

18...Rf8-f7 Diagram

 










19.Qd1–e2 Ra8-f8 20.Ng2-e1 g6-g5 21.Qe2-g2 Qh3xg2+ 22.Kg1xg2 f5xe4 23.d3xe4 Nd7-c5 24.Ne1–c2 g5-g4! angrebet på bondekædens rod splitter totalt hvids stilling 25.f3xg4 Nc5xe4 26.Rf1xf7 Rf8xf7 27.Bd2-e3 Ne4-c3 28.Rb1–b3 Nc3xd5 29.Be3xa7 b7-b6 løberen er kommet i detention 30.Rb3-d3 Nd5-f6 31.Nc2-e3 Rf7-d7 tårnet i nakken af den farlige fribonde - sorts forbundne fribønder må resultere i mindst en forvandling 32.Ne3-f5 Bg7-f8 33.h2-h3 Rd7-d8 34.Rd3-c3 Nf6-e8 35.Rc3-c4 d6-d5 36.Rc4-a4 d5-d4 37.Kg2-f1 Rd8-d5 38.Ba7xb6 c7xb6 Og resten er let. 0–1

 

Ribe

Læseforeningen 1

4-4

Christian Kyndel Pedersen Carsten Bank Krøldrup Friis

½-½

Lars Wilton Pedersen Morten Topholm Rud

½-½

Jimmy Andersen Torben Østergreen-Johansen

½-½

Robert Schütz Per Stentebjerg-Hansen

½-½

Arne Nissen Robert Vollertsen

1-0

Jan Rosenberg René Rauer Hansen

0-1

Peder Pharsen Peter Christian Grau

1-0

Hans Erik Leimand Jannick Benneth Skow

0-1



Fynsserien, Årslev mod Læseforeningen 2

af Johnny Holler Johansen

Mandag 23. oktober 2006 tog Læseforeningens 2. hold til Årslev med forventninger om en storsejr. Sådan så det imidlertid slet ikke ud efter partiernes åbninger. Allan Drost kom i et dobbelt tårnslutspil med 2 bønder for lidt, Johnny spillede forkert i Modtaget Dronninggambit og var derfor nede med en bonde. Også Jørn spillede med hvid en tvivlsom Modtaget Dronninggambit. Kurt spillede sort imod Preussisk i varianten, hvor hvid spiller 4. Sg5. Hvid fik en bonde, mens sort fik udviklingsforspring. Det var hvid, der kom bedst fra start. Eriks modstander ofrede en officer for et angreb, der dog ikke så farligt ud. Alt i alt stod hjemmeholdet på dette tidspunkt til en sejr på 5½-2½.

Men så begyndte udeholdets højereratede spillere at forpagte sig heldet. Jørn, Johnny og Kurt spillede remis og Allan vandt. Allan vandt blandt andet fordi Almars bønder på dronningfløjen var splittede, men især fordi Johannes begyndte at spille passivt. Jørn fik remis tidligt og Johnny havde en gevinststilling i tårnslutspillet. Det angreb, Jens Lund stablede på benene blev gendrevet og Erik vandt. Jens Rasmussen fik i begyndende tidnød gevinststilling, men begyndte at spille på angreb i stedet for at bytte tårne og derved få et let vundet spinger-mod-løber-slutspil. I dette slutspil ville Jens´ springer let tage bønder. Senere satte Bent sin løber direkte i slag. Jakob, der tidligere stod dårligere, vandt også. Også Jørgen sejrede.

Så den ventede storsejr kom i hus, men med meget besvær.

Årslev

Læseforeningen 2

1½-6½

Mikkel Clausen Jørn Moestrup

½-½

Jens Lund Erik Mathiesen

0-1

Jacob Christensen Johnny Holler Johansen

½-½

Johannes Almar Allan Drost

0-1

Knud Koudahl Jørgen Kvisthøj

0-1

Jan Nielsen Kurt Ploug

½-½

Niels Nielsen Jakob Grauslund

0-1

Bent Hansen Jens Rasmussen

0-1

Herunder følger stillingen, hvor Johnny kunne have vundet








Stillingen er efter 51.- Kxh6. Med 52. Ke5, Ta6 53. Tb7 fulgt af Te7 og Txe6 har hvid gevinststilling.


Top

Fynsserien, Læseforeningen 2 mod Frem 2

af Johnny Holler Johansen

Torsdag 16. november var der hjemmekamp mod det forventede tophold fra Ungdomshuset. Men FREM 2, aftenens modstander, var nærmere bundhold efter det overraskende nederlag til deres 3. hold i 1. runde. Ratingtallene fortalte om en lille sejr til FREM, men sådan blev det absolut ikke!

For allerede efter 70-80 minutter stod hjemmeholdets spillere til at tabe stort, idet bræt 3, 5, 7 og 8 stod klart til tab. Samtidig spillede Erik med hvid for aggressivt med f-bonden og derved kom til at stå næstbedst. Så det så ikke særlig godt ud, da kun Jakob stod bedst på de andre brætter. Men på bræt 1 kunne det gå hvad vej det skulle, da spillet her var skarpt.

Først færdig var Jakob på bræt 6, desværre fik han kun remis ud af sin gode stilling opstået efter en variant i Grünfeldindisk, hvor han med hvid ofrede c3-bonden. Herefter gik der 1½-2 timer inden de næste afgørelser faldt. Som ventet flest sejre til FREM-folkene. Jørgen Lynggard tabte dronningen på bræt 1 og tabte partiet kort efter (senere har jeg fået fra Mathias, der var Jørgens modstander, at Jørgen kom dårligt fra start i Dragen og at hans dronning ikke gik tabt. Jeg undskylder herved over for Mathias). Samme vej gik det for Erik efter han ellers var kommet en officer foran. Men så solgte han et tårn. På bræt 4 spillede Jørgen Kvisthøj remis. På dette tidspunkt lignede det et nederlag på 1-7 idet de sidste 4 partier var på bræt 3, 5, 7 og 8, altså de fire steder, hvor vi nærmest fra start stod til tab. De sidste tre af dem tabte, mens Alex Sørensen i startende tidnød med hvid gik i en fælde og kom til at stå til tab, da der røg to løbere for et tårn. Også fordi hans fribonde på d6 gik tabt. Men den vigtige hvide bonde på b5 blev ikke spist da den kunne blive det. Så derfor senere remis.

Alt i alt et stort nederlag.

Læseforeningen 2

FREM 2

1½-6½

Jørgen Lynggaard Mathias Meunier

0-1

Erik Mathiesen Jesper Knudsen

0-1

Johnny Holler Johansen Alex Sørensen

½-½

Jørgen Kvisthøj Bent Jensen

½-½

Kurt Ploug Michael Madsen

0-1

Jakob Grauslund Jonas Nilsson

½-½

Jens Rasmussen Bent Carl Christensen

0-1

Niels Henrik Cappelen Jan Kuntz

0-1


Nyborg Open 2006

Johnny spillede sig overraskende frem til en flot turneringssejr i årets udgave af Nyborg Open, Nedenfor følger Johnnys referat af turneringen sakset fra hans hjemmeside jojje.dk

Nr. Navn Rating Forv. Ialt Plac. Ny rating
1 Johnny Johansen LF 1843 2.7 ½8 ½2 31 14 5½ 16 7½ 5  1-2 1921
2 Jørgen Hansen Nyborg 1957 3.9 17 1½ 08 ½3 41 ½5 6½ 4  3-4 1960
3 Jørn Moestrup LF 2019 4.55 ½6 71 01 2½ ½8 14 5½ 4   3-4  2008
4 Knud Aage Rasmussen Odense 1799 2.25 05 6½ 17 10 02 30 08  8 1777
5 Preben Sig Nyborg 1906 3.4 41 8½ 16 71 ½1 2½ ½3 5  1-2 1954
6 Heinz Furrer Ringkøbing 1908 3.4 3½ ½4 50 81 ½7 10 ½2 3  6 1896
7 Claus Marcussen Erritsø 1881 3.1 20 03 40 05 6½ 81 ½1 2  7 1848
8 Peter Christian Grau LF 2034 4.7 1½ ½5 21 06 3½ 07 41  5 2010

18. august startede turneringen, der har deltagelse af 42 spillere fordelt på denne mestergruppe og 4 basisgrupper. I min gruppe, mesterskabs gruppen, var der i 1. runde afbud fra Claus Marcussen, hvorfor kun tre opgør blev spillet. Efter lige åbningsspil, lidt atypisk fra Preben Sigs side med en springer på b6, kom Knud Aage med hvid i problemer, vist nok grundet c4-bonden og tabte. Også Jøm Moestrup førte de hvide brikker, nemlig mod den tidligere fynske spiller Heinz Furrer. Furrer er en solid spiller, der også kan noget taktisk. Det viste han i dette parti, hvor han for en kvalitet fik forbundne fribønder. I dette slutspil blev partiet givet remis. Mit eget parti, hvid mod Peter Grau, var aftenens længste parti, i hvert fald tidsmæssigt, idet vi, bortset fra et kvarters tid, gik spilletiden ud. Trods det, var det først sent i partiet, at tidnød opstod, og så kun hos Grau. Forklaringen, var at han i det 65 træk lange tårnslutspil hele tiden forsøgte at vinde. Men det kunne han ikke, så med konge og tårn til hver samt en sort fribonde på h2, der uvægerligt ville falde, blev der taget remis. Optakten til slutspillet var hvidt spil på kongefløjen og sort angreb på den anden side af brættet. Blandt andet ville det være farligt for Grau at tage tilbudte bønder på b2 og a2 .

25. august var der fuld runde i mesterskabs gruppen. Selvom tre af partierne sluttede remis, var der kump om det i alle tilfældene. Mit eget parti mod Jørgen Hansen var et af dem. Med sort spillede han Hollandsk med opstillingen f5, e6, d6 og Lb4. Jeg var ikke helt inde i denne opstilling og lavede et forkert bondeoffer i træk 14. Herefter stod han til gevinst i 8 træk, men blandt andet en forkert trækfølge kostede ham gevinsten. En smart måde at give kvaliteten tilbage på gav mig et slutspil med en bonde mere. I tårnslutspillet med merbonde blev det remis. Med hvid håbede Peter Grau at vinde over Preben Sig, og i starten så det sådan ud. Preben spillede Aljechins Forsvar og blev presset tilbage ret hurtigt, og Grau havde en fri c-bonde. Men så fik Preben slået kontra og begge havde en fribonde på anden række. Her havde Preben visse chancer, men en afvikling gav et dødt remis-slutspil uden de to fribønder. Med hvid fik Knud Aage aftenens tredje remis mod Heinz Furrer efter et parti, hvor der var et interessant bondeoffer fra hvids side. Sidste parti i gruppen var Jørns sejr over Claus Marcussen. Claus åbnede med 1. f4 og det blev til Pirc med hvids e-bonde på 5. række. Denne aktive stilling fik Claus ikke udnyttet og siden fik Jørn overtaget. Det sluttede med, at Moestrup fik sat en springergaffel på tårn og løber ind.

1. september var der tre partier, der blev spillet, idet Knud Aage Rasmussen vandt uden kamp over Claus Marcussen. Preben Sig bragte sig op på førstepladsen med sejren med hvid over Heinz Furrer. Der blev spillet lukket Siciliansk med hvidt slag på e5 med f-bonden, med ideen om, at Sf6 skulle presses. Den sorte konge var længe på e8 og senere var Heinz nogle bønder nede og tabte da også. Peter Grau kom også med i top-3, det skete med sejren med hvid over Jørgen Hansen. I Spansk fik Grau, i et kompliceret midtspil, muligheden for at vinde en springer i tre træk. Denne chance greb han og stod derved bag den hurtigste gevinst denne aften i mesterskabsgruppen. Min egen gevinst med sort over Jørn Moestrup var gruppens næstsidste afgørelse. I Fransk spillede vi fremrykningsvarianten (3. e5) og jeg spillede f6-varianten. Som i gruppens andre to partier var sorts konge urokeret. I 13. træk lavede Moestrup en alvorlig fejl, og selvom partiet varede yderligere 23 træk, var der ikke tvivl om udfaldet. Også selvom jeg lavede en fejl, der kostede overskudskvaliteten (efter den fejl havde jeg stadig de to merbønder). Til sidst gjorde Moestrup det også let for mig ved at sælge en springer.

8. september var der fuld runde i mesterskabsklassen. Peter Grau spillede med hvid en chancerig gambit mod Heinz Furrer. Partiet blev ren kampskak med chancer til begge sider. Til sidst overså Grau Le5, der grundet mattrussel mod h2 og springerskak på f2 kostede afgørende materiale. Derved meldte Grau sig, i hvert fald for en stund, ud af topstriden. Denne strid består nu kun af to spillere, der til sammen kun har afgivet tre halve. Nemlig Preben Sig og mig selv i nævnte rækkefølge. Jeg selv vandt over Knud Aage Rasmussen i et positionelt parti, hvor Knud Aage ofrede en løber fejlagtigt i slutspillet og Preben vandt med sort over Claus Marcussen. Mod 1. f4 spillede Preben både Lb7 og Lg7 og lod bønderne på e7 og d7 stå i udgangsstillingen. Afgørelsen så ud til at falde, da Claus overså et smart kvalitetsoffer, Txb2. Men der var stadig spil i det for Claus. Den rigtige afgørelse faldt, da Claus helt overså Dxg2 mat. I Siciliansk spillede Jørn Moestrup og Jørgen Hansen hurtigt remis.

I næste runde spiller jeg med sort topopgør mod Preben Sig.

15. september blev 5. runde spillet. På forhånd havde Grau og Moestrup spillet remis, samme resultat forekom efter 2 træk i partiet mellem Claus og Heinz. Af de to spillede partier var mit parti med sort mod Preben Sig det korteste. Dette topopgør startede som Siciliansk, men gik over i Fransk uden et hvidt d2-d4. Det var Preben, der grundet min mere åbne kongestilling, pressede på, men jeg holdt balancen hele vejen. Remis. Med sort spillede Jørgen sit hollandske mod Knud Aages 1. d4. Som vanligt spillede Jørgen dronningen via e8 til g6 og pressede på kongefløjen. Ved hjælp af f5-f4 og truslen om slag på g3 kom han ind i en stilling, hvor han kunne plante dronningen blandt svækkede hvide bønder. Dette vandt han en bonde på og senere partiet.

I 6. runde har Preben og Jørgen spillet forud med remis som resultat. Denne runde fandt sted 22. september. Her vandt jeg hurtigt over Heinz Furrer med hvid. I en afslået Grunfeldinder (intet hvidt slag på d5 med c-bonden) spillede han i løbet af trækkene 12-14 først et par tvivlsomme træk, siden et decideret fejltræk. Peter Grau kom med hvid i den hollandske Stonewall-variant meget galt af sted i åbningen mod Claus Marcussen. Det skyldes, at han var for hurtig med fremstødet på dronningfløjen og derved gav Claus' kongeangreb vind i sejlene. Claus fik lejlighed til et løberoffer på h2, der ikke kunne modtages. Herefter fik han kæmpe materiel fordel. Men så var det, at Claus begyndte at blive nervøs og lige pludselig havde Grau en gylden mulighed for at vinde! Denne regnede han ikke i bund (han var i svag tidnød) og valgte den derfog fra og tabte. Jørn Moestrup fik med hvid et pres mod Knud Aages kongestilling og satte et dronningoffer ind. Som svar herpå overså Knud Aage en mat i 1. træk.

Hermed er jeg sikker på mindst at blive nr. 2. Med sejr i sidste runde får jeg 1. præmie, eventuelt sammen med Preben Sig. Også remis eller tab kan give 1. pladsen. For at generhverve mestertitlen kræves der mindst remis.

29. september kom et stort øjeblik, idet jeg efter remis mod Claus Marcussen (og straks derefter remis mellem Moestrup og Preben Sig) hjemtog sejren i denne mesterskabsklasse på deling med Nyborgs Preben Sig. Claus åbnede som altid med 1. f4, og derfor kunne jeg rimelig let forberede mig op til partiet. Derfor havde jeg set de første 10 træk før. Generelt skete der ikke meget i partiet, der sluttede efter 19 træk. I Prebens lukkede Sicilianer havde Jørn med sort fordel, da der blev taget remis. Straks efter denne remis tog også Heinz Furrer og Jørgen Hansen remis. Efter disse tre hurtige fredsslutninger var præmieme fordelt. Jørgen og Jørn delte 3. præmien. Sidste parti i gruppen varede stort set spilletiden ud. Her kom Grau med sort bedst fra start mod Knud Aage, men senere fik Knud Aage et pres. Dette kom Grau ud af, og i et lige springer-mod-løber-slutspil prøvede Grau længe at file på det. Da Knud Aage så var passiv med springeren, kunne Grau til sidst høste frugterne.

Turneringssejren gav et stort ratinghop fra 1843 til 1921! Samtidig blev efterårsdelen af Læseforeningens klubturnering spillet, hvor jeg tabte 3.
ELO-mæssigt kastede turneringen 14 af sig.

(Johnny har også skrevet dette referat af turneringen [figurerede ikke i nærværende nummer af læsehesten]).

Top

Grandprix-lyn
1. afdeling

Jævnfør tabellen her for resultater for første afdeling.


Højdramatik i GP-lyn (2. heat)
af Peter Grau

Læseforeningens 2. GP-lyn bød på højdramatik og flere overraskelser.

Chresten Nielsen, Gelsted Skakklub, spillede sig sensationelt frem til den øverste finalegruppe, hvor han fortsatte de gode takter ved at vinde over Jørn Moestrup. Herefter udspillede Chresten sin rolle ved at tabe til både Per Stentebjerg og Peter Grau. 4. pladsen sikrede Chresten bedste spiller under 1900.
Der kan nu ses frem til en knivskarp dyst mellem Chresten og Jens Rasmussen for at vinde LFs GP­ præmie - sammenlagt for alle heat - for bedste spiller under 1900.

Bedste spiller under 1500 blev Dan Wulff, der virkelig fik spillet til at flyde. Dan Wulff overpræsterede i forhold til rating med adskillige point. Flot!

Tilbage sad tre aspiranter til GP-titlen. J. Moestrup, Stentebjerg og Grau. Jørn - der vist selv startede i Gelsted - startede med sejr over Grau, men tabte så til Chresten. Gevinst over Per Stentebjerg var påkrævet. Per havde på dette tidspunkt udspillet sin rolle i kampen om 1. pladsen, idet LFs ubarmhjertige GP-regler vægter indbyrdes opgør ved ligestilling.

Med nød og næppe holdt Per remis, således at Graus 1. GP-sejr kom i hus!

Efter at forsamlingen havde sundet sig, bød aftenen på en sidste nervepirrende seance, idet Moestrup og Stentebjerg grundet enslydende score og remis i det indbyrdes opgør skulle spille det publikumskære "sudden death" om 2. pladsen og de medfølgende meget vigtige point.
I sudden death får hvid 6 minutter mod sorts 5 min., men hvid skal til gengæld vinde, da sort "vinder" ved remis!.

Lodtrækningen gav Moestrup de hvide brikker. Alt lignede en Moestrupsejr indtil følgende skete (stillingen er ca. sådan)

GP-stillingsdiagram

1. Kh4?? - Txh7+ ! med øjeblikkelig resignation til følge.
GP-lyn er barske løjer og er ikke for sarte sjæle!

Du kan stadigvæk nå at være med i GP-Iyn. Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved GP-Lyn i LF d. 14. December 2006. Alle er velkomne!


Indbydelser
Grand Prix Lyn i Læseforeningen

Læseforeningen har igen fornøjelsen af at indbyde alle skakspillere uanset klubtilhørsforhold
til den traditionsrige GP-turnering.

1. heat - 31. august 2006
2. heat - 23. november 2006
2. heat -14. december 2006
3. heat - 29. marts 2007

Tidspunkt: Vi starter kl. 19.30 - Præcis
Tilmelding: på spilleaftenen kl. 19.15

Det står dig frit for, hvor mange gange du spiller.
Du kan nøjes med en enkelt aften eller tage hele turen!
Bemærk: Arrangementet bliver tilrettelagt således at vi er færdige senest kl. 23.00!

Pris: 20 kr. pr. aften

Præmier: 100% i tilbagebetalingsprocent
10 kr. går til aftenens vindere
10 kr går til grandprixseriens samlede vindere

Præmiegrupper:
- bedste spiller
- bedst under 1900
- bedst under 1500

Pointsystemet: Hver aften spiller vi om GP-point.

Når Grandprixmestrene skal kåres er det de 3 bedste resultater, der tæller.

Grupper: Alle mod alle. Evt. finalegrupper 4 mand pr. gruppe


PlaceringGP-pointPlaceringGP-point
1100940
2851035
3701130
4651228
5601326
6551424
750
845etcetc

Årsskifeturneringen 2007

Indbydelse til Årsskifteturneringen 2007


Læseforeningens Bestyrelse

Formand: Jørn Moestrup
Næstformand: Jannick Skow
Kasserer: Jens Peter Møller
Sekretær: Morten Topholm Rud
Materialeforvalter og klubblad: Peter Grau

Webmaster - lfskak.dk
Johnny Holler Johansen





 
 
 
Læseforeningens
Skakklub